Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Pia Voetmann reagerer prompte, når hun ser eller hører noget, der provokerer hende. Med farver, pensler og modvilje portrætteres genstanden for provokationen i lidet flatterende motiver på lærredet, hvad enten det er mænd fra internettes mørke sider, der truer kvinder, sugardaddys, der udnytter unge kvinder, eller hele nationer, der undertrykker kvindekønnet. Mød den introverte kunstner med de ekspressive, politiske budskaber.
Kvindekampen er ikke slut endnu! Vi skal fortælle vores børn, at der er et stykke vej igen.
Faaborg på prøve – og godkendt
Pia Voetmann stammer oprindeligt fra Give i Midtjylland, men med en krop, der trives bedst nær vandet, var det oplagt at flytte til en kystby. Kæresten, Jesper, havde tidligere været i Faaborg i forbindelse med sit arbejde, og Pia var med, og sammen besluttede parret at leje en lejlighed i Faaborg som et forsøg.
– Jeg er førtidspensionist på grund af mange rygsmerter og en dropfod, og jeg har det bedst ved og i vandet, og i Faaborg gør havbadning og sauna mig godt, siger Pia Voetmann.
Prøvetiden på et år er endnu ikke overstået, men valget er allerede truffet – Faaborg bliver deres nye permanente by, og huset i Give skal sælges.
Med kunstnerfællesskabet i Direktøren som en af de nærmeste naboer, lykkedes det hurtigt for Pia at etablere et netværk i byen.
– Jeg meldte mig ind i foreningen i Direktøren og blev super godt modtaget. Jeg stod og malede og mødte folk, både til åbent hus og til Kulturnatten. Folk spørger: Maler du? Fedt! Da jeg så, at der var en udstilling ovre i Tulip, gik jeg derover, siger Pia Voetmann.
I Tulip-bygningen mødte hun ildsjælen Anne Kyhn og flere andre kunstnere, men selv det gode kunstner-netværk kunne ikke ændre på, at Direktøren er uopvarmet og en kold arbejdsplads om vinteren. Heldigvis fandt Pia denne sommer nogle lidt lunere lokaler.
– På en gåtur mødte jeg Astrid (Hauerbach, red.), og hun fortalte mig om et ledigt lokale på Kanalvej, forklarer Pia Voetmann. I de opvarmede lokaler på Kanalvej får Pia NU dagligt afløb for de forargelser, der dukker op alle mulige steder.
Provokation som drivkraft
Pia Voetmann har malet og tegnet altid, og i en lang årrække har hun udstillet sine værker på forskellige steder.
– Jeg maler mest for mig selv, eller det er også forkert at sige, for jeg vil jo gerne ud i verden med det, men jeg er nok lidt introvert, siger Pia Voetmann.
Bag sig har Pia en uddannelse som billedformidler fra håndarbejdsseminariet, og så er hun endvidere uddannet designer indenfor tekstil og beklædning og uddannet kunstterapeut. Efter hendes første par udstillinger tog det fart med at få budskaberne bredt ud.
Og de er voldsomme, budskaberne.
Rundt omkring bordet på Kanalvej hænger der farvestrålende feministiske værker af kvinder i oprør, parafraser over den franske impressionist Mary Cassatt, og af mænd i magtpositioner, de ikke formår at bestride med passende ydmyghed.
– Kvindekampen er ikke slut endnu! Vi skal fortælle vores børn, at der er et stykke vej igen. Det er helt aktuelt i Iran lige nu, og i Danmark har vi en anden slags problemer, hvor der fx fortsat ikke er ligeløn, siger Pia Voetmann.
Når Pia lytter til podcasts eller ser nyhederne, mærker hun ofte følelser og holdninger, som hun brænder efter at udtrykke på lærredet. Som fx da hun hørte om internettes mørke mænd, de såkaldte ‘incels’, der nyder at true piger og kvinder til at øve vold mod dem selv. Med et baggrundstapet påført kvindernes kamptegn maler Pia opstillinger af kvindernes modstand og trods.
