Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat
Denne sankthans-aften var det ét år siden, Christian Kjems faldt om med hjertestop under en løbetur. Heldigvis var der hurtigt hjælp til stede. Afgørende, livsvigtig hjælp, ydet af de første, der kom til stedet. Med en solid indsats fra lokalsamfundet er det lykkedes familien og de øvrigt involverede at komme godt gennem den kritiske situation.
Rundt om spisebordet i familien Kjems bolig i det østlige Faaborg er der en sitrende stemning. Christian Kjems og hans hustru, Louise, skal nemlig mødes med de mennesker, der for knapt ét år siden reddede hans liv, da han på vej hjem fra en løbetur, og uden det mindste forvarsel falder om med et hjertestop.
Gæsterne ankommer, og da de sidste har taget plads omkring bordet, opstår der en underfundig stemning som en blanding af eufori og ærbødighed, og så går de i gang med deres fælles fortælling om dén dag, der bragte alle deres liv lidt tættere på hinanden.
Sankthans-aften 2022
Carina Bangsgaard og hendes mand, Rasmus Folke Olsen, er på vej fra Diernæs mod Faaborg, og idet de passerer Faaborg Miniby, får de øje på en mand, der ligger på cykelstien. Uden betænkningstid stopper de bilen og løber derover.
– Jeg kan se, han har brug for hjælp, og da jeg kommer derhen, spjætter hans krop, og han har fråde om munden. Idet jeg lægger ham i aflåst sideleje, stopper han med at trække vejret, siger Carina Bangsgaard.
Det er tydeligt, at situationen er alvorlig, og mens Rasmus løber tilbage til bilen og ringer 112, vender Carina den livløse mand om på ryggen og begynder at give hjertemassage.
Imens standser endnu en bil, og her springer Kirstine Haastrup ud, mens hun giver sine børn besked om at blive siddende i bilen.
– Jeg kommer hen til en kvinde, der sidder på knæ og er i gang med hjertemassage. Vi taler ikke sammen, men fortsætter i fællesskab. Hun trykker og jeg blæser. Hver gang vi stopper, kan vi se, at manden ikke trækker vejret, forklarer Kirstine Haastrup.
Til gengæld observerer Kirstine, at den livløse mand får gåsehud ned ad benene, noget hun har studset en del over siden, men i situationen når hun ikke at tænke videre over det, for snart kommer yderligt tre personer ilende til.
De tre personer er alle hjerteløbere, der har fået alarm på deres telefoner. De har hjertestartere med, og mens en udenbys brandmand overtager hjertemassagen, flår de to andre, en lokal indsatsleder og en ansat på den nærliggende friskole, trøjen af den fortsat livløse mand og sætter elektroderne fra hjertestarteren på hans brystkasse.
Carina kigger hen over bordet på Christian og fortæller, at brandmanden trykkede væsentligt hårdere end hende, da han overtog hjertemassagen.
– Så det var altså ikke mig, der brækkede dine ribben, griner Carina Bangsgaard.
Christian tager sig til brystkassen og slår blikket ned. Det er stadig overvældende for ham at høre om episoden, og det er først for nyligt, at han har haft lyst til at læse den artikel, som Hjerteforeningen har skrevet om episoden.
– Det er ikke nemt at læse det. Det hele kommer op igen, hvor det før var lidt på afstand. Og så nærmer årsdagen sig, og det føles ret specielt, siger Christian Kjems.
Tilbage på fortovet ved minibyen er elektroderne nu gjort fast på brystkassen, og allerede ved første stød begynder mandens hjerte at slå. Nu venter de alle på, at ambulancen dukker op.
– Det er gode tegn, når hjertet starter ved første stød. Og jeg kan love, at det er meget realistisk, når vi ser det på film, hele kroppen spjætter, og det er meget voldsomt at se, forklarer Rasmus Folke Olsen.
En lokal praktiserende læge, Lars Kensmark, der også er hjerteløber, fortsætter med at give kunstigt åndedræt, indtil ambulancen, efter hvad der synes som en evighed, ankommer og kører manden til OUH.
Lokalsamfundet yder psykisk førstehjælp
Den ansatte på friskolen, Jesper Mogensen, havde under genoplivningen genkendt manden, for Christian er far til to drenge på skolen. Jesper handlede resolut, og sammen med sin hustru, Jette, kørte han ud på Christians bopæl.
Hjemme i huset var Louise og drengene spændte, da sommerferien stod for døren og kufferterne til to ugers ferie i Grækenland var allerede pakket.
