Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
I de nedlagte fabriksbygninger i Vester Aaby, der tidligere husede Damas, har Susanne Schnell skabt nyt liv med et kreativt værksted og café. Siden april har nørklere og andre kreative sjæle mødtes hver onsdag, og her nyder de godt af fællesskab, socialt samvær, idéudveksling og gensidig inspiration. Velkommen på Fabrikken.
– Jeg ville gerne skabe et fællesskab, hvor alle kan være med, selv på trods af sygdom. Det skal være muligt at finde et fællesskab, når man fx ikke er i stand til at dyrke sport. Og her på Fabrikken kan man mødes med andre, selvom man har en dårlig dag.
Livet har lært Susanne Schnell at være taknemmelig. Taknemmelig for at bo i et samfund, hvor det på trods af sygdom er muligt at leve et godt liv, og taknemmelig for, at det er muligt for hende at give noget tilbage samfundet.
På Fabrikken har Susanne skabt en ramme for et fællesskab, hvor mennesker kan mødes, uanset, hvordan de er ramt af livet.
Fra skrot til slot
Susanne lider af en autoimmun sygdom, der forhindrer hende i at arbejde og være sportsaktiv. Men Susanne har en energi, som man mærker med det samme, man møder hende. Hun sprudler af smitsomt humør, og kreative tanker og idéer vælter ud af hende.
– Jeg havde tidligere mit værksted hjemme, hvor jeg sad alene. Jeg tænkte, at der måtte sidde andre nørklere alene, så jeg fik en idé om at starte en kreativ café, siger Susanne Schnell.
I starten lånte Susanne et lokale på Bøgebjergskolen, hvor en gruppe kreative sjæle mødtes hver uge. Men så kom corona, og efterfølgende var lokalet for lille – både i forhold til at kunne holde afstand, og til de mange, der viste interesse i caféen.
– Jeg ville gerne have nogle større lokaler, og heldet var med mig, for Kennet Krogh, der har KJK Træemballage og Tømrerværksted, sagde, at han havde nogle gamle og slidte lokaler, jeg kunne leje – og det var helt perfekt. Her kunne jeg lave både et værksted og en café. Der er også en lille sal, som er blevet et salgssted, hvor alle kan sælge deres produkter. Det er blevet et hyggeligt sted, hvor man nærmest føler, man kommer ind i en stue og handler, siger Susanne Schnell.
De kreative fra skolen fulgte med, da onsdagscaféen på Fabrikken startede op i april, og flere er kommet til – endda flere mænd også, og der er plads til endnu flere.
På Facebook kunne Susanne ikke skjule sin begejstring over åbningen efter måneder med istandsættelse af de rå lokaler, hvor der tidligere var produktion af frøsorteringsmaskiner. Hun skrev således:
6.april – Godmorgen, alle sammen! Vejret kunne godt være bedre, men mit humør er i top, fordi det er første krea-dag i caféen på Fabrikken! Glæder mig til at byde jer velkommen og dele stedet med jer.
På den øverste etage har Susanne nu sit eget decoupage-værksted, hvor hun også underviser andre i decoupage-kunsten. Hver onsdag mellem 10 og 13 fyldes resten af lokalet med flere afarter af husflid og sysler. Der hækles, strikkes, klippes, skæres, snakkes, grines og drikkes kaffe.
Giv noget tilbage
Susanne har tidligere boet mange år i Afrika, og det har givet hende et perspektiv på velfærdssamfundet i Danmark.
– Vi er priviligerede i Danmark, at vi hver måned kan få en pose penge, selvom vores krop eller psyke ikke kan yde, som den engang kunne. Jeg vil gerne give noget igen – bidrage med glæde til andre, og jeg har jo masser af tid til at genopfinde mig selv – flere gange endda, siger Susanne Schnell.
Omkring det store bord midt i lokalet arbejde de fremmødte med hver deres nørkleri, mens snakken går, og smilene står i kø. Nogle er kommet, da de synes det er meget mere hyggeligt at sidde sammen med nørklerierne end at sidde alene derhjemme. I caféen er der godt selskab, og så kan man få hjælp, hvis noget driller, eller få inspiration til at prøve noget nyt.
Andre er tilflyttere til byen og har brugt krea-caféen til at lære nogle af de lokale at kende, og en enkelt dukkede op helt uden nørkler-gen.
– Jeg kunne ikke noget kreativt, men jeg kom alligevel. Jeg blev vist lidt ked af det, men så fik jeg et kram af Susanne, og hun fandt straks noget, jeg kunne arbejde med, forklarer Judith.
På bordet foran Judith forvandles hvidt papir langsomt til snekrystaller, og selvom Susanne har mange idéer til, hvordan snekrystallerne kan produceres hurtigere og på andre måder, så møder Judith hendes blik og konstaterer, at hun fortsætter med at skære og klippe dem ud, for: ‘Det her er ren terapi for mig.’
Heldigvis får mange af Susannes idéer lov til at leve, og kort efter caféen var etableret, startede hun en månedlig markedsdag, hvor lokale og andre interesserede kan komme ind og se alle de produkter, der produceres, ligesom flere kunstnere lejer en stand eller en hylde for at vise deres kunsthåndværk frem.
På Facebook skrev Susanne således, da første markedsdag var veloverstået:
1. maj – første markedsdag. Det første lille og intime marked med kunst, kunsthåndværk, husflid og lidt lokale produkter gik jo over al forventning. Tusind tak til alle, der kom forbi. Det er jo meningen, at vi skal gentage markedet hver den første søndag i måneden, så hermed indbydelse til alle kreative og produktive folk, som kunne tænke sig en stand. Skriv eller ring til mig, og vær sikker på en stand til dine kreationer.
Drevet af passion
Susanne har satset stort på Fabrikken. Hun har brugt penge på istandsættelse og indretning, og så har hun investeret massiv i krea-produkter som fx maling, pensler, servietter, tænger, perler og tapeter.
– Hvis der kommer interesserede, der ikke helt ved, om de vil igang med fx at male, så kan de prøve det af her uden at skulle investere i eget udstyr, siger Susanne Schnell.
Det er ikke meningen, at Fabrikken skal generere et overskud.
Det skal helst bare løbe rundt, forklarer Susanne, og fortæller, at salg af genbrugstøj, kurser og egne kreationer skal være et supplement til udgifterne til opvarmningen.
Da Susanne præsenterede idéen for sin mor, Christa, var det ikke ubetinget begejstring, hun mødte.
– Jeg korsede mig og sagde: ‘Du ved ikke, hvad du gør!’ Det var jo hendes drøm, men jeg var rædselsslagen. Men Susanne er meget udadgående og kender mange mennesker, så jeg er ikke undrende over, at mange kommer her, siger Christa Schnell.
De andre om bordet nikker, og alle er enige om, at Susanne har et naturligt talent for at få mennesker til at mødes.
Lige nu er krea-caféen fyldt op, og markedsdagene godt besøgt, og Susanne er begyndt at tænke i flere muligheder for Fabrikken.
– Jeg vil gerne lave et træværksted i lokalet ved siden af. Sådan ét uden strøm, hvor man kan restaurere gamle møbler med det gamle håndværk, siger Susanne Schnell.