– I malerierne har kvinderne taget magten tilbage. Incels truer bl.a. unge kvinder til at stikke toiletbørste op i dem selv, og på maleriet har kvinden taget magten over toiletbørsten tilbage, siger Pia Voetmann.
På et andet af malerierne sidder en kvinde med en saks, mens foster og moderkage hænger i en blodpøl under hende. Her var det provokationen over, at kvinderne i mange lande mister retten til abort og dermed selvbestemmelsen over egen krop. Uden fri abort kan kvinderne klare det selv.
Portrætter af idioter
I det tilstødende lokale står en række portrætter, der alle ifølge kunstneren har ét til fælles – de er alle idioter! De er alle personer, der har gjort kvinder fortræd.
Det hele startede, forklarer kunstneren, med et portræt af John Rosenhøj fra DF, der under sexfester brændemærkede prostituerede, og derfra tog portræt-serien fart.
– Når jeg går igang med sådan noget, så tænker jeg ikke over det. ‘De idioter’ fortjener et portræt, og så er det en god øvelse i at male portrætter, siger Pia Voetmann.
I portrætteringen af idioterne er det ren provokation, der driver værket, for der er intet salg i de magtmisbrugende mænd.
– Folk vidste ikke helt, hvem John Rosenhøj var, så jeg malede det over igen, men nogle af portrætterne, jeg udstillede i Tulip, gav en god debat: ‘Jes Dorph, den pæne mand,’ sagde nogle, men det er ikke en god idé at have sex med praktikanter. Nogle af dem er mere idioter end andre, men alle udøver en eller anden form for magtmisbrug, siger Pia Voetmann.
Det evigt mandsdominerede ligger som et filter over Pias provokation. For det ligger i vores sprog, forklarer hun, og på engelsk kaldes hele menneskeheden sågar man-kind.
– Hele verden er opbygget af mænd og for mænd. Når vi taler bilsikkerhed, hvor alle testdukker er baseret på mandekroppens fysik, eller når det drejer sig om tangenterne på et klaver eller størrelsen på værktøjer. Alt er lavet til mandehænder som standard, siger Pia Voetmann.
Maleriet som et frirum
– Jeg maler dagligt, og det er sjovere end shopping, konstaterer Pia Voetmann.
Nærmest dagligt, når morgendukkerten og turen i sauna på havnebadet er overstået, sætter Pia sig op på sin trehjulede cykel, og triller fra lejligheden ned på Kanalvej og lader malerierne tage form.
– Det er megafedt at stå op om morgenen og tænke på, at jeg skal ned og male og være alene hele dagen. Det giver mig en indre glæde. Så kommer jeg hjem og fortæller med begejstring om det, jeg har malet, siger Pia Voetmann.
Portrætterne bliver ikke solgt, det er Pia med på, men hun maler ikke med salg for øje, og hun tager ikke imod bestillinger på et bestemt udtryk eller idé.
– Jeg har prøvet at tage imod bestillingsopgaver, og det er altid en form for nedtur. Jeg forstår åbenbart ikke dét, der er inde i andre hoveder, det ser anderledes ud i mit hoved. Og der er ikke samme glæde med at lave et bestilt billede, forklarer Pia Voetmann.
På grund af sin dropfod kan Pia ikke selv køre bil. Men heldigvis møder Pia god opbakning på hjemmefronten, hvor kæresten Jesper gerne springer til som chauffør, når der enten skal indkøbes materialer, eller værkerne skal udstilles.
Det er kommet godt gang i salget, efter Pia flyttede til Faaborg.
– Københavnerne holder ikke så meget på pengene, som jyderne, griner Pia Voetmann.
Pia har tidligere udstillet på aktivitetscentre, plejehjem, idrætscentre og lægehuse, ligesom hun har udstillet gennem kunstforeninger for fx Bech & Bruun og Codan.
I år er det lykkedes hende at få antaget værker på to censurerede udstillinger, nemlig Kunstforeningen Limfjordens udstilling på Gimsinghoved og Inside 2022 på Kunstpakhuset Ikast, Midtjyllands censurerede udstilling.
Til næste år kan interesserede læse om Pias kunstneriske virke i bogen ‘101 kunstnere’.
