Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat
Hun er barnefødt i Hobys Gård i Holkegade, og siden hun som lille pige første gang trådte ind på Faaborg Museum, har hun været fascineret af arkitektur og kunst. Igennem 40 år har hun arbejdet frivilligt i støtteforeningen bag Faaborg Museum, og det gør den 90-årige kunstkyndige kvinde fortsat. Mød Grethe Hoby Nielsen.
Det er en energisk og livssprudlende kvinde, der åbner døren i den gamle skole i Svanninge. Det grå pagehår er glattet, læberne trukket op med rød farve, og om kroppen svinger en elegant sommerkjole tilpas meget til at afsløre et par matchende og moderne sneakers til at fuldende udtrykket, mens det elegante og avancerede smykkevalg vidner om en kvinde af format.
Den gamle skole virker som en perfekt bolig for en kvinde, der hele livet har været optaget af kunst og arkitektur. I huset har Grethe boet med sine børn og sin mand, og herfra har parret sammen drevet en dyrlægeprakis gennem mange år.
Sidste år blev Grethe enke, da hendes mand gik bort, 93 år gammel, men hun har bevaret sin livsgnist. En gnist, som gennem 40 år har drevet hende til at arbejde med lokal opbakning til Faaborgs unikke kunstmuseum som frivillig i Faaborg Museums Venner.
Googler man navnet Grethe Hoby Nielsen, vil man støde på ord som kunstkyndig og dannelsestung, og vi vil her forsøge at indkapsle mere af et yderst interessant og kulturelt væsen, der nærer en enorm passion for Faaborgs kulturelle virke.
Intet diskotek, tak!
Hvis man vil forstå Grethes interesse for og engagement i Faaborg Museums Venner, må vi allerførst skrue tiden tilbage til 1980.
Dette år blev et skæbneår for det familiedrevne Faaborg Museum, for her døde Gerda Rasmussen. Hun var svigerdatter af Mads Rasmussen og havde siden sin mands død i 1965 fungeret som museet daglige leder. Både museumsbygningen og kunstsamlingen trængte til en kærlig hånd, men pengene efter Mads Rasmussen var svundet ind.
Der var ikke flere arvinger tilbage i familien, og driftformen skulle ændres. Med daværende borgmester, Richard Hansen, i spidsen endte museumdriften således på kommunale hænder. Arbejdet med at sætte museet i stand og konservere malerierne ville være en tung økonomisk byrde for kommunen, men oveni kom pludseligt en ny udfordring.
For lejligheden i Konservesgården, hvor Gerda Rasmussen havde boet, var allerede kommunalt ejet, og nu skulle byrådet beslutte, om lejligheden, der gennem årtier havde været et kunstnerisk og kulturelt centrum i Faaborg, skulle bevares i sin helhed i forbindelse med museet.
Dette ville kræve endnu flere penge, og derfor blev der i 1981 indkaldt til borgermøde, hvor der på kraftig opfordring af borgmesteren blev oprettet en støtteforening for museet.
– Da de indkaldte til borgermødet, stormede jeg afsted, for jeg havde hørt rygter om, at nogen have foreslået at lave lejligheden om til et diskotek! Og dét kunne jeg ikke bære, for det var et sted, der havde gjort et stort indtryk på mig. Og når man pipper op på sådan et møde, så bliver man valgt, smiler Grethe Hoby Nielsen.
På den stiftende generalforsamling skulle det besluttes, hvilken funktion lejligheden skulle have, og her ville Grethe meget gerne være med til at sætte sit præg. Således var Grethe indskrevet i den første bestyrelse for støtteforeningen for Faaborg Museum.
En spirende interesse for kunst og kultur
Men vi skal endnu længere tilbage i tiden, hvis vi skal forstå, hvorfor netop denne lejlighed betød så meget for Grethe. Helt tilbage til 1930’erne faktisk.
I sine barndomsår, der startede i 1933, boede Grethe i Hobys Gård i Holkegade nummer 3. I nabobygningen, der huser Den Gamle Gaard, var hendes mormor, der var meget historisk interesseret, kustode, og det hændte, at der kom gæster, som skulle vises rundt, og så kom Grethe med på rundvisning.
