Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
De fleste faaborgensere har nok bemærket de sorte kvier, der sommeren over har græsset på arealerne omkring Sundet. I denne artikel kan du læse om lauget, der passer køerne, hegnet og arealerne, samt hvorfor græssende køer er en god idé for både flora, fauna og klima.
Lars Torup og Svend Anker Petersen parkerer bilerne ved grusparkeringspladsen ved gymnasiet. Bevæbnet med gummistøvler, le, fil og en spand med æbler, sætter de kursen mod laugets skur tæt ved Sundet.
Lars Torup og Svend Anker Petersen er hhv. formand og næstformand i FNoK, Faaborg Naturpleje- og Kogræsserlaug, og de har begge været med siden opstarten i 2002. Med jævne mellemrum tilser de, eller andre medlemmer af lauget, de vidtstrakte græsarealer, hvor kvæget holder til. De sikrer sig, at kvierne ikke er syge, at det tre kilometer lange hegn er intakt, og at der hverken er vokset græs eller ukrudt op under hegnet.
Da omfartsvejen blev etableret i 2001, overtog FMK de sønære arealer. Disse arealer skal afgræsses, da man ellers risikerer, at sjældne og værdifulde naturområder forsvinder. Naturområderne er vigtige, da de medfører en stor mangfoldighed af planter, insekter, fugle, svampe mm. Kommunen foreslog derfor at danne et laug, der kunne stå for afgræsningen og dermed værne om den biologiske mangfoldighed.
Naturpleje er en gave til friluftslivet
Da Svend Anker med spanden med æbler i den ene hånd nærmer sig flokken af kvier, begynder jorden af dundre, og 13 enorme dyr kommer farende mod ham. Med et stort smil kigger han over på Lars og udbryder: ‘Se nu den her, det må være 2222, den er s’gu stor,’ og Lars svarer tilbage, at 2224 er endnu større, nok den største i flokken. Køerne har fuldt fokus på æblerne, der bliver kastet, mens Lars og Svend Anker beundrende se til: ‘Er de ikke fine?’ siger de i munden på hinanden og gnubber hver en fugtig mule.
I FNoK opkøber de hvert forår et antal kreaturer og sætter dem på græs omkring Sundet og i Sundbakkeren. Det er gennem denne afgræsningen, at de udøver den vigtige naturpleje, forklarer Lars Torup.
– Fuglelivet opblomstrer ved afgræsningen, især når der er direkte adgang til søbredden. Der kommer også en bredere flora, når jorden udpines og bliver overdrevsjord. Så kommer der røllike, harekløver mm., hvilket igen giver flere insekter, sommerfugle. De frie stendiger giver bosteder for markfirbenet, som er en truet dyreart, fortæller formanden.
Omkring første maj ankommer årets kreaturer, der gerne leveres af en lokal landmand. Forinden er hegnet er gennemgået, og arealet er ryddet for skidt mm.
Nu skal opgaverne for laugets medlemmer forklares og fordeles. Der skal laves en vagtplan, og der bliver forklaret om, hvad man skal holde øje med af eventuelle sygdomstegn, når medlemmerne på skift tilser dyrene. Medlemmerne lærer også, hvordan de skal forholde sig, hvis noget skulle vise sig ikke at være i orden.
– Vores medlemmer fører dagligt tilsyn med dyrene. To medlemmer deles om en uge, hvor de tjekker, at dyrene er sunde og raske, og at der er strøm på hegnet, hvorefter de noterer ned i logbogen. Det er yderst sjældent, at der er opstået situationer, hvor bestyrelsen eller dyrlægen må tilkaldes, men en enkelt gang har vi haft en kvie, der blev dræbt af et lynnedslag, fortæller Svend Anker Petersen.
Flere gange i løbet at sæsonen er der arbejdsdage, hvor der skal slåes græs under hegnet, tidsler skal bekæmpes, og der bliver ryddet op i vandhullet. Og måske ender dagen med en gang fælles hygge i det fri.
