På genbrugspladsen på Mørkebjergvej i Faaborg kan de spå om mange ting. Ved fx at kigge på aktiviteten på komposteringspladsen, kan de erfarne medarbejdere fortælle, hvordan vejret er. Containeren for brugte hårde hvidevarer fortæller, om der i dagens reklamer er gode slagtilbud, og containerne med dåser og flasker vidner om, hvornår årets højtider er ovre.
Læs mere om pladsen her, og få gode genbrugsråd fra sorterings-eksperterne.
Af Pernille Pedersen
Foto Jørn Ungstrup
I oktober måned 2016 flyttede genbrugspladsen adresse fra L. Frandsensvej til Mørkebjergvej. Den gamle plads var blevet for trang for Faaborg og det store opland, og pladsen udgjorde et sandt trafikkaos omkring påske og andre af genbrugspladsens myldretider.
Bedre indretning og mindre kaos
Indretningen af den nye plads har adskilt borgerkørsel fra pladsens erhvervskørsel, så folk ikke længere skal vogte sig for trucks og gummigeder på vejen fra bilen over til papcontaineren. Nu færdes kunderne, eller forbrugerne som det kaldes i fagsproget, i den inderste cirkel, mens de ansatte og lastvognschauffører kan fragte containere mm. i den yderste cirkel bag ved containerne.
Flytningen gjorde det også muligt at sortere endnu flere affaldstyper. Henriette Eickstedt er afdelingschef for renovationen i kommunen og forklarer.
“Tidligere skulle haveaffald skaffes bort for sig selv ude på Bavnebjerg, men der kom alligevel meget haveaffald ind på genbrugspladsen. I dag ligger det hele samlet, og komposteringspladsen har nu åbent 24/7, og folk er gode til at aflevere det på det rigtige sted,” forklarer Henriette Eickstedt.
Den nye plads har også skabt mulighed for at sortere i flere plastfraktioner, og så undgår borgerne nu trapper til fx containeren med jern og træ.
Berto Liljensøe har været ansat som specialarbejder i kommunens genbrugspladser i 25 år, og han har fra forreste linje fulgt, hvordan borgerne har taget imod den nye plads.
“Pladsen er bygget efter en velafprøvet model, som findes andre steder. Folk var lidt forvirrede i starten og måtte køre rundt for at finde den rigtige container. Men der er en meget afslappet atmosfære herude, netop pga. pladsen. Vi har endda forbrugere, der kører hertil fra Ringe, fordi vi har bedre plads, mere ro på pladsen, så det faktisk tager kortere tid at aflevere affaldet her,” fortæller Berto Liljensøe.
På den gamle plads var der også klager over støj fra de omkringliggende naboer, en klage man har forsøgt at imødegå på den nye plads. Omkring pladsen er der skrabet jord op i høje volde for at forhindre spredning af støjen.
Gode til genbrug
I mange medierne kan man i dag se programmer om genbrug og genbrugsguld, ligesom klima og miljø står højt i bevidstheden. Men er faaborgensere egentlig blevet bedre til at genbruge og sortere deres affald?
Berto Liljensøe er ikke i tvivl, for denne weekend blev begge lokaler med genbrugseffekter fyldt op. Godt og vel. Berto måtte fysisk skubbe de sidste effekter ind, inden lokalerne blev tømt af de foreninger, der sælger det videre. Sidste år blev det til 43.000 kilo genbrugseffekter, der fik nyt liv efter genbrugspladsen. Men, forklarer Berto med et smil på læben, ikke alt er lutter lykke.
“Selvom folk er blevet bedre til at genbruge, så er nogle faktisk blevet lidt for gode. Vi finder nogle gange det rene skrammel, der er stillet til genbrug,” siger Berto Liljensøe.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine effekter er gode nok til genbrug, så er Bertos gode råd at spørge sig selv: ‘ville jeg selv gå ind i en butik og købe dette her?’
På genbrugspladsen i Faaborg er det ikke tilladt at tage effekter med væk fra pladsen, selvom det er fristende for mange.
