Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Det er seks nu måneder siden, Morten Østerlund Krog trådte til som rektor på Faaborg Gymnasium. Her står han i spidsen for et gymnasium, hvor trivsel og bæredygtighed er centrale fokusområder, og sammen med to elever fra elevrådet, fortæller han her om gymnasiets arbejde med at sikre, at eleverne på det lille, lokale gymnasium trives, samt hvordan de klædes på til at kunne agere i verden på en bæredygtig måde.
Både Alma og Cátálina træder hjemmevant og uden synderlig andægtighed ind på rektors kontor, hvor rektor ikke skal anstrenge sig det mindste for at huske deres navne. For på et lille gymnasium kender alle hinanden, og det giver muligheden for at skabe det helt særlige fællesskab, som Faaborg Gymnasium bryster sig af.
Struktureret trivselsarbejde
Et sådan fællesskab opstår ikke af sig selv, og på gymnasiet arbejder de derfor målrettet med at sikre en høj grad af trivsel, hvilket bl.a. sker gennem arbejdet i elevrådet, hvor Alma og Cátálina sidder.
– Elevrådet er elevernes stemme. Vi snakker om, hvad vi hører i klasserne, eller måske har Morten noget, han gerne vil have, at vi forholder os til, siger Alma Folke Olsen.
Elevrådet mødes to gange om måneden, og de drøfter alt lige fra småting som nye mikroovne eller større ting som fx gymnasiets skraldeordning. Bagefter mødes forpersonerne med Morten og samler op på mødet.
– Eleverne har indflydelse, hvis de vil have det, og det er altid fair og reelle ting, de kommer med. Der kan også være ting, der virker selvindlysende for os som lærere, men ikke er selvindlysende for eleverne. Så på den måde er elevrådet en form for lynafleder, siger Morten Østerlund Krog.
Det er en tidskrævende opgave at sidde i elevrådet, og da gymnasiet i sig selv er et fuldtidsarbejde, så kræver det, at eleverne er indstillede på det frivillige arbejde i rådet.
– Det gode ved at arbejde frivilligt i elevrådet kan fx være, når rådet mødes i pauserne, og vi får et hyggeligt fællesskab med gode værdier, siger Alma Folke Olsen.
Af og til er der en særlig gevinst for de elever, der sidder i elevrådet, fx når de kommer med til København for at overvære en skitsepræsentation.
– Vi skal til møde med Ny Carlsbergfondet for at se et muligt kunstværk, som skal placeres foran skolen og tematisere mødet mellem natur og by, lige her hvor gymnasiet ligger. Så skal vi beslutte, om vi vil sige ja eller nej til værket, siger Morten Østerlund Krog
Elevrådet arbejder hele tiden på at få flere til at engagere sig, for det er et åbent råd, hvor alle kan deltage, og alle er velkomne.
Foruden et elevråd, findes der også en mentorordning, hvor hver elev har en lærer, de kan snakke med flere gange årligt. Det kan både handle om trivsel, men også være en snak om, hvad lærerne forventer af en gymnasie-elev.
– Gymnasiet gør også meget for de elever, der har udfordringer på den ene eller anden møde, hvad enten det drejer sig om læsevanskeligheder, angst eller andre problematikker, siger Morten Østerlund Krog.
Gymnasiet har også valgt at have klasserepræsentanter, som på skift sidder i et klasseråd, der formidler, hvad der fungerer godt og mindre godt, videre til klasselæreren. På den måde har de en god føling med stemingen ude i klasserne. Derudover har Faaborg Gymnasium også studievejledere og et trivselsudvalg, som kigger på den enkelte elev.
Fordele og ulemper ved små rammer
På et mindre gymnasium kan det være svært for eleverne at få opfyldt alle deres ønsker om studieretning, men det opvejer intimiteten i undervisningen for.
– Jeg havde hørt, at der på gymnasiet var meget entusiastiske timer med små hold, måske kun 8 elever, og hvor man lærer godt, siger Alma Folke Olsen.
Det samme kan ske for de større gymnasier, forklarer Morten Østerlund Krog og henviser til, at selv større gymnasier kan have svært ved at oprette studieretninger med fx musik.
– I Faaborg er der mulighed for mange fag, men det var fx ikke muligt for mig at vælge sproglinje. Så nu har jeg samfundsfag og engelsk, og der bliver taget godt hånd om den enkelte elev og ønsker til fag, siger Cátálina Albertina Dubsky.
Det letter arbejdet med trivsel, at der er tale om et lille gymnasium, for med små klasser med 20 elever, så kender de hinanden, og læreren har mulighed for virkeligt at se den enkelte elev.
– På Faaborg Gymnasium kommer vi på fornavn med eleverne. Det er svært at gemme sig, på godt og ondt. Vi opdager, hvis de ikke er der, eller hvis de hænger med mulen, siger Morten Østerlund Krog.
Det fremmer også trivslen, at eleverne kender underviserne fra mange sammenhænge.
– Vi kan have den samme lærer til flere fag, fx engelsk og oldtidskundskab. Det skaber et dybere forhold til lærerne og gør, at man glæder sig til det enkelte modul, siger Cátálina Albertina Dubsky.
Den største trivselsskabende faktor er eleverne selv, understreger rektor, og særligt interaktionen mellem årgangene, betyder noget for trivslen.
Gymnasiet lægger derfor vægt på at have mange fællesskabende aktiviteter, som fx temadage, fællesmoduler, brætspil i kantinen, projektet ‘vild med vilje’ eller idrætsdage, hvor man mødes på tværs og dyster mod hinanden.
– Der bliver gjort en indsats for det fællesskabende. Vi har lige haft en klimadag med workshops og virksomhedsbesøg. Det er ikke kernefagligt, men dannelse, for hvad er limen i at gå i gymnasiet? Det er fællesskabet, og tre år uden fællesskab er hårdt, siger Morten Østerlund Krog.
