Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Vi lever i et samfund, hvor trimmede græsplæner og selvstændige børn, der kan sove for sig selv, er tegn på overskud og ordentlighed. I vores vestlige verden er det at sove sammen nærmest et tabu, men alligevel er der en stigende tendens til, at familier vælger denne form for natligt fællesskab. Her kan du møde en lokal familie, der har valgt at sove sammen som en helt naturlig del af familiestrukturen.
På plænen i baghaven ved sundsøen i Faaborg har familien Schousboe etableret en shelter. Shelteren er bygget på specialmål, for sommeren igennem har den skullet rumme hele familien, der består af to voksne, fire børn og en hund.
– Vi bestilte en byg-selv-shelter, som skulle være både bredere og højere end standardmålele. Vi ville have 60 cm. pr. person, så det er 3,6 meter bredt, forklarer Ulrik Schousboe.
Inde i huset består soveværelset for det meste af én stor seng, for familien sover også sammen resten af året.
Et naturligt valg
Da ægteparret Christine og Ulrik Schousboe i 2005 fik deres første barn, valgte de at sove sammen. Ikke på grund af idealistiske overbevisning eller teorier, men fordi det føltes naturligt for dem.
– Da Sigrid Marie kom, havde vi købt en vugge, som hun skulle sove i. Men jeg faldt ofte i søvn under amningen, og vi sov godt videre sammen bagefter. Men vi havde jo hørt, at børn skulle ind og ligge for sig selv. Vi prøvede, men alle var kede af det, og vi spurgte os selv ‘hvorfor?’, når nu ingen var glade, fortæller Christine Schousboe.
Allerede 17 måneder senere ankom endnu et barn i familien, og forældrene ville gerne undgå, at storesøster skulle føle sig presset ud af soveværelset af lillebror.
– Vi havde allerede sat en enkeltmandsseng op ad vores seng, og vi satte endnu en på – som en slags knopskydning, smiler Ulrik Schousboe.
Senere er der kommet endnu to børn til, samt en hund, så nu er de en flok på syv, der alle sover i samme seng. Der er et stærkt argument for at sove sammen, som lyder, at det er nemmere at få barnet til at sove, når man sover sammen med det. Det kan give både forældre og børn tryghed og nærhed efter en lang dag fra hinanden i vores vestlige adskillelseskultur, og hos den sydfynske familie ser de deres valg som den helt rigtige løsning, og de ville ikke have gjort det anderledes, hvis de kunne vælge om.
Den naturlige selvstændighed
Hvordan man vælger at sove som familie, er meget kulturbåret. Det anslås, at op mod 90 % af verdens befolkning sover sammen, men her i vores vestlige del af kloden er det forbundet med prestige at få børn til at sove alene og hurtigt. Det er ikke muligt at vide præcis, hvor mange der samsover i Danmark. Nogle undersøgelser angiver 11 %, men tallet er dog usikkert, da det fortsat er meget tabuiseret.
‘Børn skal lære at falde i søvn af sig selv’, lyder velmenende røster ofte til småbørnsfamilier. Eller ‘børn, der sover hos deres forældre, bliver uselvstændige og får hjemve’, kan nogle af fordommene lyde.
Men i den herskende debat argumenteres der også for det stik modsatte, for hvorfor skulle vi have lyst til adskillelse, når samsovning kan tanke både barn og forældre op med tryghed. Kan det tænkes, at et trygt barn måske bedre på sigt kan forlade sin sikre base og færdes i en stor, usikker verden?
Det er familien Schousboes oplevelse, at børnene selv vælger det at sove sammen fra, når de er klar til det. De fortæller, at deres børn er selvstændige børn, der nemt kan sove ude, både hos familiemedlemmer, venner og på efterskole. Her virker det til, at den stærke tilknytning, der dannes til forældre og mellem søskende ved det at sove sammen, skaber en basal tryghed, som børnene tager med sig videre.
I takt med at børnene bliver ældre, vælger de stadigt oftere at sove på deres eget værelse, men af og til sover de fortsat alle i samme seng. Dog mener familien, at den naturlige grænse kommer, den dag børnene får kærester på besøg.
Da Christines yngre søskende endnu ikke selv havde børn, var de skeptiske over sovearrangementet, men i dag praktiserer hendes søskende selv at sove sammen med deres familier.
På den måde har familien heldigvis mødt mere forundring end decideret fordomme – og de kan få spørgsmål som: Bliver det ikke for varmt? Ligger børnene ikke uroligt? Hvordan med samlivet for forældrene?
– Der er selvfølgeligt nogle udfordringer, især det praktiske som en seng, der er stor nok, og når vi skal putte børnene, tager det lidt tid, og ofte falder vi i søvn sammen med dem, siger Christine Schousboe.
At sove sammen har heller ikke haft betydning for parrets samliv, hvilket de i alt fire børn bevidner, og som de selv udtrykker det, så er huset jo stort.
Om samsovning:
• Det er biologisk naturligt og giver nærhed og tryghed
• Det er aldrig en dårlig vane at opfylde et barns behov
• Sikker samsovning kræver forholdsregler – især de første 3 måneder. Se evt. anbefalingerne på samsovning.dk
(Kilde: forsker i samsovning Karen Hedegaard Mortensen)