Grethes far var bogbinder, og én af hans faste opgaver var at lave kataloger til Faaborg Museum. Når katalogerne skulle afleveres, tog bogbinderen sin datter i hånden, og sammen gik de ned ad Østergade og ind i den imponerende museumsbygning for enden af gaden.
– Det er nok herfra, min interesse kommer. Det var et eventyrhus at komme i, selvom det var koldt og klamt, og der ikke var mange gæster, for der var ikke udstillinger på samme måde dengang, forklarer Grethe Hoby Nielsen.
Det var en betaget pige, der kom ind i det fantastisk flotte rum med den store skulptur af Mads Rasmussen, og betagelsen voksede endnu mere, da hun kom med op i lejligheden, hvor Holger Rasmussen og hans hustru boede.
– Der hang den flotteste prismelysekrone, og så var der masser af bøger. Holger købte én bog om måneden, og når den var læst, kom han ind i bogbinderiet for at vælge det rigtige papir og skind, der skulle passe til bogens indhold, fortæller Grethe.
Så forlydender om et muligt diskotek i den smukke herskabslejlighed gjorde naturligvis Grethe oprørt, men heldigvis også handlekraftig.
Frivillig kunstvogter
I støtteforeningen befandt Grethe sig godt, for som historieinteresseret kan hun næsten ikke bære det, når noget historisk går tabt, og opgaverne i støtteforeningen lød bl.a. på at skabe interesse for museet og hverve flere medlemmer, så museet til stadighed har det rette økonomiske grundlag for at bestå.
I starten bestod arbejde med at financiere restaureringen af museet, hvor støtteforeningen bl.a. skaffede 200.000 kroner fra lokalsamfundet og søgte fonde for endnu flere støttekroner.
– Jeg blev hængende i 40 år som rundviser og meget andet, og jeg er stadig frivillig på museet, nu holder jeg scrapbogen ajour, siger Grethe
Staten stillede flere krav til museet, da det ændrede driftsform. Der skulle bl.a. være en kunstfaglig ledelse, og så skulle museet have en udadvendt funktion, bl.a. udlån af værker og skiftende udstillinger. Støtteforeningen arrangerer derfor også fx foredrag og koncerter.
Lone Højfeldt har siddet i bestyrelsen i støtteforeningen sammen med Grethe, og hun er ikke i tvivl om, hvad Grethe har betydet for Faaborg Museum.
– Grethe VAR foreningen, og hun var med lige fra starten. Grethe er født og opvokset med en kulturel ballast, og hun har kendt museet altid og haft sin barndomsgang på museet. I støtteforeningen har hun arbejdet tæt sammen med museumsdirektøren og varetaget museets interesser og lavet arrangementer i forbindelse med udstillinger mm., siger Lone Højfeldt.
Det er ikke kun lejligheden, Grethe er betaget af. I hende øjne er den smukke, nyklassicistiske museumsbygning en arkitektonisk perle i byen, og selvom hende mest aktive dage i støtteforeningen er ovre, så er Grethe stadig en dame med meninger.
– Det kan ærgre mig, at man om sommeren, når de fleste turister kommer, flytter indgangen til museet. På den måde træder man rent arkitektonisk forkert ind i bygningen. Jeg ved godt, det skyldes pladsmangel, men jeg kunne ønske mig, at byen kunne få et nyt og mere tidssvarende vandrehjem, og at museet så kunne udvide ved at overtage det gamle vandrehjem, forklarer Grethe Hoby Nielsen.
Igennem alle årene har støtteforeningen nydt godt at Grethes udsyn og energi.
– Grethes passion for kunst kunne ses i hendes engagement. Hun etablerede nye tiltag, nye arrangementer, og hun har en generel kunstinteresse, så hun er god at have siddende der. Da hun ville træde ud, tænkte vi alle, ‘hvordan skal vi dog kunne fortsætte’, siger Lone Højfeldt.
Da Grethe i 2021 trådte ud af foreningen, blev de enige om at udnævne hende til æresmedlem – det eneste æresmedlem, foreningen har.
