Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Den bedste medicin for et langt og sundt liv er motion og sociale relationer, og det er netop, hvad fællesskabet på Gåsebjergsand kan byde på. Her er der frisk luft på den ugentlige gåtur, og samvær med kammeratlige drillerier og omsorg ved det efterfølgende kaffe-bord. Velkommen på Tirsdagsholdet.
Den 9. april 1996 blev tre medlemmer af Faaborg Orienteringklub (Grethe Jørgensen, Karl Andersen og Børge Sørensen) enige om at lave et gå-hold, der kunne samles en hverdag og få motion i bakkerne omkring Gåsebjergsand. Det gjorde de – og med stor succes. I dag, mere end 25 år senere, mødes en stor flok gå-entusiaster fortsat hver eneste tirsdag, uanset vejret, og det giver både motion og et smil på læben resten af dagen.
Det Rigtige Faaborg har sat Tirsdagsholdet stævne i deres klubhus på Gåsebjergsand for at høre om det særlige i netop deres fællesskab.
Fællesskab drevet af frivillige ildsjæle
Hver mandag går det løs med sms’er og opkald på Annalises telefon. Hun har været med i Tirsdagsholdet siden 1997, og hun står for overblikket over tirsdagens kaffebord, og selvom der denne uge var mere end 10 afbud, så mønstrede klubben hele 65 mand en almindelig tirsdag i februar.
Tirsdag morgen kører Annalise til købmanden i Haastrup og køber stort ind. Ni pakker smør, en karton kaffe og flere store poser med morgenbrød. Altsammen pakket i i flettede kurve på bagsæde af Annalises bil.
– Vi kalder Annalise vores morgenbolledame, griner ét af medlemmerne, og de øvrige trækker på smilebåndene. Annalise er den første, der møder ind i klubhuset tirsdag formiddag, for hvis et medlem har fødselsdag, skal der flag på bordene, og er der tale om en rund fødselsdag, så er der endnu flere kurve i bilen, for medlemmerne får altid en gavekurv på deres runde fødselsdage.
– Ja, Annalise går forrest, men ellers holder hun sig i baggrunden, lyder en munter bemærkning, og der nikkes let på hovederne i lokalet.
Fødselaren selv medbringer gerne en lille én til kaffen og får altid lov til at vælge dagens sange – på nær den sidste sang – formiddagen afsluttes altid med den samme sang, nemlig nummer 6 i sanghæftet, ‘Dagen i dag’.
– Ét år havde vi 22 runde fødselsdage, men i år er det vist kun 16- 18 stykker, smiler Annalise Pedersen, der selv snart fylder 86 år.
Tirsdagsholdet er en underafdeling af Faaborg Orienteringsklub, og det er Eva, der er kontaktperson ind i bestyrelsen, ligesom hun holder styr på opkrævning af kontingenter og planlægning af den årlige udflugt.
– Vi betaler alle 15 kroner for kaffe og brød hver gang, og for vores kaffepenge kan vi tage en bustur hvert år, fx har vi været ved Jellinge-stenen og spist på Jellinge Kro, og under corona kunne vi ikke fejre vores 25 års jubilæum, men da var vi på Helnæs Kro og spise, siger Eva Bæk.
Erik er med sine 98 år klubbens ældste medlem, og på trods af de små drillerier, sætter han stor pris på den indsats, både Annelise og Eva byder ind med.
– Vi har to dygtige damer ved roret. Det lader, som om det hele går af sig selv, men det gør det jo nok ikke. De holder styr på os og har orden i sagerne, siger Erik Priisholm.
Naturens gang
Når man går i naturen hver tirsdag året rundt, så er det let at følge med i årstiderne og deres skiften. På turen i dag kunne de vandrende medlemmer se, hvordan hasselbuskene begynder at blomstre, og inden længe er det ranunklerne, der viser deres gule flor frem, fortæller Kirsten, der har været med i klubben i godt fem år.
– Det med at kunne følge med i årstidernes skiften, det er det, jeg sætter mest pris på ved Tirsdagsholdet. Nej! Det er da også jeres selskab, udbryder Kirsten Jensen grinende.
Medlemmerne har alle forladt det erhvervaktive liv, og typisk bliver medlemmerne hængende i fællesskabet, lige indtil netop naturens gang ikke længere tillader det. For selvom det er et motionsfællesskab, så er der plads til alle, på lige præcis dét niveau, man kan deltage på.
