Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg/Privat
Hun hedder egentlig Kathrine Kjærsgaard Larsen, men er altid blevet kaldt Titta:
– Min storebror var næsten døv, så han kunne ikke sige Kathrine, og kaldte mig i stedet Titta, så det har alle kaldt mig lige siden, fortæller 78-årige Titta, mens hun serverer kaffe og varme hveder i sin nye lejlighed på Østerbrogade.
Den historie om sit liv og mange andre har hun nu nedfældet i en bog. For Titta har oplevet en hel del.
Selvom hendes nye erindringsbog hedder “Mit Livs Rejser”, skriver hun også om sin barndom, hvor familien skjulte to englændere under krigen, om en kræftsygdom, sine mange år som leder for Ringgårdens børnehave i Faaborg, og om sine berømte collager til de kongelige.
– Jeg ville oprindeligt lave rejsebøger, fordi jeg har været så mange steder i mit liv, 57 lande er det blevet til gennem årene. Men jeg blev opfordret til at skrive en erindringsbog i stedet. Jeg skulle have noget at lave, da Coronaen kom, og alle de frivillige aktiviteter lukkede ned, så jeg gik i gang. Nu er den færdig, og udkommer 5. juni, siger hun.
Om sin barndom skriver hun bl.a.: “Jeg er født optimist, og jeg tror altid det bedste om folk, indtil det modsatte er bevist. Jeg var en glad og smilende baby. Da en ven af familien så mig første gang, slog han en høj latter op, fordi jeg var så buttet, skaldet og rund. Så rund, at mine øjne kun var små sprækker, når jeg smilte, men min mor og far elskede mig, som jeg var”.
Titta vidste meget tidligt, at hun ville være pædagog, men kunne først komme på seminariet som 20-årig, så efter folkeskolen tog hun bl.a. til England.
“Jeg var dog ikke tilfreds med min karakter i engelsk efter endt eksamen, så jeg besluttede at rejse til England for at forbedre sproget. Jeg blev au pair i Worthington i Sydengland hos et ældre ægtepar, Mr. og Mrs. Connolly, der boede i et treetages hus, Baunderry House, med i alt 37 rum, hvor vi udover almindelig rengøring skulle gøre hovedrent i to rum hver dag, og når vi havde været igennem alle rummene, begyndte vi forfra. Det var ikke hårdt arbejde, men jeg syntes, at det var spild af tid, for alt var rent før vi begyndte. Og så var manden en ’dirty old man’, som ikke kunne holde fingrene fra mine lår. Der skete dog aldrig mere, for jeg truede med at ’spilde’ kogende morgen the på ham og fortælle det til fruen”.
Titta er tydeligvis en gæv kvinde, som ikke lader sig vælte, og hun har oplevet lidt af hvert, også røverier som beskrives i bogen: “Jeg troede, at det var en far, der ville betale for sit barns børnehaveplads. Idet jeg går forbi, griber han fat i mig, peger på mig med sin pistol og siger: ”Give me your money.” ”Jeg har ingen penge på mig” svarede jeg. ”Så giv mig dit ur” sagde han. ”Det kan du ikke få, for det er min venindes ur, mit er hos urmageren,” sagde jeg. ”Så giv mig din ring,” råbte han.” Den kan du heller ikke få, for jeg kan ikke selv få den af, sagde jeg”.
Røverierne foregik i San Francisco, som hun flyttede til i 1967, og hvor hun arbejdede i næsten fem år. Det blev for alvor startskuddet på et liv fyldt med rejser: – Lige siden jeg boede i USA, har jeg sat 1000 kr. ind på en feriekonto hver eneste måned, så jeg havde råd til at rejse. Min drivkraft er min eventyrlyst.
Titta har uden tvivl et kæmpe hjerte, især for børn, og elskede sine godt 5 år i børnehaven Phoebe Hearst Preschool Learning Center i San Francisco. Men det er ikke kun børnene i hendes arbejdsliv, hun har hjulpet: – 100 kr. af indtjeningen pr. bog kommer til at gå til SOS Børnebyerne. Jeg har også haft flere sponsorbørn fra bl.a. Nepal, Vietnam og Afrika, to af dem går på Universitetet nu. Det har givet mig mulighed for at hjælpe en masse fattige børn på en måde, hvor de stadig kan blive boende i deres land, fortæller hun.
Når Titta ikke lige er ude og rejse, har hun en helt særlig evne og hobby. Hun laver store collager med billeder af de kongelige. – Jeg skrev på et tidspunkt til Dronningen, om hun havde lyst til at få nogle af mine collager som gave, og det takkede hun ja til. Så jeg har mødt hende og de andre flere gange, fortæller hun.
I bogen beskriver hun bl.a. et besøg i Gråsten: “Jeg blev inviteret til at se den nye køkkenhave, som to dage forinden var blevet indviet, jeg kunne bare lade bilen stå på Gråstens parkeringsplads. Der stod så min lille bil imellem de flotte royale biler. Jeg havde heldigvis lige vasket den, så den i hvert fald var ren”.
Selvom det sidste punktum er sat i bogen, kommer Titta næppe til at kede sig. – Jeg er med i gospelkoret i Faaborg, arbejder frivilligt en gang om ugen i Ringgården, er med i lokalgruppen under SOS Børnebyerne, har bonus børnebørn, og laver stadig collager med de kongelige, afslutter hun.
Hendes liv har været fyldt med forskellige former for rejser. Den næste er udgivelsen af hendes bog, som udover adskillige historier er spækket med rejsebilleder, så man næsten føler, man har været med.
Titta holder reception i Ringgårdens børnehave 5. juni 2021 kl. 15.00 i forbindelse med udgivelsen af “Mit Livs Rejser” med både højtlæsning og signering af bøger.