– Uden Grethe var der måske slet ingen støtteforening. Hun har været en stor redning, for at museet er vokset og har den status, det har på landsplan. Hun er bare en aktiv kulturperson med en markant betydning, siger Lone Højfeldt.
I dag har støtteforeningen mere end 600 medlemmer.
Som tidligere bestyrelsesmedlem i museet, har Grethe et ønske om, at nogle af de unikke træk bevares.
– Gennem mange år var der altid et medlem i bestyrelsen fra Mads Rasmussens familie, lige indtil oldebarnets, Mikkel Schaldemose, alt for tidlige død i 2015. Til venneforeningens 40-års jubilæum i 2021 havde vi den store glæde at have to oldebørn, et tipoldebarn og sågar et tipoldebarn (der var et spædbarn) af Mads Rasmussen blandt gæsterne.
Stifterens efterkommere fortalte til jubilæet om deres barndomserindringer i det smukke museet og læste op af deres farmors, Mads Rasmussens datter, dagbog, og Grethe håber, at det atter bliver vedtaget, at der skal sidde et familiemedlem i bestyrelsen.
– Jeg tror, det er unikt for Faaborg Museum, at man mere end 100 år efter stifterens død har nære efterkommere, som har lysten og kompetencerne til at lægge et stykke arbejde i museets bestyrelse, så jeg håber igen en dag at se navnet Schaldemose blandt bestyrelsens medlemmer, siger Grethe Hoby Nielsen.
Omgivet af kunst og historie
I årene, der ledte op til, at Grethe reddede herskabslejligheden fra disko-døden, havde hun også været optaget af at følge med i det kulturelle liv, og næsten uafbrudt siden barndommen i Hobys gård har Grethe boet i historiske bygninger.
Efter endt realskole og tre år på gymnasiet i Svendborg, valgte Grethe at læse til lærer på seminaret i Odense, og her lejede hun et værelse i et pragtfuld hus, hvor enken efter Mads Rasmussens bror boede.
Da hun som færdiguddannet lærer fik arbejde på Brahetrolleborg skole, flyttede hun en kort overgang hjem til forældrene i Holkegade, men så skete der noget skelsættende.
Grethe mødte en ung dyrlæge, Niels Ole, som havde søgt ind som reservedyrlæge på slagteriet. Han ville dog gerne være praktiserende dyrlæge og blev derfor senere assistent i Millinge.
– Der var en regel om, at man skulle bo indenfor en radius af to kilometer fra chefdyrlægen, så derfor flyttede vi som nygifte i 1959 sammen ind i Karen Brahes gamle hospital, Stenhuset, som vi kunne leje fuldt møbleret, siger Grethe Hoby Nielsen.
Her boede Grethe og Niels Ole i seks år, mens de opdragede deres nu tre børn, og ved en ren tilfældighed endte de i 1967 med at købe nabohuset, der rummer meget lokalhistorie i Svanninge.
– Det var min svigermor, der under en familiemiddag spurgte, hvorfor vi dog ikke købte skolen, og det gjorde vi. Det var blevet oprettet en centralskole, og læreren skulle ikke bo på skolen længere, siger Grethe Hoby Nielsen.
I den gamle skole indrettede Grethe og Niels Ole sig med dyrlægepraksis, arvegods og møbler, de købte på auktion i sognegården. Parret delte en interesse for at holde sig orienteret på mange områder.
– Min mand var meget velbevandret i historie og klassiske litteratur, og i pensionist-årene blev den daglige avis læst grundigt og emnerne ivrigt diskuteret mellem os, siger Grethe Hoby Nielsen.
Parret delte også en interesse for kultur, og det vidner husets indretning om. Her står der et utal hyldemeter med bøger. Smukke bøger, læderindbundne bøger og bøger om kunst og bygninger. I alle Grethes bøger finder man bogbinderdatterens personlige ejermærke, et såkaldt ekslibris, der forestiller barndomshjemmet i Holkegade 3. Væggene fortæller ligeledes historien om en kunstkyndig beboer, og her hænger værker af Harald Giersing m.fl.
Grethe er forsat helt opdateret, når der drejer sig om Faaborgs kulturelle virke, og hun har netop meldt sig ind i det nyeste kulturelle initiativ i byen, Levins Kultur Center.
