Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
Det vrimler med kalve og føl i Svanninge Bjerge for tiden, og de ansatte i Bikubenfonden forventer, at der i år kommer mere end 100 nye kalve. En del af kalvene vil få lov til at blive i bjergene og indgå i den flok af græssende dyr, som lever her for at sikre en mangfoldig natur.
Efter sidste istid indvandrede store planteædere i hele landet. Planteæderne satte deres præg på landskabet og spiste græsset. På den måde kom der med tiden variation med både lysåben natur og skov, så mange forskellige arter kunne trives.
I dag mangler mange landskaber de store, vilde planteædere, og mangfoldigheden i naturen lider under det. I Svanninge Bjerge er der derfor udsat både heste og kvæg for igen at fremme en varieret og dynamisk natur.
– Vi er i en biodiversitetskrise med en masse uddøende arter, og den tendens vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget aktivt. Så vil økosystemet kollapse, og vi vil få en fattigere natur. Alle ting er forbundet og afhængige af hinanden, og kommer vi ind i en negativ spiral, kan det ende katastrofalt. Det ville være et tab at miste arter og variationer, siger Katrine Hulgard, der er biolog og udviklingsmedarbejder i Bikubenfonden.
Det Rigtige Faaborg har taget turen til bjergene for at høre mere om, hvordan de sikrer natur- og landskabspleje ved at holde græssende dyr i området.
Mange nye kalve netop nu
Anders Pedersen træder ud ad døren på forskningsstationen i Svanninge Bjerge, hvor han arbejder som driftsleder i Bikubenfonden, og byder velkommen. Allerførst skal vi ind i stalden, hvor de kvier, der er drægtige for første gang, går i båsene på den ene side af gangen. I løsdriften på den anden side, går de førstegangsdrægtige kvier, der allerede er nedkommet, med deres små kalve trygt sovende i det tykke halmlag.
– Vi har allerede fået 85 kalve, og vi forventer 20 kalve endnu. Her i stalden får kalvene tjekket deres horn og deres klove, inden de køres ud i skovområderne, siger Anders Pedersen.
I skovområderne går kvæget i flokke mellem skovens træer og spiser løs af alt, hvad de kommer i nærheden af. Flokkens størrelse er nøje afstemt med både områdets størrelse og tilgængeligheden af føde.
– De nye kalve og moderdyrene kommer op i vores venteområdet, eller barselsgangen, som vi kalder det, og den første måned kommer kalvene ikke med ned i stalden, når de andre går derned. De går heroppe og drikker mælk fra deres mødre, og smager på lidt gran eller gyvel. Når køerne og deres kalve skal flyttes ud i et bestemt område, så lader vi foderhækkene står tomme for på den måde at lokke dem ned i stalden, så vi kan flytte dem, forklarer Anders Pedersen.
Kalvene springer rundt i indbyrdes leg, og flere dyr følger nysgerrigt efter bilen, mens vi kører videre ind i skovene.
Landskabet formes
Det er 16 år siden, Bikubenfonden hentede de første dyr til området, fortæller driftslederen, mens turen fortsætter i den åbne, terrængående bil. 18 kvier og en enkelt tyr, startede de op med, og siden 2007 har fritgående kvæg således færdedes i skovområderne nord for Gåsebjergsand.
Udover at være en sand magnet for børnefamilier, så er kvæget med til at sikre biodiversiteten i området, forklarer driftslederen.
– Ved at lade områderne være græssede, så kommer de fine blomster frem, det tiltrækker insekter, som igen er føde for fugle og andre dyr. Vi overvejer hele tiden, hvad vi vil med vores område. Vil vi fx have sommerfugle, så må vi give plads til blomsterne. Og når græsset er kort, så kan storken også finde frøen, griner Anders Pedersen.
Der er især værdifuldt for biodiversiteten, når landskabet består af en mosaik af forskelligheder. For udover at sikre lys til skovbunden, så medvirker græsningen også til, at overdrevet ikke springer i skov, og på den måde afløses skovområder med lysåbne områder.
