Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Gennem 70’erne og 80’erne år var fiskeriet den største aftager af både og joller fra Faaborg værft. Men i takt med, at fiskerierhvervet afblomstrede, fandt værftet sine kreative evner frem og fornyede sit produktrepertoire. Netop denne evne til at forny sig selv, ser direktør Jan Mortensen som den vigtigste faktor i værftets overlevelse og store succes. Sidste år kunne Faaborg værft fejre 50-års jubilæum.
Tilbage i 1970 blev Faaborg Yachtværft grundlagt på Værftsvej i Faaborg. Opgaverne dengang var primært at producere 6-8 meter lange fiskerjoller og lystbåde i glasfiber. Direktør Jan Mortensen har været i virksomheden siden 1977, hvor værftets nabo, fiskerihavnen, var et sted, der var fyldt med liv og både. Fra nærmeste hold har Jan Mortensen været vidne til værftets udvikling frem mod det sted, hvor de er landet i dag.
Fiskeriet er en skygge af sig selv
I midten af 70’erne overtog Jørgen Ferdinand værftet, der oprindeligt blev grundlagt af Kristian Krull og hans kompagnon Kaj Sørensen. Værftet begyndte at bygge lidt større både, rettet mod fiskeriet som erhverv. Størrelser og modeller på fiskefartøjerne blev udviklet i takt med efterspørgslen, og da Jan Mortensen gjorde sin entre i virksomheden i 1977, var fiskeriet deres primære kunder.
Omkring 1985 betød EU-regler, at fiskeriet som branche dalede drastisk.
– Gennem mange år havde vi vores hovedeksport til det tyske marked med nybyggede både, men så lød meldingen fra EU, at EUs fiskeflåde skulle nedbringes. Vores hjerter bankede stadig for fiskefartøjer, men man kan ikke fremelske et behov. Fiskeriet en død sild. Branchen blev mindre end en skygge af sig selv. Vi måtte se os om efter andre markeder, og vi var enige om, at det ikke nødvendigvis behøvede at være noget maritimt, men det skulle fortsat være i komposit materiale, fortæller Jan Mortensen.
Værftet satte ind med at udvikle og producere renseanlæg til spildevand, hvorved New Line Miljøteknik blev en del af Faaborg Værft A/S. Samtidigt bevægede de sig ind på markeder med reparationer og vedligeholdelse af skibe, hvor det lykkedes at indgå nogle gode samarbejdsaftaler om løbende vedligehold med bl.a. det maritime hjemmeværn og Søværnet.
– Vi har en bred palette af kunder, med en stor del indenfor det offentlige, såvel nationalt som internationalt. Derfor skal vi vinde vores ordrer gennem udbudsrunder. I 1994 tegnede vi en stor kontrakt med Søværnet om at producere seks patruljefartøjer af DIANA-klassen på 44 meter. Det er absolut en af de mest spændende ordre, synes jeg, både hvad angår størrelse, kompleksitet og ikke mindst det meget vellykkede resultat, fortæller Jan Mortensen.
De nye opgaver betød også, at virksomhedens produktion blev mere pladskrævende. De udvidede med deres egen havn, integrerede flydedokken og byggede en ny overdækket hal over beddingsanlægget.
Reparationsarbejdet har også betydet, at værftet nu arbejdet både med glasfiber, aluminium og stål.
– Der er fortsat en god ordretilgang fra Tyskland, fx har vi netop tegnet vores kontrakt nummer 34 med Wasser und Schifffartsverwaltung des Bundes. Her skal vi levere et specialfartøj til indsats på de tyske floder som arbejdsfartøj og isbryder, forklarer Jan Mortensen.
Af andre spændende og aktuelle opgaver nævner direktøren et igangværende projekt på bygning og levering af fire hurtigtgående kompositfartøjer til Grønlands politi, bestilt af Rigspolitiet.
