”Viktoria er 15 år, hendes mor er tv-kendis … og alkoholiker. Det er hårdt for Viktoria at være i, og hun starter i en støttegruppe for unge med alkoholafhængige forældre. Her møder hun andre unge, som forstår hende, og langsomt bliver hun bevidst om sine egne grænser og når frem til at kunne sige fra over for den dominerende og uforudsigelige mor. Det viser sig dog også, at morens problem handler om andet og mere end alkohol; og så kan både Viktoria og hendes mor komme videre med et mere ‘normalt’ liv.”
Sådan lyder den lokale forfatter Pernille Nederlands egen beskrivelse af bogen Den som flasken peger på.
Hun har tidligere udgivet ungdomsbogen Brysterne er det sted på kroppen, hvor følelserne buler ud – også på Gyldendal. Derudover er Pernille forfatter til bogen Det sensitive Univers, om den særligt sensitive personlighedstype, og til Ord under neglene – en bog om at skrive kreativt.
– For nogle år siden var jeg kæreste med en mand, som var alkoholiker. Jeg vidste det godt, da jeg gik ind i forholdet , men jeg troede, han var tørlagt. Det var han ikke. Og hvad jeg ikke vidste var, hvor omfattende et aftryk alkoholen sætter, ikke bare på alkoholikerens liv, men også på omgivelsernes. Især på børnenes.
Det var som om, jeg var kæreste med to forskellige mennesker. En mand, der drak alkohol – og et væsen, som hed Alkohol, som tvang sig vej ind i sindet og sjælen på den mand, jeg elskede, og fik ham til at forsvinde. Al moral, al etik og livsopretholdelse var blæst væk, når alkoholen blæste ind. Og jeg forstod det ikke. Jeg forstod ikke, at et menneske, som var så begavet, tillod sig selv at blive et menneske, som var så afstumpet. Jeg begyndte at lede efter forklaringer i litteraturen og på nettet, og det gik op for mig, at der var meget lidt litteratur, som rettede sig mod de børn og unge, som ofte er involveret, når en far eller mor drikker, fortæller Pernille Nederland.
Center for Børneliv skriver, at omkring 122.000 børn i dag vokser op i et hjem med alkoholmisbrug. Det er forfærdeligt mange. Det betyder, at der i gennemsnit i hver skoleklasse sidder et barn, som lever i en virkelighed, hvor alkoholen styrer og dominerer.
– Bogen Den som flasken peger på er en hyldest til de børn og unge, som er så hamrende stærke midt i kaos. Stærke, fordi de ofte både skal håndtere deres egen, dobbelte virkelighed, og være den voksne, både for sig selv og for den alkoholiserede forælder.
Det er samtidig en opfordring til de voksne, der har kontakt til børnene, om at hjælpe dem til at slippe tabuet, angsten og ansvaret. Der er hjælp at hente. Både til alkoholikeren og til de børn, der er involveret. Der findes organisationer, som har den viden og hjælp, der skal til, for at hjælpe børnene og de unge til at finde deres egne grænser og få et liv, der er sundt og stærkt, siger hun om udgivelsen.
I bogen bliver Viktoria drevet så langt ud i sin afmagt, at hun afslører sin mors misbrug for åben skærm. Kendismoren, Anna Gade, har skrevet en bog om sit liv som korrespondent for en landsdækkende TVstation, og er i liveTV for at fortælle om bogen. Viktoria er med, for at give sin vinkel på, hvordan det har været at vokse op med en kendt mor.
Presset af sin frustration og vrede mod moren fortæller Viktoria, at hendes mor ofte har været skide fuld, og i liveprogrammet er der ingen mulighed for at redigere indslaget.
I bogen er situationen sat på spidsen, men for mange unge er det en realitet, at det måske er først når tingene virkelig brænder på, at de endelig griber chancen for at få hjælp. Men det er alt for traumatiserende for alle parter, hvis situationen skal drives helt derud. Mange traumer kan undgås, hvis man i tide får belyst, hvad der er på færde i hjemmet. Det fordrer en helt anden grad af åbenhed, og at tabuerne i forbindelse med alkoholisme brydes ned.