– Jesper skabte ingen unødig panik. Han kom ind og fortalte stille og rolig, at Christian var kommet på sygehuset. Så bad han mig tage to colaer og sagde, at han nok skulle køre. Jette tog sig af drengene, og det var først, da vi var nord for Svanninge Bakker, at Jesper sagde det. Christian havde fået hjertestop og var ikke ved bevidsthed, fortæller Louise Kjems.
I en surrealistisk tilstand finder Louise sin mand, der ligger i koma og er nedkølet. Herfra tager personalet på sygehuset sig godt af hende.
Imens står en masse mennesker tilbage med en krisereaktion i Faaborg, for når en ambulancen forlader et ulykkessted, er der ikke meget støtte at hente fra det officielle Danmark.
– Jeg kørte hjem med børnene og tænkte bare, hvad gør jeg nu? Det var virkelig nogle lange dage, indtil der kom en opdatering, siger Kirstine Haastrup.
Kirstine begynder at lede på Facebook efter den kvinde, som hun havde arbejdet sammen med om genoplivningen, og imens er Carina og Rasmus taget videre til sankthans-fest, hvor den voldsomme hændelse var det store samtale-emne.
– Hele aftenen gik med at snakke om det, og mange lokale ringede og spurgte ind til det. Nogle kunne identificere Christian ud fra beskrivelsen og kunne fortælle, at det var Louises mand, fortæller Carina Bangsgaard.
Carina er meget berørt, og da hun nu ved, hvem det er, kan hun skrive til Louise, og det gør hun samme nat.
– Det var en forløsning, da Louise et par dage senere sendte et billede af Christian, der sad op i sengen, smiler Carina Bangsgaard.
Kirstine og Carina får kontakt gennem Facebook og aftaler at mødes en uge senere. Med tårer i øjnene mødes de på Soze, hvor de ender med at snakke i tre timer.
Forevigt forbundet
Når de alle sidder omkring spisebordet hos familien Kjems, er det ikke første gang, de mødes siden den skæbnesvangre dag for et år siden.
I 10 dage lå Christian på OUH, inden han med en indopereret ICD-enhed kunne vende tilbage til Faaborg. Til en helt ny hverdag. Men på trods af en overvældende træthed, så havde Christian sagt, at han gerne ville møde dem, der hjalp ham. Så blot fire uger efter, Christian så døden i øjnene, mødtes han og Louise med Carina og Kirstine.
– Det var et rørende møde, helt vildt, siger Christian Kjems.
Louise fortæller, at hun især husker, hvordan de to kvinder betragtede den spillevende Christians øjne, der nu var åbne og fulde af liv, og der bliver nu et øjebliks stilhed, hvor blikkene nærmest vendes indad, før de atter finder hinanden over spisebordet.
– Oplevelsen sad i mig. Jeg havde så svært ved at sove, jeg så bare de der øjne for mig. Det var en total forløsning at se dig sidde og smile den dag, og derfra har jeg sovet godt, siger Carina Bangsgaard.
– Ja, det hele indeni var rystet rundt, og det tog tid at falde på plads igen, fortæller Kirstine Haastrup.
Det første møde var stort for dem alle, og de mærker tydeligt, at der er opstået en forbindelse mellem dem.
– Vi vil altid have en connection til hinanden. Vi er ikke som sådan blevet venner, dog er vi Facebook-venner, men mødes vi på havnen, så opstår der lige et intenst øjeblik, siger Carina Bangsgaard.
I en by som Faaborg er man aldrig anonym, og heldigvis for det, lyder det samstemmende omkring bordet. Det efterfølgende, optrævlende arbejde med at identificere personerne på stedet kunne ikke have ladet sige gøre i en storby, lyder rationalet, og det har været vigtigt for dem alle, at kunne mødes igen.
– På den måde kan vi hjælpe hinanden bagefter, og vi prøver at huske episoden i fællesskab, siger Louise Kjems.
Der er enighed omkring bordet: sammenholdet i lokalsamfundet har været utroligt værdifuldt og været med til, at alle i dag er kommet godt igennem. Christian, der har været stille under det meste af møde, er også glad for, at det er lykkedes at mødes og tale det hele igennem, og at der er taget godt hånd om alle involverede.
– I havde jo ikke bedt om at få mit liv i hænderne, siger Christian Kjems.
For både Louise og Christian er det vigtigt, at vi både hylder hjerteløbere, som gør en kæmpe indsats, men at vi også hylder de mennesker, som bare lige er det rigtige sted, ser nogen i knibe og griber ind.
De har derfor indstillet Carina Bangsgaard og Kirstine Haastrup Årets Hjertereddere, og den 16. september skal de allesammen deltage i udsendelsen Hjertegalla på TV2 Charlie, hvor vinderen findes.
Du kan læse mere om førstehjælp og hjerteløbere på www.hjertestarter.dk.