Vejen til direktørposten
Da Jan Mortensen i 1977 startede på værftet, var det i en form lære.
– Jørgen Ferdinand havde købt værftet i 1975, og jeg mødte ham i 1976. Her var jeg 19 år og under uddannelse indenfor handel. Vores plan var, at jeg kom ud i produktionen, så jeg kunne blive ‘ingeniør af reserven’, og jeg lærte at arbejde med forskellige materialer fra bunden, både glasfiberkomposit og træ. Målet var fra starten af, at jeg på sigt skulle indgå i administrationen og salg, fortæller Jan Mortensen.
Samarbejdet mellem de to mænd voksede sig stærkt, og i 1980 omlagde de virksomheden til et A/S, kaldet Faaborg Værft A/S. Med det stigende samarbejde, det stigende kendskab til virksomheden og Ferdinands mange andre aktiviteter, faldt det naturligt, at Jan Mortensen stille og roligt overtog direktørstolen, hvor han nu har siddet i mange år.
– Vi har et godt samarbejde, hvor der er kort vej fra idé til handling. Vi formår at udvise stor fleksibilitet med det meget vekslende marked, og jeg er sikker på, at det er derfor, at værftet er, hvor det er i dag. Men det kunne naturligvis ikke havde lykkedes os uden vores meget fleksible medarbejdere, forklarer Jan Mortensen.
Den 63-årige direktør sidder godt i stolen og nyder den bølge af succes, som værftet synes at ride på.
– Faaborg Værft og mig selv, vi er jo vokset lidt ind i hinanden, og det har sgu været spændende hele vejen, fortæller Jan Mortensen.
Værftet beskæftiger i dag cirka 50 ansatte plus et hav af underleverandører.
Det royale strejf
Værftet får mange specialordre og tilmed ordre, der kræver både sikkerhedsgodkendte medarbejdere og jævnlige inspektioner af virksomhedens sikkerhedsgodkendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste.
Alligevel fremstår opgaverne for Kongehuset som noget helt særligt, når direktøren kigger tilbage.
– Vi har i flere år haft en rammeaftale omkring vedligeholdelse af Kongehusets chalupper. Det er både sjove og atypiske opgaver, der kan udfordre os rent håndværksmæssigt. Alt skal stå skarpt, og der kommer løbende tilsyn af en kongelig inspektør, som sikrer, at alt ser ud, som det skal, forklarer Jan Mortensen.
Vedligeholdelsesaftalen omfatter Dronningechaluppen, vinterchaluppen, admiralens chalup og to motorbåde. De fem både har i flere år stået til vinteropbevaring og eftersyn på Værftsvej, hvor de har fået den helt store overhaling forud for sæsonen.
– Vi har været stolte af at have denne opgave med at passe godt på Kongehusets både. De er jo klenodier, og vi har klaret opgaven med et godt resultat, fortæller Jan Mortensen.
Når de kongelige både skal klargøres, er det en opgave, der er rift om blandt de ansatte.
Fremtiden er hybrid
For seks år siden fik direktøren et godt indblik i det, han mener, er fremtiden for værftet. Her byggede de deres første eldrevne fartøj, en 25 meter lang passagerfærge med plads til 120 passengerer.
– Færgen sejler i den stockholmske skærgård. Den er bygget i fuld komposit, og den er nærmest som en flydende bus. Den lader om natten og glider gennem vandet om dagen, uden hverken støj eller vibrationer. forklarer Jan Mortensen.
I 2020 fik værftet den næste ordre på tre fartøjer mere til Sverige. Disse er leveret med hybrid fremdrivning, hvor fremdrivningspakken er diesel-elektrisk. Fartøjerne er forberedt til udstyr for fuld el-drift.
– Fremtiden ligger i specialfartøjer med alternative og miljørigtige fremdrivningssystemer. Jeg tror på, at fremtiden er hybrid. Det er den vej, det går. Og så går vi med, fortæller Jan Mortensen.
