Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Begrebet generationskløft er passé, nu bygger vi i stedet generation-broer. For ældre og yngre generationer har meget at lære af hinanden, og i Svanninge mødes elever fra 3. og 4. klasse hver uge med deres senior-venner. Et ugentligt møde, som de alle nyder godt af og har gavn af.
I dette års nytårstale kunne vi høre vores regent tale om den værdi og viden, der ligger i at mødes med personer fra andre generationer end ens egen. Forskellen på unge og ældre behøver ikke at være en generationskløft, forklarede Dronningen, forskellen kan derimod være en bro til ny erkendelse. En bro, understregede hun, man kan gå over broen i begge retninger. For den erfaring, de ældre generationer besidder, skal ikke kastes over bord, og når generationer mødes, bliver vi måske klogere på hinanden – og på livet.
I projekt Heartwork arbejder skoler, plejehjem, pensionistforeninger, ja, faktisk hele lokalsamfundet, sammen om at lade generationerne mødes, og det sker i en gensidig respekt og med nye indsigter og forståelser.
Forventningsfuldt gensyn
I cafeteriet i Svanninge-hallen sidder forventningsfulde ældre medborgere. De bor alle i deres eget hjem, og de har sagt ja til at være ældrevenner for eleverne i 3. og 4. klasse. Nogle fordi dagene bliver lange, andre fordi børn og børnebørn bor langt væk. De har det til fælles, at de alle ser frem til dagens møde med den noget yngre og væsentlig mere livlige generation, der nu kommer ind ad dørene med gran, grensakse og nissehuer på hovederne.
“Hvor er de dog søde med huer på, de er nogle kønne børn, og de er meget velopdragne,” hvisker Inger til sin sidemakker ved bordet.
Børnene tager opstilling bag deres senior-ven, og Magnus har spottet Poul, der begejstret spørger, om Magnus vil være hans ven i dag. Der lyder et rungende ‘JA’ fra Magnus, og sammen går de i gang med dagens opgave, der lyder på adventsdekorationer.
“Gud, ja. Vi skulle jo have haft en krukke eller en lille vase med i dag, det har jeg da fuldstændigt glemt. Jeg stillede den ellers frem lige efter sidste gang, og der står den så endnu,” griner Poul.
Emil suser hen over gulvet og klasker sin senior-ven på skulderen og udbryder med smil på læben: “Thadani, vi skal ikke på maccen sammen alligevel, jeg har hørt, der kan være svinerøv i.” Thadani er vaks med en returnering og foreslår, at de jo så må tage på tur til D’Angleterre i stedet for.
Sammen begiver makkerparrene sig op mod bunken af gran og opgaven med at lave en dekoration, og snart summer cafeteriet af røster i alle aldre.
Gode venner og veninder
Selma fra 3. kl. har klippet grene og lægger dem på bordet foran Inger. Første gang, de skulle mødes, fortæller Selma, havde hun sommerfugle i maven, hun var spændt på, hvem der skulle være hende senior-ven. Der er mere end 70 års forskel i alder, for Inger fyldte 85 i sommer, fortæller hun. Dekorationen tager form, og Inger er begejstret for resultatet: “Den skal have en fin plads i min stue, og så vil jeg sige til mine gæster, at den har min skole-veninde lavet.”
I starten herskede der en vis skepsis blandt de ældre, for ville de unge mennesker ikke hurtigt blive træt af dem? Men de opdagede hurtigt, at de kunne snakke sammen med de unge, og de er kommet godt ind på livet af hinanden, fx når de har bagt småkager sammen eller lavet lektier.
På bordene står der efterhånden en del færdige dekorationer, og flere er gået i gang med dagens øvrige aktiviteter, både de planlagte og de uplanlagte. Jens er nu ved at lære sin skole-ven om pebernødde-spillet ‘mus’, mens Emil og Thadani begge har fået malet deres næser røde.
Efter halvanden time går alle hver til deres og glæder sig til at mødes igen næste torsdag.
