Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard / Privat
Efter flere omstændelige flytninger så Sydfyns Modeljernbaneklub 87 frem til at få tid og ro til endeligt at bygge banen færdigt og køre med deres tog, da de i 2019 landede i Faaborg-Midtfyns Kommune. Men så lukkede landet ned. Fra deres nye klublokaler ovenpå stationsbygningen i Korinth ser det ud til snart at lykkedes – og tilmed i nyrenoverede lokaler.
I reolen pryder miniature-udgaver af lokalområdets stationsbygninger hylderne. Planen er at bygge strækningen fra Faaborg til Korinth, og måske endda videre endnu – helt til Ringe. De er der alle sammen: Faaborg stationsbygning i størrelsesforholdet 1:87, stationen i Pejrup, Korinth og Højrup. Små, tro kopier, der bidrager til det landskab, der skal omgive skinnestrækningerne og togene, som er klubben hovedfokus.
En turbulent tid
Vi sidder i klublokalet, der har til huse ovenpå stationsbygningen i Korinth. Det er her, lige nedenunder, at veterantogets passagerer venter, mens de frivillige fra SFVJ får vendt lokomotivet, så retningen atter kan sættes mod Faaborg. Og det glæder medlemmerne i modeljernbaneklubben, at de i disse lokaler kan forvente en synergieffekt, når de ventende passagerer nu kan bruge tiden foran deres prøvebaner, hvor miniaturetog i 1:87 futter rundt i flotte landskaber.
– Vi oplevede det her i efterårsferien, at det skabte god synergi, at både det store tog og de små tog kunne køre samme sted. Mange var interesseret, og vi fik måske to nye medlemmer, fortæller Brian Henriksen.
Men lige for tiden er der ikke meget fornøjelse på skinnerne for entusiasterne i modeljernbaneklubben, for klublokalet er en stor gang byggerod. Men efter flytningen til Faaborg-Midtfyn Kommune kan medlemmerne nu se frem til snart at kunne køre med deres tog igen.
– Lige nu svarer det til, at vi er en håndboldklub uden bolde, griner Kim Larsen.
Inden klubben fik bopæl i Korinth, var de gennem flere flytninger indenfor en kortere årrække, og det er sin sag at flytte opstillinger med skinner og landskaber. Men nu har klubben hele 90 kvm til rådighed, og det er planen, at der kommer en fast opstilling langs væggene, hvor klubbens materialer skal stilles op og gøres klar.
– Klubben stiller banerne og skinnerne til rådighed, og så stiller medlemmerne selv med rullende materiale, forklarer Brian Henriksen.
Det rullende materiale er selve togene, og her er der plads til alle typer.
Det må ikke blive for nørdet
Der findes nemlig flere tog- og skinnesystemer, når man taler om modeltog. Mange klubber satser på ét system, eller tilmed én særlig epoke, men ikke den sydfynske klub. Her kører de fx med skalamodellen H0 1:87, både i to- og treskinne-versionen.
– Vi går ikke op i, om vognene er fra samme årti, eller om landskabet er tysk, hvis vognen er tysk. Vi synes, alle skal kunne være med, og så får vi nogle godmodige drillerier mellem skinnesystemerne, forklarer Brian Henriksen.
I andre klubber kører de med epoker, hvor togene fx udelukkende skal være på damp, diesel eller el. Her går de meget op i, at det hele er autentisk og virkelighedstro, det hele skal passe sammen. ‘Nitte-tællere’ kaldes disse entusiaster i den sydfynske klub, men med en munter mine. Og når de møder andre entusiaster på deres årlige udstilling på Ørbæk marked, så er der ofte en godmodig kamp om viden.
– De kan fx sige: ‘det kan jo ikke køre, det tog der,’ hvis delene ikke passer sammen, men vi plejer at svare, at det går da udmærket, smiler Kim Larsen.
Der er også drillerier indbyrdes mellem skinnesystemerne, for alle ved jo, at der ude i virkeligheden ikke ligger en tredje skinne i midten, så helt klart er to-skinne-systemet det mest korrekte, lyder det fra to-skinne-folket.
– Men det er bare for sjov, for legen er den samme, uanset skinnesystem, det er jo det samme, vi interesserer os for, siger Brian Henriksen.
En barnlig fascination
Det bliver mere og mere tydeligt, at det er det gode fællesskab, der trækker i klubbens cirka 20 medlemmer, men hvorfra kommer deres fascination for modeltog?
– Det er da bare fascinerende! Det giver en følelse af glæde og af at have det sjovt med noget, man kan se tilbage på, man legede med i sin barndom, siger Brian Henriksen.
Omvendt stammer Kim Larsens interesse ikke fra barndommen, men måske mere det tekniske aspekt ved legen.
– Jeg havde ikke modeltog som dreng, men jeg synes, det er interessant at kunne styre et tog, og jeg har altid sagt, at når jeg får råd, så vil jeg køre modeltog. Og det fik jeg så. Det er dejligt med sammenholdet i klubben og vores sociale samvær om den samme hobby. Og så er det fedt at få bygget et skinnesystem eller landskab, det glæder vi os til efter tre år uden at kunne køre, siger Kim Larsen.
Foruden H0 1:87, så har klubben også medlemmer, der kører skalaen N/1:160, men det er ikke noget for gamle mænd, mener disse medlemmer. Men det viser, at klubben har plads til alle, bare de interesserer sig for modeltog.
– Hos os skal vi bare lægge skinner, bygge landskaber og så køre. Det er forskelligt, hvordan man vil bygge, om det skal være fladt på en plade, eller i niveauer med udfordringer, om der skal være sporskifte, broer osv., forklarer Brian Henriksen.
Ud over de ugentlige klubaftener, så har cirka halvdelen af medlemmerne baner derhjemme, som de kører på, og så nyder de at tage på ture til modeltogsloppemarkeder eller allerhelst til modeltogsmekkaet i Miniature Wonderland i Hamborg. Kunne du tænke dig at være medlem af klubben, så kræver det blot, at du er fyldt 12 år og har en interesse for modeltog. Klubben mødes hver torsdag aften i klublokalet i Korinth.
