På en kedelig gråvejrsdag i efteråret glimtede det pludseligt af sølv i den sydfynske muld. Op af jorden dukkede 700 vikingemønter. Det viste sig at være én af de største møntskatte fra vikingetiden, der nogensinde er fundet på Fyn.
Heldig detektorfører fandt vikingskat nær Brobyværk
Det er detektorfører Claus Gundersen, der fandt mønterne og fluks kontaktede Øhavsmuseet. Det var en henvendelse ud over det sædvanlige, så museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen skyndte sig til en nøgne og uanseelige mark nær Brobyværk, hvor mønterne var fundet. Til alles store overraskelse viste det sig at være langt mere end en håndfuld mønter. Efter fund af flere spredte mønter, kom den nederste del af en lille krukke pludselig til syne. Krukken var proppet med mønter. Ikke nok med det – efter at have udgravet den, dukkede endnu en krukke op. Ikke alene var der mønter i den også, men i bundet var bevaret rester af det klæde, som mønterne var lagt ned i.
Museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen udtaler: – Det er vildt. Man finder så sjældent store møntskatte. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om.
Claus Gundersen følger op: – Jeg er sådan set først begyndt at gå med metaldetektor i sommers. Det begyndte jeg på, da jeg har en kæmpe interesse for oldtiden, og fordi det at gå med detektor er ganske afstressende. At jeg så, allerede her i efteråret, finder en kæmpe skat, er jo helt vildt. Det er meget stort, at være den første, der rører noget, som har ligget i jorden i over 1.000 år. Da det skete, så frøs jeg fuldstændig, og jeg anede faktisk ikke, hvad jeg konkret skulle gøre – og derfor blev jeg ved skatten uden at grave den op. Jeg ringede til Øhavsmuseet, og derfra tog det fart.
Nicolai Garhøj Larsen supplerer kort: – Claus valgte at gøre det helt rette her; nemlig at markere stedet og kontakte os på Øhavsmuseet.
Museet har nu mønter og krukker i sin varetægt, og de er i øjeblikket ved at blive konserveret, så de kan undersøges nærmere. Derfor ved museet heller ikke endnu, hvilke mønter det helt konkret drejer sig om. Ud fra et hurtigt overblik ser det ud til, at det drejer sig om engelske mønter og mønter slået af den danske konge Svend Estridsen. Det placerer skatten i slutningen af vikingetiden (ca. år 1.050), hvor de har repræsenteret en enorm værdi.
Claus slipper dog ikke helt sin skat endnu. Han er nemlig kommet i praktik på museet, og har derfor fornøjelsen af at hjælpe museet med at registrere de mange mønter, inden skatten overgives til Nationalmuseet. Fundet er Danefæ, og skal derfor ifølge loven overdrages.
Skatten har udgjort en stor formue
Hvorfor skatten er nedlagt, er svært at sige noget om. Måske er den gemt væk til bedre tider, der aldrig kom. Måske døde personen, der havde gemt dem, før han eller hun kunne hente dem. Måske er det en ofring. Under alle omstændigheder var skatten en formue værd, og ejeren må have været en mægtig og rig person i datidens samfund. Det er også interessant, at skatten dukker op i et område, hvor der ikke tidligere er gjort nogle fund fra vikingetiden. Med fundet af skatten kan vi derfor begynde at se området i et helt nyt lys. Der vil uden tvivl komme flere spændende opdagelser, når skatten bliver analyseret nærmere.
