Det har den seneste uges tid været barsk læsning at granske de daglige opgørelser fra Statens Seruminstitut, der oplyser om det aktuelle incidenstal.
Efter at 16 smittede beboere fra Seniorcenter Egebo dukkede op i statistikken den 9. september, har Faaborg-Midtfyn lyst op med høj-rødt på myndighedernes bekymringsliste, men nu er der endelig bedring at spore.
Da incidenstallet opgøres i forhold til antallet af smittede den seneste uge, så tæller beboerne fra Egebo ikke længere med i regnskabet, og da der ikke er kommet et nyt boom i smittede, så daler incidenstallet nu markant.
Torsdag var der registreret 28 personer med smitte i kommunen den seneste uge, og det giver et incidenstal på 54.
Den omtalte bekymringsgrænse ligger på 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Med 54 smittede pr. 100.000 indbyggere er Faaborg-Midtfyn altså stadig ikke væk fra listen.