Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard / Privat
I 23 år har Kent og Anne Gregersen drevet købmandsbutikken i Haastrup. Butikken er samlingspunktet for hele byen, og i år blev parret hædret med en fornem andenpræmie i konkurrencen om Landdistriktsprisen 2021. Det bedste af det hele er, at det er landsbyens indbyggere, der har indstillet parret til prisen.
Det er her, man mødes. Det er her, man bliver opdateret på byens aktiviteter. Det er her, hele sammenhængskraften i landsbyen ligger. Velkommen til Min Købmand i Haastrup.
Et familieforetagende går i arv
Gennem 38 år drev Annes forældre en lille købmandsbutik på blot 160 kvm. Anne hjalp til i butikken helt fra barns ben, men uddannede sig til kontorassistent.
I 1984 dannede hun par med Kent, der var uddannet købmand, og når han kom på visit i Haastrup, hjalp han helt naturligt til i butikken.
– Jeg har tre søskende, og de sagde alle nej tak til at overtage butikken. Så i 1998 overtog Kent og jeg efter mine forældre, fortæller Anne Gregersen.
Efter 10 år valgte de at udvide butikken og byggede 350 kvm til, så butikken mere end fordoblede sin størrelse. Uheldigvis faldt ombygningen sammen med finanskrisen, hvor omsætningen faldt drastisk. De klarede sig igennem krisen, og formåede endda at bygge til, og her viste de lokale kunder deres store tilfredshed med at have deres egen købmandsbutik i landsbyen.
– De tog fusen på os. De havde samlet sammen og afleverede en rejsekuffert til os med 17.000 kroner. De mente, at vi havde brug for ferie, og vi rejste til Mallorca med vores tre børn, fortæller Kent Gregersen.
Anerkendelsen viser kundernes opbakning. For de kender spillereglerne: ingen købmand, ingen tilflyttere, og uden tilflyttere, ingen skole.
Men butikken er ikke bare et sted, hvor man handler ind. Her møder man hinanden og taler sammen. Det er her, man melder sig til byens arrangementer, til zumba på skolen eller til damefrokost i forsamlingshuset.
En særlig hæder
Igen i år har haastrupperne taget fusen på købmandsparret. Uden deres viden havde Haastrup Udviklingsråd, der består af repræsentanter fra landsbyens mange bestyrelser, indstillet dem til Landdistriktsprisen.
– Vi anede ingenting, og da telefonen ringede, og de spurgte, om vi kunne komme til Middelfart, troede jeg, at det var nogen, der ville have os til at donere noget til en pris. Anne spurgte, hvem det var, og jeg svarede, at det vidste jeg ikke, men at hun ville sende en mail, fortæller Kent Gregersen.
I butikken stod Anstina Krogh, der sidder med i udviklingsrådet, og hun havde luret, hvad det opkald gik ud på.
– Anstina udbrød: ‘Eiiij, det er da den fedeste pris,’ siger Kent Gregersen.
I Middelfart sad Kent og Anne Gregersen kort efter og kiggede spændt op på tavlen. Fem finalister var inviteret med. Der var nu kun to finalister med i opløbet, og da andenpladsen blev råbt op, var det købmandsparret fra Haastrup, som indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, nævnte.
– Vi blev kaldt op på scenen, men Kent nægtede at svare på spørgsmålene, for ugen forinden havde TV2 interviewet os begge omkring indstillingen, og da de viste udsendelsen, havde de klippet alle Kents svar ud, griner Anne Gregersen.
Nogle af spørgsmålene var bl.a., hvad andre kan gøre, og hvad landsbyerne kan lære af hinanden. Det ved købmændene i Haastrup noget om.
– Det er vigtigt selv at være i forretningen og så deltage aktivt i byen. Vi kan også se på alle de nye familier i byen, at de bakker op om fællesskabet og støtter det lokale. Vi lytter til dem, hvis de fx ønsker mere økologi eller veganske varer på hylderne, forklarer Kent Gregersen.
Anne er blevet stille, imens Kent taler, og stryger en pegefinger under det ene øje, inden hun fortsætter.
– Det er simpelthen så rart at blive sat pris på, og nu bliver jeg helt rørt, siger Anne Gregersen.
Mød købmand Kent, og nåå ja – også Anne
Det er forbundet med stor identitet at være købmand, og Kent og Anne lægger sig ofte i selen for at betjene deres kunder bedst muligt, hvilket også var medvirkende årsag til deres nyvundne pris.
Under coronanedlukningen tilbød de at køre varer ud til kunderne ganske gratis, hvilket mange tog imod, og ved genåbningen havde tiltaget givet dem en del nye kunder i butikken.
Haastrup ligger som en lille ø, dog uden vand omkring, forklarer Anne. Der er et stort opland, og i takt med at andre omkringliggende landsbyer har mistet deres egen købmand, har kunder valgt Min Købmand som indkøbssted. Købmandsparret har tilmed gjort det let for kunderne.
– Da købmanden i Falsled lukkede for 15 år siden, købte vi en bus. Kunderne ville gerne op og se varerne, så vi prøvede konceptet af. Med god succes. I starten hentede vi kunder i Falsled, senere også i Vester Hæsinge og Jordløse, og det var nærmest en pendant til Gelting-færgen. På vej ud var der helt stille, og på vejen hjem gik snakken lystigt, fortæller Kent Gregersen.
I dag er der kundekørsel med opsamling i bus hver torsdag, og det skal helst være Købmand Kent, der kører bussen.
– Det er et rart afbræk i hverdagen, og når jeg hjælper kunder ind med varerne, så har de måske lige en pære, der skal skiftes. ‘Den klarer Købmand Kent,’ siger de. De bliver nærmest skuffet, hvis det en dag er Anne, der kører bussen, griner Kent Gregersen.
Der er efterhånden meget få kunder, der benytter bus-tilbuddet, men Kent fortsætter godmodigt, så længe det giver glæde for kunderne.
Et hårdt liv
Købmandslivet er et krævende job. Mange timer, tunge løft, gående og stående arbejde, ingen fridage. Det har især taget hårdt på Kent med arbejdsuger på 70-90 timer.
– De mange arbejdstimer har sin pris på kroppen. Vi har nu taget konsekvensen og er ved at ansætte flere medarbejdere, så vi kan holde flere fridage. Det er hårdt at arbejde uden fridage og stå op klokken 5.30 hver dag, siger Kent Gregersen.
Kunderne har fået øjnene op for, at det ikke er en badeferie at være købmand. Hvor de tidligere kunne spørge med mistro i stemmen: Skal I nu have ferie igen?
Så spørger de i dag omsorgsfuldt: Skal I ikke snart have ferie igen? Der er også kommet en god forståelse for den synergi, som butikken er en vigtig del af.
– Hvis kunderne siger, at de skal støtte os, så plejer vi at sige, nej, I skal bruge os. De kan også udtrykke en bekymring for os og spørge, om det går godt. Og det er et skred, en ny tendens, fortæller Anne Gregersen.
Parrets to sønner er begge uddannet købmænd, men Kent og Anne Gregersen har ingen forventning om, at en af dem vil overtage butikken i Haastrup.
– Vi vil ikke presse dem. Det er en lille og derfor sårbar butik. Det er bestemt ikke en dårlig forretning, men det er et hårdt liv, siger Kent Gregersen.
