Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Astrid Hauerbach finder både frustrationer og ro i at skabe billeder. Hendes forcer er kompositioner, farvesammensætninger og den taktile fornemmelse, de mange lag i billederne er bygget op af. Senest har hun haft stor succes med konceptet ‘mal mit hjem’, for hun er også eminent dygtig til at lytte til folks ønsker og idéer og forvandle dem til et formfuldendt billede.
I det nye kombinerede værksted og atelier på Kanalvej fordyber Astrid Hauerbach sig dagligt i sine malerier. Denne sommer har både turister og lokale fundet vejen forbi, og især konceptet ‘mal-mit-hjem’ har vundet indpas i ordrebogen.
Fra Paris til Danmark
Astrid Hauerbach er egentlig uddannet tilskærer og syerske i haute couturen i Paris, hvor hun ud fra designerens 2D-tegninger skulle fortolke på både udtryk, farver, stil og pasform og skabe et unikt stykke tøj, eller skrædderkunst, om man vil.
– Det blev jeg ret god til, og der er vel også en tråd til de ting, jeg laver nu, siger Astrid Hauerbach.
I dag arbejder Astrid som billedmager, men inden da, lagde hun karrierevejen forbi flere kringelkroge. Som tilskærer arbejdede hun nogle år Paris i kjole-atelieret hos bl.a. Pierre Balman, og senere tilbage i Danmark fremtryllede hun produktionsmønstre – dvs. de skabeloner, stoffet syes efter, for Bruuns Bazaar, og til pelse for Birger Christensen.
– I Paris lavede vi kjoler til de kendte, store kjoler, og en kjole kunne sagtens koste 300.000 kroner. Men en dag kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne finde mening i den overflod længere, forklarer Astrid Hauerbach.
Hun tog derfor en uddannelse inden for pædagogik og undervisning, og målet var at undervise andre inden for billedkunsten.
– Jeg ville gerne arbejde med mennesker, som kunne løfte sig selv gennem noget kreativt, og som billedkunstlærer fra seminariet kender jeg jo metoden, siger Astrid Hauerbach.
Desværre stak alvorlig sygdom en kæp i hjulet for planerne, og Astrid kom aldrig til at undervise.
– Efter nogle år lagde jeg også selv nål og tråd på hylden og besluttede mig for kun at male. For hvor tøjbranchen er drevet af forbrug og af at tjene penge, så er kunst noget, der kommer indefra, siger Astrid Hauerbach.
Som billedmager er Astrid autodidakt, hvilket ifølge hende er en mulighed for at udtrykke et sammensurium af alt det, hun har lært i livet.
Billedmageren
På havnen ved Lyø-Avernakø-færgen har Astrid denne sommer åbnet et kombineret værksted og udstilling.
– Jeg er kommet meget i Faaborg tidligere, og efter jeg er flyttet hertil, er det dejligt at kunne bidrage med liv og oplevelser til turister og lokale i de tomme lokaler, der tidligere husede Blue Star Line, siger Astrid Hauerbach.
På staffeliet og på væggene hænger de abstrakte og impressionistiske værker af bl.a. vulkanlandskaber og krukker. Astrid betegner bevidst sig selv som billedmager. Ikke billedkunstner.
– Diskussionen om, hvad er kunst, er for langtrukken. En mager er en, der laver noget, som fx en skomager. Det sætter mig selv lidt fri i mit eget arbejde. Når jeg ikke er billedkunstner, så afmonterer det krav om ‘noget’, forklarer Astrid Hauerbach.
Når billedmageren er fordybet i et værk, gennemlever hun følelser på begge sider af spektret, og det sker som en automatisk proces. For det sværeste i den kreative proces, fortæller hun, er de indre krav, og de kan mosle hele processen.
– Når jeg maler noget, kan jeg tænke: ‘det er fedt’, for senere at tænke: ‘det er ok’. Senere igen tænker jeg: ‘det er noget lort’, og senere igen: ‘jeg duer ikke til det her’, fortæller Astrid Hauerbach.
Herfra er næste skridt at fokusere og arbejde videre, for det er ikke et valg for billedmageren at blive hængende i det, der ikke fungerer.
– Sådan er det hver eneste gang. Det er fedt og frustrerende, siger Astrid Hauerbach.
Fra idé til produkt
På den ene væg hænger et billede, som afviger i udtrykket fra de øvrige. For som noget relativt nyt maler Astrid også på bestilling. Her starter værket på en farvestrålende bund, hvorefter lag efter lag stikker frem.
– Jeg har udviklet et koncept, hvor jeg i et halvabstrakt maleri med et vrimmel af genkendelige figurer maler folks liv og hjem, som de selv oplever det. Jeg kalder dem ‘mal-mit-hjem’, ‘mal-min-have’ eller ‘mal-vores-kærlighed’, fortæller Astrid Hauerbach.
Det generer ikke billedmageren at lave opgaver på bestilling, for hun er fra tiden som skrædder vant til bundne opgaver. Kunderne kan ved bestillingsopgaver komme med ønsker til farveholdningen, måske jordfarver, og så forklarer de om deres ønsker til det færdige værk, fx kendetegn ved netop deres hus.
– Når folk fortæller mig noget, så kan min hjerne bringe det frem til et udtryk, som folk kan genkende, forklarer Astrid Hauerbach.
Malerierne er en lang proces, hvor Astrid besøger kunden, lytter og mærker ind i de stemninger og beskrivelser, de fortæller om. Derefter går der en tid, hvor indtrykkene falder på plads i den kreative hjerne, og når det indre billede så tager form, kan maleprocessen begynde.
– Jeg er god til at tune ind på, hvem de er som mennesker, hvem det er, jeg står overfor, det er en kærlig proces, som også er mindre ensomt end de andre opgaver. Men bagefter, så trænger jeg også til at lave noget andet igen, smiler Astrid Hauerbach.
Lige nu hænger der et færdigt 80×100 cm lærred på væggen, som snart bliver hentet til sit nye hjem i Hillerød. Her er familiens Mercedes også afbilledet, netop som de ønskede, og billedet får mange gode kommentarer fra de gæster, der besøger værkstedet. Astrids billeder kan genkendes på de særegne farver og det flow, der løber diagonalt gennem lærredet.
Den 5. og 6. november kan du se et udsnit af Astrids billeder på Trunderup Friskole, hvor hun udstiller sammen med en anden Faaborg-kunster, Pia Voetmann, som du kan læse om i næste magasin.
