Torsdag aften bestemte et flertal, på syv mod fem, i menighedsrådet i Faaborg, at Jim Lyngvilds kirkekunst skal fjernes fra kirken.

En beslutning som formand for rådet Thomas Patrick Ingemansen var særdeles utilfreds med.

Nu har han valgt at erklære afstemningen, der gik i mod formandens ønske om at bevare kirkekunsten, for ugyldig.

- Annonce -

– Afstemningen den anden dag har jeg erklæret ugyldig, da vores sognepræst Henrik Nedergaard indgik i afstemningen, og han er reelt på orlov indtil 1. juli, dermed er afstemningen ulovlig. Der bliver afholdt ekstraordinært rådsmøde mandag den 6. juli kl. 17 i det nye hospital, hvor vi skal have den formelle afstemning, sådan fortæller formanden lørdag formiddag overfor Det Rigtige Faaborg.

Formand for menighedsrådet Thomas Patrick Ingemansen har erklæret den meget omtalte afstemning ugyldig

Hele sagen har ført til en voldsom debat på de sociale medier, hvor mange har anklaget menighedsrådet for ikke at lytte til borgerne, når 97% i en afstemning på kirkens facebookside ønskede at bevare billederne i kirken.

Nu er der altså en mulighed for, at Lyngvilds kirkekunst alligevel bliver i Faaborg Kirke efter den store renovering af kirken, der venter til efteråret.