– Vores område skal ikke ligne en golfbane, men være en forskellighed. Den forskellighed har vi forsøgt at fremme i årenes løb, for de områder er meget værdifulde, siger Anders Pedersen.
Den konstante græsning udpiner langsomt jorden, og på den måde får de plantearter, der er tilpasset en næringsfattig jord, fæste.
De ansatte i Bikubenfonden, der dagligt fører tilsyn med dyrene, har nøje udvalgt racen, Welsh Black, da de er hårdføre og samtidigt så venlige af sind, at gæster trygt kan færdes i skovene.
– Welsh Black har oprindeligt været brugt til både mælk og kød og som trækdyr, så på den måde er det en rolig race, da de vilde individer løbende er sorteret fra. Vores går frit rundt i området, men de skal ikke være kælne. Man må gerne kigge på dem, men ikke kæle, selvom de er omgængelige. Og skulle der være en, der ikke er omgængelig, så bliver den til bøffer, griner Anders Pedersen.
Målsætningen lyder på 100 moderdyr. Nogle af de bedste kvier af det nye kuld sælges til avl, andre ender som kød, der Kødet forhandles gennem Høbbets hjemmeside, og cirka halvdelen sælges til græsningslaug i hele landet.
Det rette bid
Forrige år udvidede Bikubenfonden deres naturplejebestand med heste, for hver dyreart har nemlig deres egen rolle i naturplejen.
– Køer og heste har hver deres måde at græsse på. Køerne bruger tungen til at trække græsset op, og hestene har tænder og kan derfor bide græsset mere intensivt ned. Det giver variation og dermed plads til mange forskellige slags blomstrende urter, som tiltrækker insekterne. Insekterne tiltrækker fx fugle, krybdyr og flagermus. Så når man hjælpe ét sted, så forplanter det sig, siger Katrine Hulgard.
Hestene spiser også bark, så træerne ved fx overdrevene dør, og derfor placeres hestene strategisk på det største overdrevsområde i Svanninge Bjerge. For når overdrevene holdes åbne, giver det plads til de mange insekter, der lever netop her.
– Så får insekterne og krybdyrerne bedre betingelser på de åbne overdrev. Når vi på den her måde placerer store græssere i naturen, så giver det den ønskede forstyrrelse, og vi placerer dem strategisk for at opnå den rette forstyrrelse, siger Katrine Hulgard.
Ud over at spise græs og barken på træerne, så slider dyrene også på træerne ved at gnubbe sig op ad dem og tilmed trampe på de mindre træer. På den måde bliver det de stikkende planter, som dyrene ikke så gerne sætter til livs, der ofte kendetegner disse områder, hvor dyrene færdes. Det kan fx være tjørn, enebær eller slåen, der dominerer her.
Der går også tyre i området. Tyrene har, foruden deres rolle i at øge bestanden, også en vigtig rolle i landskabsplejen. Tyrene graver nemlig såkaldte tyrehuller, hvor jordboende bier og andre varme-elskende insekter tager ophold.
Det er endnu uvist, om der kommer flere heste i området, for biologerne skal have mere tid til at vurdere, om området kan bære flere forstyrrelser.
– Men det er helt sikkert, at der ikke kommer flere hingste, for så risikerer vi både indavl og slåskampe, siger Katrine Hulgard.
Flokstørrelserne, både heste og kvæg, er afpasset hver indhegnings størrelse, og de forsøger at ramme områdets bæreevne, så der lige nøjagtig er nok foder til dyrene om vinteren, hvor de ikke tilskudsfodres. I stedet spiser de både af græs og mindre velsmagende planter som lysesiv og pilegrene.
– Kvæget går i flokke på 15, 20 eller 25. Vi har et område på 500 hektar, og de 300 hektar er skov, så bare det at finde flokken kan være en udfordring. Men vi tjekker dem hver dag, og vi tæller dem med jævne mellemrum, siger Anders Pedersen.
I Svanninge Bjerge passer de så godt på deres dyr, at de er anbefalet af dyrenes beskyttelse og har 3 ud af 3 mulige hjerter i hjertemærkeordningen, hvilket er meget få besætninger forundt.
