Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
Østerbrogade har fået sig endnu en digter. John Mason er tilflytter fra Faldsled, og han har netop lanceret sin nye digtsamling, Building in air, hvor han undersøger forholdet mellem ord tanker og følelser. John Mason stammer fra Storbritannien, og både i hjemlandet og i Danmark er han kendt for med succes at skabe musik og opstarte festivaler, og for på alle måder understøtte det fællesskab, han holder så meget af.
John Mason er søn af en ambassadør, og opvæksten var noget anderledes end de flestes. Familien rejste rundt og boede på ambassader i Teheran, Santiago, Athen, ja – i hele verden, og omgang med folkelig fattigdom sidesat med dette privilegeret liv med Rolls Royce og tjenestefolk skærpede den modvilje mod den privilegerede engelske klasse, som han også mødte på sin kostskole. I stedet blev han, efter sit studium på Cambridge University, fascineret af det fællesskab, som han fandt i Danmark.
Digteriske dyder
Allerede som dreng udviklede John Mason et stærkt forhold til lyrikken, og da hans unge fransklærer begyndte at recitere franske digte midt i timen, var John henrykt. Han købte digtene og lærte dem udenad. Efter afslutning af skoletiden tog han på en hippierejse med en ven, hvor de brugte meget af tiden på at skrive digte.
– Det har været mit liv at skrive digte, konstaterer John Mason.
Som digter arbejder John Mason meget med formen, men nægter at lade sig binde af form. En digter skal kunne sit håndværk, fastslår han, og indholdet skulle gerne bestemme formen. Allervigtigst er dog musikken i digtene.
– Digtene behøver ikke være så tilgængelige, læserne er ikke børn, og det må gerne være lidt svært at komme ind. Når det lykkes, åbner der sig en hel verden. Digte skal ikke nødvendigvis forstås, der er noget mellem ordene, der kan virke på sindet, og som giver noget andet end prosa, siger John Mason.
Nogle af digtene er lettere at gå til, da John Mason har forsøgt at imødegå risikoen for at blive beskyldt for at være elitær. Men han insisterer på, at digtene godt må stille krav til læseren.
– Det er det samme som en lærer: hvis man forventer meget af eleverne, så vokser de. Så opgaven består delvis i at sikre, at læseren føler sig tryg ved at lade sig falde igennem hullerne mellem ordene, at skabe den tillid til, at de bliver fanget igen, forklarer John Mason.
Ord og tanker. Kan man skelne mellem de to, filosoferer digteren. Mennesker kan ikke tænke, hvis der ikke er ord at tænke med. Vores tanker og vores oplevelser er betinget af de ord, vi har til rådighed.
– Jeg vil gerne udfordre tankerne, skabe nye oplevelser. Gennem ordene. Gennem lyrikken. Så åbner der sig en begrebsverden, en følelsesverden, en anden sø at dykke ned i, og her har lyrikken sin berettigelse, siger John Mason.
Det skinner igennem, at digteren er forsigtig med ikke at virke prætentiøs, når han skal forklare, hvorfor der bor en digterlyst indeni. Han skriver af samme grund digtene for sin og deres egen skyld, og udgiver kun sjældent sine digte, faktisk kun, når han bliver bedt om det.
– Når det lykkes at skrive et digt, eller en sang, så er jeg i sådan en lykkeboble, jeg er et særligt sted i mit væsen i skriveøjeblikket, og nogle gange kan jeg slet ikke huske, hvad jeg har skrevet, dagen efter. Digtet skal gøres færdigt i den stemning, jeg kan ikke stoppe halvvejs, når man er der, hvor digtet skaber sig selv i den form, det gerne vil have, fortæller John Mason.
Af samme grund har han også skrevet væsentlig flere digte, end der er udgivet i bogform, og han er efter flytningen til Faaborg begyndt at rydde op i alle sine digte.
