Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Med sine 90 år er Helge Paustian det ældste medlem af Faaborg Ski- og Motion, hvor han to gange om ugen mødes med klubkammerater til en løbetur i bakkerne. Da sneen faldt, spændte Helge skiene på og tog en tur rundt i skoven ved Sollerup. Læs om det imponerende aktive liv, og få Helges bud på, hvordan man får et langt og godt liv.
I stuevinduet i parcelhuset står to store sølvballoner med hvert sit tal, 9 og 0, som tilsammen bevidner, at Helge netop er rundet de 90 år.
– Mine døtre var her og fejre mig, hende fra Sjælland den ene dag, og hende fra Fyn en anden dag, så vi ikke blev for mange samlet. Min datter på Sjælland fylder snart 60, og så tager vi den ene ballon og vender om, så får hun dem retur, fortæller Helge Paustian.
Tonen er slået an, og på nærværende og humoristisk vis fortæller Helge om sit særdeles aktive liv.
Altid aktiv
Helge har altid været aktiv, fortæller han. Lige siden han kom til Faaborg fra Vordingborg i 1942, har han været at finde i mange af byens klubber, bl.a. roklubben, hvor han gennem et par år var rochef, og i orienteringsklubben – ja, faktisk alle de steder, hvor man skulle løbe, påpeger han.
– Omkring 1970 startede jeg så op i skiklubben. Det var sammen med Knud Hansen, det var ham, der fandt klubhuset, og han var en god formand. Det var skiklubben, der opfandt Alpeløbet, og det har jeg løbet med i cirka 25 gange, tror jeg, fortæller Helge Paustian.
Helges ene datter, Bente, blev også en del af løbefællesskabet i skiklubben, og når familien ikke sled løbeskoene i bakkerne, så stod ferierne gerne på skiture.
– Familien har altid løbet på ski, og vi har været i både Østrig, Italien, Norge og Sverige. Sidste skitur var for fem år siden, hvor vi både løb langrend og alpin. Men her i februar, hvor der var sne, fik jeg lejlighed til at prøve skiene igen, og jeg var to gange på langrend i Sollerup, fortæller Helge Paustian.
I familiealbummene er der mange billeder fra skiturene, og Helge, der bor alene, efter hans hustru Maia døde for to år siden, tager af og til albummene frem og mindes de mange gode stunder.
– Vi var fire par, der tog afsted sammen på skitur gennem skiklubben, og vi havde det rigtigt hyggeligt. De andre par var noget yngre end os, og vi er nu tre tilbage fra dengang, og vi mødes jævnligt og fortæller anekdoter fra turene, fortæller Helge Paustian.
Det er fortsat en tradition i Faaborg Ski- og Motion at arrangere en årlig skitur.
Nemmere at vinde med alderen
Det har været distancen på 10 kilometer, der har været Helges foretrukne, og han har deltaget i et utal af løb. Helge finder kassen med medaljer frem og mappen med de mange diplomer fra Alpeløb, Eventyrløb mm. Den bedste tid, vi kan finde på diplomerne, er fra 1987, hvor de 10 kilometer blev tilbagelagt på bare 45 minutter. Her var Helge 56 år.
– Når der var konkurrence, så farede jeg afsted, og så jeg en med gråt hår foran mig, så skulle jeg afsted og overhale. Vi var opdelt i aldersklasser, og jo ældre jeg blev, jo nemmere blev det at vinde, for så var der ikke så mange modstandere, forklarer Helge Paustian.
Det nyeste diplom er fra 2013, hvor Helge løb i klassen for mænd over 80. Her blev tiden 1 time og 6 minutter, hvilket indkasserede en førsteplads og dertilhørende guldmedalje.
I dag er løbeturene reduceret til fem kilometer, og Helge konkurrerer ikke længere. Nu har turene i bakkerne fået en helt ny betydning for ham.
– Det er fortsat skønt at løbe, selvom jeg må både gå og løbe. Det går ikke så stærkt, som det plejede, men jeg gør det for mig selv. Jeg har det godt bagefter, det giver mig noget, fortæller Helge Paustian.
Skiklubben har et godt socialt sammenhold både før og efter løbeturen, når de mødes hver onsdag og søndag. Men selve løbeturen klarer Helge alene. For han kan ikke følge med de andre længere, og det er heller ikke vigtigt.
– Jeg giver mig god tid til at stoppe og kigge mig omkring, for vi har den mest fantastiske natur. Mange andre farer bare forbi, og det gjorde jeg jo også selv engang, fortæller Helge Paustian.
I skiklubben fik de også fejret Helges runde dag. Her er det en tradition, at fødselaren giver en omgang øl, og så bliver der sunget en sang. Snart kan de også fejre, at Helge har været medlem i klubben gennem 50 år.
Om at holde sig frisk og rørig
Hver eneste morgen laver Helge sin morgengymnastik, og først når alle øvelserne er udført, kan han begynde sin dag. Helge bor alene, efter 62 års ægteskab med Maia endte for to år siden, men han føler sig ikke ensom.
– Vennerne falder jo fra med årene, men så har jeg en god familie, som jeg ser ofte, fortæller Helge Paustian.
Helge er ud af en søskendeflok på fem brødre. To af dem bor i Faaborg, og de tre brødre mødes en gang om måneden til god snak og en øl. Herudover bor datteren Lisbeth også i byen, og når turen går mod Sjælland, kører de gerne sammen.
Efter 23 år som sekretær i Metals bestyrelse har Helge også et godt socialt netværk her, og en gang om måneden mødes han til en omgang bowling i Svendborg med seniorklubben.
Helge passer selv huset og haven. Faktisk kan det være ret umuligt at få lov til at hjælpe ham med noget, fortæller datteren Lisbeth, for alting er altid ordnet, når de kommer på besøg.
I den velholdte stue vidner bøger og puslespil om, at Helge holder sig aktiv både fysisk og mentalt.
– Jeg har et godt helbred, og jeg tager ingen piller af nogen slags. Og så har jeg været heldig med aldrig at have brækket nogen knogler, fortæller Helge Paustian.
I haven dyrker Helge sine egne grøntsager, og han har videreført den gode vane med at spise sund kost, som Maia i mange år sørgede for, at han fik.
Der er ingen tvivl om, at Helge er en sund og aktiv mand. Men han er også jordnær og hjertevarm. For spørger man Helge om, hvad han er allermest stolt af, så er det ikke de mange guldmedaljer.
– Det giver en god følelse at vinde en guldmedalje, men det er jo bare sjov, og man skal ikke tro, at man er noget, bare fordi man vinder. Jeg er allermest stolt af, at mine børn er kommet godt i veje, fortæller Helge Paustian.