Carsten er et af de yngste medlemmer, og han og hans hustru valgte at melde sig ind, da de i seniorlivet flyttede til Faaborg. I dag har Carsten gået fem kilometer med det hurtige hold, men med tiden må de fleste bevæge sig ned på de knapt så hurtiggående hold. Det er bl.a. sket for 93-årige Keld, der på tirsdags-turene bruger vandrestave for både at holde balancen og den gode kropsholdning.
– Hos ‘moderaterne’ har vi gået 3,4 kilometer i dag, men hvad med ‘sinkerne’, kan det overhovedet registreres, når de går så langsomt, griner Keld Hansen.
Erik har været med på næsten alle holdene, siden han startede på holdet i 2000, fortæller han. Han laver sine øvelser, inklusive armbøjninger, hver morgen og hver aften, og han har altid motioneret meget og har planer om at fortsætte med det længe endnu.
– Jeg mangler kun at have været på rollatorholdet. I starten kom jeg mest for motionens skyld, det var først senere, det sociale blev vigtigt. Med alderen sidder vi meget alene hjemme, og her i klubben har jeg mange dejlige samtaler om det at blive gammel, siger Erik Priisholm.
Ugens højdepunkt
Selvom naturens gang ikke lader sig standse, så er fællesskabet ikke et gammelt fællesskab, fastslår flere af medlemmerne.
– Nej, vi er nok mere en flok unge mennesker, der er blevet gamle, smiler Kirsten Jensen.
Og selvom skavanker fylder en del af samtalerne på gåturene, så er der mange andre emner, medlemmer skal nå at drøfte på den time, de traver afsted.
– Vi skal både have fyret alle vores vitser af, og så skal vi have snakket om alle de ting, vi forarges over i TV, smiler Kirsten Jensen.
Udover det sociale, så er der også en tryghed i dét at gå sammen med andre. Sammen kan det ikke gå helt galt, påpeger de.
– Det er meget sjældent, at vi har faldulykker, men hvis det sker, så er man omgivet af hjælpende hænder. Og der er aldrig nogen, der går alene, kan man ikke gå længere, så er der altid én, der går med tilbage, forklarer Annalise Pedersen.
For mange er Tirsdagholdet ugens højdepunkt, og sker det, at et medlem har været væk et stykke tid, fx pga. sygdom, så hører de ofte, at det netop er fællesskabet på Gåsebjergsand, de kæmper for at kunne komme tilbage til.
I alt har Tirsdagsholdet knap 90 medlemmer, og i dag er medlemsskab åben for alle – ikke kun tidligere orienteringsløbere.
FÆLLESSKAB FOR FLERE GENERATIONER
Børge Sørensen var én af medstifterne af Tirsdagsholdet i 1996, og han gik med ud i naturen hver tirsdag, indtil han i januar i år måtte sige farvel til livet.
Den sidste tid blev det svært for ham at køre bil, men han kunne ikke undvære bilen, for det ville betyde et farvel til klubben. Derfor tilbød hans søn, Bjarne, at køre ham, og da tiden kom, hvor en rollator var nødvendig, så fandt Bjarne også en løsning på det – der blev bundet et tov i rollatoren, så både Børge og rollator kunne komme med rundt på en lille tur omkring klubhuset.
– Min far var 93 år, og så er der ikke så mange i telefonbogen, man kan ringe til. Derfor var det så vigtigt for ham med det fællesskab. Han sad med heroppe en tirsdag, og bare tre dage efter døde han. Så han var med til det allersidste, fortæller Bjarne Sørensen.
Bjarne blev så glad for Tirsdagsholdet, da han fulgte sin far, at han efter Børges død er fortsat med at køre fra Odense til Faaborg hver tirsdag formiddag.
Ved dødsfald giver Tirsdagsholdet en bårebuket, ligesom de stiller op til bisættelse og mindes den afdøde med ét minuts stilhed den følgende tirsdag.
Tirsdagsholdet går ture i Svanninge bakker og Bjerge hver tirsdag klokken 9.30 og en time frem. Der er seks forskellige grupper, der går i hver deres hastighed med hver deres gruppeleder. De hurtigste grupper går 5 kilometer, mens andre går 3 kilometer eller mindre.
Efter en times motion mødes de i klubhuset på Gåsebjergsand til kaffe og brød. Her synges der fællessange, og hvis et medlem har fødselsdag, markeres det med sang og flag.
Hvert år afholder klubben fire festlige arrangementer: klubbens fødselsdag i april, en udflugt i august, høstfest i oktober og en julefrokost i december.
Fællesskabet i klubben giver stor livsglæde for de mange medlemmer.
