Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg/Det Rigtige Faaborg
Trods langvarig nedlukning af nu to omgange har Carsten Jensen fra Gåsen ikke mistet sin humoristiske sans endnu:
– Hvis vi får lov at åbne i februar eller marts, skal det nok gå. Ellers skal vi til at overveje at sælge tomme flasker, smiler han. Med lidt mere alvor i stemmen fortæller han.
– Vi har ikke kunnet få del i hjælpepakkerne, fordi vi er en ny virksomhed efter 9. marts 2020, så vi er da ved at være lidt pressede. Dog er reglerne ved at blive lavet om, så vi måske alligevel kan få hjælp. Men jeg har det da ligesom skolebørnene og nok også resten af befolkningen, jeg er ved at blive vanvittig af at gå hjemme. Vi åbnede 18. maj, og fik en rigtig god sommer- og efterårssæson. Der er blevet taget rigtig godt imod os nye ejere af Gåsen. Nu har vi måttet holde lukket siden 16. december, sukker han.
Carsten er også bekymret for kunderne. – Der er mange, der har et besøg hos os som en fast del af dagligdagen, hvor de lige kigger forbi for at høre, om der er sket noget nyt. Mange bruger os som et slags socialt værested, hvor de kan hygge med de andre gæster og fortælle røverhistorier. Der er flere end man tror, der sidder mutters alene, siger han alvorligt.
Værtshusene er næppe nogen af de første, der får lov at åbne, og til det bliver Carsten lidt mere skarp: – Jeg synes, det er en fis i en hornlygte. Vi hverken danser på bordene, eller fester til langt ud på natten. Vores kunder var gode til at overholde restriktionerne. Jeg håber meget, vi kan få lov at åbne igen lige efter vinterferien – også for kundernes skyld, så de igen kan få glæde af det sociale samvær, og at Faaborg generelt vil støtte op om det lokale forretningsliv, når det hele åbner op, slutter han.
Blækhuset har selvsagt også haft lukket, men ejeren René Glasdam har nu travlt.
– Jeg arbejder stadig som deltids-elektriker og konsulent hos Faaborg El-service, og vi har masser at lave. Min kone Lotte, som normalt er fuld tid i Blækhuset, er travlt beskæftiget med børnebørnene, da vores datter er SOSU assistent, og derfor stadig skal arbejde. Men vi har en fuldtidsansat og to deltidsansatte, som er sendt hjem. Heldigvis får jeg lønkompensation som en del af hjælpepakkerne. Mange af mine kunder har været søde til at tilbyde at købe ølkort hos mig, et slags klippekort til for eksempel 10 øl, for at hjælpe mig økonomisk. Men så galt står det ikke til endnu. Får vi først lov at åbne til påske, kunne det godt blive slemt. Men så må jeg ty til banken, eller satse på at de udskyder betaling af momsen igen. Jeg skal nok klare mig, og jeg vil faktisk hellere holde lukket en måned mere, hvis det betyder, at vi slipper for restriktionerne efter åbningen. Det er ikke alle, der i efteråret havde lige stor forståelse for brug af mundbind og pladsbegrænsninger, og jeg blev temmelig træt af, at skulle spille politibetjent, siger han.
Ligesom sin kollega på Gåsen udtrykker René bekymring for kunderne: – En del af dem er enlige, så de bruger Blækhuset som et slags værested. Men der er heldigvis også kunder, der har fundet ud af, at mødes privat og rafle, når nu de ikke kan gøre det hos os. Så køber de ølkort af mig at spille om, og de sørger for kun at samles nogle få i små bobler.
René afslutter optimistisk: – Vi havde i 2020 en virkelig god sommer og ditto efterår med masser af turister. Jeg tror, der vil være mange danskere, der også denne sommer bliver hjemme, så jeg forventer, at vi får travlt igen.
Hos Oasen på Strandgade fortæller Søren Jakobsen: – Vores kunder mangler deres dagligstue. Der går ikke en dag, uden at en af vores stamgæster ringer. De savner det sociale samvær, og synes, det er uretfærdigt, at vi skal holde lukket. Og det er da surt, men det er jo nødvendigt. Jeg stoler på, at sundhedsmyndighederne ved, hvad de gør, siger han.
Søren og hans kone Ulla, der også arbejder i Oasen, havde i december ellers lige fået købt drikkelse til forretningen for flere tusinde. – Men så er det godt, at sprut kan holde sig i lang tid. Det er kun sodavandene, vi skal gå og holde lidt øje med, siger han muntert.
Parret er generelt godt rustet til denne usædvanlige situation. – Vi sørger altid for at have en buffer, så vi kan “låne af os selv”. Vi har ikke fået så meget fra hjælpepakkerne, så vi bliver måske nødt til at trække på de private midler, selvom de egentlig primært var tiltænkt pensionstilværelsen. Så det er da bestemt ikke sjovt det her. Der er ting ved vores eget hus, vi har sat i bero. I stedet bruger vi tiden til bl.a. at lægge nyt gulv bag ved baren.
– Vi er fortrøstningsfulde, og jeg krydser fingre for, at vi snart kan åbne, siger han afslutningsvis.
