Den eksplosive stigning i energipriserne kombineret med kundernes ændrede indkøbsvaner betyder desværre, at vi kommer til at skulle lukke 12 Dagli´Brugser, sådan lyder det fredag middag i en pressemedelelse fra Coop.

Det er butikker, der i forvejen i flere år har haft det svært, og haft vigende omsætning og underskud uden udsigt til at, de kan vende udviklingen. Den nuværende situation skubber dem ud over kanten, og det gælder altså også DagliBrugsen Vester Åby, der har sidste åbningsdag fredag 24. februar 2023.

Da de samtidig har behov for betydelige investeringer i nyt inventar, f.eks. køle- og frostanlæg, er det desværre nødvendigt at lukke dem.

- Annonce -

– Det er med blødende hjerte, at vi har taget denne beslutning. I alle butikkerne har medarbejderne kæmpet alt, hvad de kunne, for at få det til at hænge sammen – og alle steder spiller butikkerne en vigtig rolle i de lokale samfund. Men den aktuelle krise med stærkt stigende omkostninger til el og kunderne, der flytter deres indkøb over i discountbutikker, har gjort, at det er nødvendigt at træffe denne beslutning,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen.

I starten af det nye år, er det slut med at handle i Dagli’Brugsen i Vester Åby (foto: Jørn Ungstrup)

De 12 butikker er: Vorrevangen (Aarhus N), Jordrup, Lime, Nørhalne, Frølunde, Gandrup, Tarp, Engesvang, Kalvehave, Veflinge, Borris og Vester Åby.

Alle 314 medarbejdere bliver desværre opsagt Men Coop vil i videst muligt omfang forsøge at finde job andre steder i Coop Familien til de berørte.