Alma og Cátálina har begge lige meldt sig til skraldeholdet, da rygterne går, om at det et meget hyggeligt hold at deltage på.
Bæredygtighed
Skraldeholdet er en del af gymnasiets bæredygtige vision, som ikke begrænser sig til bæredygtighed i den snævre formulering, vi kender med klima og miljø. Her er det også bæredygtighed i en social kontekst, som fx med afholdelse af trivelsdage og fællesskaber.
Arbejdet med bæredygtighed foregår i ledelsen på det organisatoriske plan.
– Vi er et netværk af gymnasier, der arbejder sammen, og vi har også samarbejde med Headspace, som er et fantastisk tilbud til unge, der har det svært. Det er et formaliseret samarbejde, som gør det tilgængeligt, siger Morten Østerlund Krog.
På det mere pragmatiske plan, konfronteres eleverne i hverdagen med den bæredygtige indsats på skolen.
– Vi ser det konkret i hverdagen, fx med vores pantindsamling. Der står store kasser, og det er noget, vi lægger mærke til, og panten går til en god sag, siger Cátálina Albertina Dubsky.
Det er også tydeligt på gangene, at skolens affald sorteres, og til sidste morgensamling kunne en stolt rektor fortælle, at gymnasiet har fået det grønne flag.
– Det giver os lyst til at gøre en indsats, som fx cykle i skole eller rydde op efter os selv. Når man ser flaget, får man underbevidst lyst til at vedligeholde de gode tiltag, siger Alma Folke Olsen.
Flere tiltag på matriklen vidner om den bæredygtige vision; både solcellerne på taget og de store arealer med ‘vild med vilje’-beplantning.
– Vild med vilje-arealerne henlægges frem for at blive slået, og nu har vi købt en vogn til at fjerne biologisk materiale, så jorden bliver udpint, så der i højere grad gives plads til andet end græs, siger Morten Østerlund Krog.
Selv når det kommer til gymnasie-tidens berygtede studieture, tager de hensyn til klimaet.
– Vi rejser med tog og bus, med mindre der er en faglig grund til at vælge en destination, hvor flyrejse er nødvendig, fx rejser engelsk-holdet til Edinburgh med fly, så på den måde har vi landet en pragmatisk løsning, siger Morten Østerlund Krog.
En del af noget større
Ud over at arbejde med trivsel og bæredygtig hed på gymnasiet, så er Morten Østerlund også optaget af at sikre gymnasiets økonomi, bl.a. gennem elevgrundlaget. Han havde håbet på, at mindre gymnasier i yderområderne ville blive tilgodeset, men desværre lader det vente på sig med en holdbar løsning, som skal skabe lige vilkår for unge i de tyndt befolkede dele af Danmark, mener rektoren.
– Jeg håber på en anden og mere rimelig fordeling af midler. Men jeg er glad for, at vi er gode til at drive skole, og med 165 elever er vi gået 24 % frem i forhold til sidste år. Så gymnasiet fungerer, har sorte tal på bundlinjen, så her er ingen herskende krise-diskurs hos os, siger Morten Østerlund Krog.
Der er også plads til at drømme stort, og det er netop, hvad de gør med Campus Faaborg, som Faaborg Gymnasium er en del af. Her deltager Morten Østerlund Krog, og han ønsker, at unge mennesker får bedre mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse i Faaborg. Det skal bl.a. ske ved at oprette ungdomsboliger i nærheden af uddannelsesinstitutionerne, så de unge ikke skal pendle lang tid for at gå i skole.
– Jeg håber på og drømmer om, at vi får bygget elevboliger. Vi lever i et hjørne af Fyn, hvor der mangler unge mennesker. Antallet er faldet mar kant, og det er en udfordring for en uddannelses institution. Vi vil gerne kunne tiltrække elever fra hele landet og være et efterskolernes gymnasium, men det er vigtigt at pointere, at der er tale om campusboliger, som skal være åbne for elever på alle campus-uddannelser, og dermed være med til at styrke uddannelserne i området, siger Morten Østerlund Krog.
I Fjerritslev har de stor succes med et lignende koncept, og gymnasierektoren ser mange fordele for de unge.
– Eleverne ville bo i egen lejlighed, have adgang til et fællesrum, få morgenmad og middagsmad, samt få udeboende SU. Vi er lige nu i en proces med en markedsundersøgelse, så vi er optimisti ske, siger Morten Østerlund Krog.
Foruden planer om boligbyggeri, så arrangerer Campus Faaborg via deres eventudvalg flere årlige events, hvor unge på tværs af alle uddannelser mødes.
Campus Faaborg opstod i august 2021 og er et tæt samarbejde mellem en række lokale skoler og uddannelser:
Campus Faaborg består af:
• Faaborg Gymnasium
• Dalum Landbrugsskole i Korinth
• HF & VUC Fyn i Faaborg
• FGU Syd- og Midtfyn i Faaborg
• Svendborg Erhvervsskole og Gymnasium
• Social- og Sundhedsskolen Fyn
• Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd
• Forstbotanisk Center Øxenhaverne
• Faaborg-Midtfyn Kommune
• Ungdomsskolen i Faaborg
• Campus10
BLÅ BOG
Navn: Morten Østerlund Krog
Alder: 45 år
Bopæl: Allested-Vejle
Familie: bor med sin hustru og tre hjemmeboende børn
Fritid: pt. renovere hus, men ellers nørde historie
Uddannelse: Kandidat i historie med samfundsfag som sidefag, SDU 2005
Karriere på FG: 2007 – underviser, 2019 – uddannelsesleder, 2023 – rektor