“På flere andre pladser, må man gerne tage ting med retur, som man kan bruge. Men ikke her på pladsen i Faaborg. Og det er svært for mange. Men det er noget, vi drøfter, og måske bliver det også tilladt på Mørkebjergvej,” forklarer Henriette Eickstedt.
Finurlige og farlige effekter
I tv-dokumentarernes jagt på guld fra gemmerne finder eksperterne ofte værdifulde effekter. Men for de ansatte på Mørkebjergvej er det ikke vigtigt, om effekterne repræsenterer en værdi. Det er forbudt at fjerne effekter, også for de ansatte, og en overtrædelse er lig med fyringsgrund.
“Vi kender heldigvis ikke meget til kunstmalerier, men vi ser mange fine ting, fx møbler, der ikke fejler noget. Måske er der et dødsbo, der er blevet tømt i en fart. Men når folk vælger at destruere deres ejendele, så har de krav på, at det bliver destrueret, så de ikke fx ser deres afdøde ægtefælles kjole oppe i byen,” forklarer Berto Liljensøe.
Det hænder også med jævne mellemrum, at effekter er deciderede sprængfarlige. På L. Frandsensvej bankede de engang en rusten genstand ren for jord på gelænderet af jerncontaineren blot for at opdage, at det var en gammel mortergranat fra krigens tid. Politiet blev alarmeret og lukkede pladsen af, og fra Nordjylland kørte en gruppe sprængningseksperter med fuld udrykning hele vejen til Sydfyn.
Kort efter nytåret afleverede en forbruger sit fyrværkeri, og der fandt de ansatte en chrysantemumbombe med en diameter på fem centimeter. Atter engang måtte eksperter fra Skive tage vejen til Sydfyn. Og generelt, når det drejer sig om håndtering af kemi, møder specialarbejderne finurlige blandinger.
“Vi har modtaget krystalliseret æter i gamle flasker, eller syre, som bare ligner sukkervand. Her fandt vi ingen myndighed, som ville tage sig af håndteringen af det, så vi måtte sprænge det her på stedet,” fortæller Berto Liljensøe.
Masseforbrug
Selvom tidens tendenser tegner et genbrugsmønster, så vidner flere stationer på pladsen om et enormt forbrug – især af elektronik.
Hver eneste weekend fyldes buret til småt elektronik helt op. Ofte bliver det endda til halvandet eller to bure.
“Her ser vi alt elektronik under 50 cm. Det kan være telefoner, føntørrer, barbermaskiner eller lamper. Det er voldsomt at se, hvor meget vi forbruger af elektronik,” siger Berto Liljensøe.
Har de lokale butikker et godt udsalg, så kan genbrugspladen ofte også vidne om dette. Især når det drejer sig om udsalg på hårde hvidevarer – så fyldes containeren betydeligt hurtigere end normalt.
I lokalet for farligt affald er der rækkevis af blå tønder med udsugning i lågene. I den ene ligger brugte batterier, i en anden flyder tømte engangslightere. Flere følger: en tønde med røgalarmer, en tønde med blækpatroner, en tønde med gasflasker. Der er næsten ikke grænser for, hvad specialarbejderne kan sortere, når bare det afleveres på pladsen. Bagest i rummet står flere 660 liters rullecontainere på række. Hver fjortende dag afhentes hele 12 af disse containere, som er fyldt med malingsrester.
Forbrugervenlighed
Medarbejderne ved renovationen arbejder løbende med at gøre pladsen mere logisk og forbrugervenlig.
“Vi forsøger at gøre vores skilte mere logiske, og der er flere steder, hvor vi kan se, at det er svært for folk at sortere korrekt. Fx smider mange fortsat gavepapir til papir, hvor det faktisk skal i brændbart, ligesom der er flere, der glemmer at tømme deres papkasser for flamingo, inden det ryger i papcontaineren,” forklarer Henriette Eickstedt.
Berto Liljensøe erklærer sig enig i, at der er forbedringspotentiale i sorteringen. Hans bedste råd til forbrugeren på pladsen er, at kigge på skiltene frem for at kigge på, hvad folk allerede har smidt i de enkelte containere.