Og hvorfor lige Faaborg? Byen er på mange måder indbegrebet af en forankret fortid, forklarer digteren, som prøver at finde sin egen fremtid. Det er byens historie – også dens naturhistorie – der gør den unik. Og, ligesom en digter bygger på sin egen unikke historie – og sin kulturhistorie – for at finde en ægte originalitet, så mener John Mason, at det samme gælder en by som Faaborg.
– På den måde forbliver den evigt gammel, evigt ung og evigt sig selv, forklarer John Mason.
27
Anti-elitær fællessang
John Mason er begejstret for hele fællesskabsidéen, der hersker i Danmark, især på de højskoler, hvor han har arbejdet.
– Jeg har altid været glad for alt det, der handler om at skabe fællesskaber og den måde at tænke undervisning på. Tidligere havde man intet ord på engelsk for fællesskab, men nu anvender man begrebet togetherness, siger John Mason.
Fællesskabet står i kontrast til alt det elitære, han ikke kan forlige sig med, og på Den Frie Lærerskole i Ollerup fik han idéen om at lave en serie internationale togetherness-konferencer, ligesom han gennem sit arbejdsliv har forsøgt at give noget af det fællesskab, som bl.a. fællessang skaber, videre til sit hjemland.
– Jeg ser sang som en måde at skabe forbindelse på, og det ville jeg gerne gøre noget ved. Jeg arbejder mere med versioner end med direkte oversættelser, for det skal være en sang, som kan stå mål med den danske version, forklarer John Mason.
Den musikalske digter og oversætter har udgivet flere af disse versioner i et supplement til Højskolesangbogen ‘Singalongs, Folk Songs and Hymns, og helt aktuelt arbejder han på engelske versioner af de danske sange, der skal med i den EU-sangbogen, som udkommer næste år. De tre sange er ‘Jeg ved en lærkerede’, ‘Midsommervise’ og ‘I østen stiger solen op’.
På den ene reol i stuen står en meter lang række, som indeholder det næste store projekt for John Mason. Han er blevet udpeget til at oversætte samtlige 12 bind af Carl Nielsens brevveksling, en opgave på 12 x 600 sider, som han ser frem til.
– Jeg tager typisk de opgaver, der er svære, så jeg udfordrer mig selv. Jeg tror, jeg er ret kompromisløs, når det drejer sig om kvalitet, siger John Mason.
Går all in
Det bliver ikke første gang, John Mason skal stifte bekendtskab med Carl Nielsen. Det er svært at komme udenom Carl Nielsen, når man er fascineret af og arbejder med højskolesange, men John Mason fik også indgående kendskab til den danske komponist, da han i 2001 startede The Carl Nielsen Masterclass i Assens, som var et banebrydende arrangement, der gav spirende danske strygere chancen for at optræde med unge talenter fra hele verden. The Carl Nielsen Masterclass bestod helt frem til 2019.
Det er kendetegnende for John Mason, at han ikke gør noget halvt. Ofte bliver hans idéer og events meget større en planlagt, som fx da han i hjemlandet i 1983 grundlagde The Presteigne Festival, der er vokset til i dag at være Englands tredjestørste festival for musik og kunst og næste år kan fejre 40-års jubilæum. Eller da han i perioden 2008-2010 søsatte et andet internationalt projekt, The Sound Experiment, et oplevelses- og forskningscenter med fokus på lyd, musik og stilhed.
Som forsker og digter går John Mason sine græsgange i både den akademiske og den kreative verden og forsøger at binde det hele sammen gennem sproget og ja, fællesskabets logik.
– Selvom det kan virke meget ulogisk, så består en helhed jo af flere dele, for at det kan hænge sammen. Den sidste internationale konference, jeg arrangerede på Den Frie Lærerskole havde titlen The Power of Belonging, og nu er jeg helt overbevist om, at det er helt central – hele eksistensen – både den fysiske og den sociale verden – er bundet op på ‘belonging’ – at høre til. Det er jeg faktisk ved at skrive en kæmpe bog om, siger John Mason.
På Østerbrogade, omgivet af flere andre lysende lyrikere, pusler John Mason med en tanke om at skabe et tilbagevendende event i Faaborg, måske en lyrik-festival.