Kød med klimabevidsthed og dyrevelfærd
Spanden er tom for æbler, men kvierne håber tydeligvis på mere. Med blanke, regnvåde pelse stiller de sig nærmest op på parade, mens enkelte giver nogle begejstrede spjæt med bagbenene. Lars og Svend Anker fortsætter deres begejstrede snak om kvierne med hver deres hånd på en mule, mens de bakker hen over hegnet og får det lukket efter sig.
Når sommeren går på hæld, er der ikke brug for afgræsning længere, og når kalenderen nærmer sig slutningen af september eller starten af oktober, må kvierne derfor lade livet.
Dyrene skydes på marken, hvilket på forhånd er godkendt af dyrlægen. Dagen forinden tilses dyrene, og der laves en attest på det enkelte dyr, som slagteren kontrollerer, inden han går igang.
– Det foregår meget stille og roligt. Vi lægger hø ind i en fangstfold, og køerne går derind frivilligt og gumler løs. Slagteren skyder dem derinde, og måske bliver de andre lidt urolige, men de spiser som regel videre, og de når ikke at blive stresset, forklarer Lars Torup.
Umiddelbart efter slagtningen transporteres dyrene til opskæring hos slagteren, hvor de modner i tre uger. Kødet fra dyrene deles herefter i forhold til de andele, den enkelte har købt, og slagteren skærer ud efter kundens ønske.
– Vi er klar over, at tendensen i tiden med at spise mindre kød, betyder noget for vores forening. Men vi vil påpege, at afgræsningen er et betydelig naturhensyn. Hvis vi ikke havde græsædende dyr, ville vi heller ikke have strandenge, græsland og rigkær – alt ville i stedet blive til skov, krat og rørskov, fortæller Svend Anker Petersen.
Ved Sundet ville det betyde, at det rekreative område med stikstier til Øhavsstien og bakkearealerne og de vide udsigter med fuglekig ville blive erstattet af en tur gennem skov med kun få meters kig væk fra stien.
Den afgræssede jord kan også binde mere CO2, end der frigives, og dyrene fodres ikke, hvilket sparer klimaet for dyrkning af afgrøder til foder eller transport af foder. Så på den måde, forklarer formandsskabet for FNoK, er denne type oksekød det mest klimabevidste valg frem for kød fra det intensive landbrug.
Plads til flere
I år har FNoK haft 13 kvier gående på græs i områderne omkring Sundet. Lauget indkøber altid 2-årige kvier af robuste racer, der kan gå ude hele året, fx Hereford, Galloway eller Welch Black. I år har det været Angus-kvier, der har afgræsset områderne.
De valgte racer er også venlige racer, så det er sikkert for offentligheden af gå ind på områderne.
– Vi sikrer også, at der ikke går moderdyr med deres kalve, for det er oftest dem, der bliver aggressive, hvis man komme imellem dem. Blandt vores kvier kan man roligt færdes, fortæller Svend Anker Petersen.
FNoK har et ønske om igen at komme op på cirka 16 dyr, så græsset kan holdes bedre.
– Når der er for få dyr, så spiser de kun det bedste og saftigste græs, og de skal jo også helst spise ‘skrubbet’, det grove græs, kærstar og siv, forklarer Lars Torup.
Skulle du have lyst til at være med til at sikre gode, lysåbne naturarealer tæt på Faaborg, og vil du gerne have klimavenligt kød i god kvalitet til rimelige priser, så er der ledige andele til den kommende sæson. Du kan kontakte formand Lars Torup for yderligere information om arbejdet i FNoK.
Fakta om FNoK
I FNoKs formålsparagraf står der, at foreningen skal:
1) drive naturpleje på arealer i Faaborg-Midtfyn Kommune
2) producere kalve, okse- og evt. lammekød på et miljømæssigt og dyreetisk forsvarligt grundlag til fordeling mellem foreningens medlemmer
