Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Trods sine kun 31 år har Faaborg kirkes nytiltrådte menighedsrådsformand, Thomas Patrick Ingemansen, mere end tyve års fast kirkegang bag sig. Siden han som 10-årig spillede sine første orgel-salmer, har han været fascineret af den ro, nærvær og fordybelse, som kirken giver ham. Han ønsker at finde tilbage til de oprindelige rødder og den folkelige forankring, kirken tidligere havde.

Da Thomas Patrick Ingemansen var ti år gammel, modtog han undervisning på Faaborg Musikskole, hvor hans underviser, Niels Knudsen, introducerede ham til orglet. Fem år efter  – i 2003  – fik Niels Knudsen en aftale i stand med daværende sognepræst, Einar Fog-Nielsen, og på den sidste søndag i kirkeåret spillede Thomas til gudstjeneste på orglet i Diernæs Kirke.



– I musikskolen spillede jeg på et el-orgel, og da jeg kom ind i kirken med Niels og spillede, blev jeg blæst bagover af orglet – både af lyden og af størrelsen.

Thomas kommer ikke fra en familie med dybe kristne traditioner, men kirken gjorde et enormt indtryk på den unge dreng, som fortsatte med at komme i kirken, både som kordreng og organist, og en interesse for kirken blomstrede op.

– Jeg har nok altid været lidt gammeldags, og da jeg først havde oplevet den ro, som kirkerummet giver mig, så er det her, jeg søger tilbage til. Jeg har altid følt, at det var interessant at være i det kirkelige miljø, og uanset hvor jeg er kommet ind i et kirkerum, så er jeg blevet taget godt imod. Her har jeg mærket, hvordan fællesskabet giver mig glæde og tryghed.

En ægte Faaborg-dreng
I 2013 flyttede Thomas ind i sine bedsteforældres hus på Langelinje. Thomas følte, at det var på tide at give noget tilbage til det fællesskab, han havde nydt godt af i barndommen og ungdomsårene. Da der i 2016 var valg til menighedsrådet, stillede Thomas derfor op.

- Annonce -



– Jeg vil gerne være med til at vise, at kirken er for alle. Det er ikke udelukkende et højhelligt rum, hvor folk kommer om søndagen. Gudstjenesten skal fortsat være hellig, men vi kan godt vise, at kirken er meget mere. Jeg elsker kirken og den frie måde, man kan være kristen på. Og det har fået mig til at melde mig under fanerne.

Thomas blev i første omgang valgt ind i menighedsrådet som næstformand, hvor han bl.a. også blev valgt til formand for musikudvalget. Sammen med musikudvalget foretog han de første større forandringer i Faaborg kirkes historie. To rockkoncert kom på plakaten, og begge trak de fulde huse.

– Vi har både haft koncert med E-street Jam og Kind of Magic, og det er netop noget af det, jeg ser, kirken også kan rumme. Det hele behøver ikke være helligt. Faktisk har vi også haft et fangekor, der gav koncert. Vi har selvfølgelig også de mere klassiske koncerter som fx koncerter med vores lokale kor og musikere udefra, men kirken er ikke blot det klassiske, selvom den form for musik ligger mig nærmest.

Det øvrige menighedsråd tog godt imod de nye tiltag, og nu er det primært Faaborg kirkes organist, der tager sig af den klassiske del, mens det øvrige musikudvalg klarer den mere moderne musik. Til sommer, nærmere bestemt den 12. juni, arrangerer musikudvalget deres tredje rockkoncert, denne gang med U2-kopibandet, Die Herren.

Ny formand vil åbne kirken op
Thomas Patrick Ingemansen blev i december 2019 valgt som formand for menighedsrådet, hvor han afløste formanden gennem 27 år, Erik Buch.

På formandsposten blev Thomas mødt med et tilbud, der passer godt ind i de nytænkende og udadvendte baner, der er lagt op til med koncerterne.

Faaborg Kirke er den tredjestørste kirke på Fyn, og renoveringer af den er dermed forbundet med betragtelige omkostninger. Seneste renovering var i 2001, hvor kirken blev renoveret for 600.000 kroner. Om kort tid står Faaborg Kirke overfor en omfattende renovering, hvor budgettet lyder på 18-20 millioner.

Sammenfaldende med denne renovering er menighedsrådet også i gang med en ny udsmykning, som bliver udført af den til tider kontroversielle kunstner Jim Lyngvild. En del af det grænsesøgende ved valget af Jim Lyngvild er hans bekendelse til asa-troen.

– Både når det gælder musik og andet, så er meget muligt i kirkerummet, så længe intet går imod det kristne budskab. Alt, hvad vi gør, skal støtte op om fællesskabet som værdi, og fællesskabet er meget større end det højhellige. Vi vil gerne bryde fordomme ned og erstatte det med kendskab til kirken.

Thomas erkender, at kirken står overfor nye tider, men han ser samtidigt, at de nye tider betyder, at det er vigtigt ikke at stå stille. Og selvom det ikke er alle aspekter af tro og traditioner, han vil udfordre, så vil han meget gerne afsøge grænserne for, hvad der kan lade sig gøre.

– Vi er allerede godt på vej med at få kirkens værdier ud til mange mennesker, fx har vi gudstjenester i børnehøjde og babysalmesang. Men vi skal samtidigt passe på med, hvad vi bruger kirkerummet til. Kirken er en vigtig kulturarv, som vi skal værne om. Faaborg kirke er en klosterkirke med hele den historie, der følger med, og så er klokketårnet jo også en del af kirken, og her er vi godt med i forhold til at inddrage flere end de sædvanlige kirkegængere.

Inddragelse af hele byen
Det er vigtigt for Thomas, da han ikke står alene med sine tanker om fornyelse af kirken, og derfor har han til foråret påtænkt sig en større debat om netop det.



– Her skal vi tænke tanker om, hvad vi kan bruge kirkerummet til. Hvilke holdninger har folk, og hvilke fordomme. Disse foredomme vil vi gerne nedbryde og snakke om. Det bliver nok en debat, der holdes en eftermiddag efter en gudstjeneste, hvor alle er velkomne.

Thomas kan gå ind i de fleste projekter, så længe han har hjertet med, og der er en større idé eller tanke bag. De kirkelige værdier som nærvær, ro og fællesskab kan man finde over det meste, og Thomas har oplevet flere forundringer over, hvor meget kirkerummet egentlig kan rumme.

– Til en af koncerterne var der en ung fyr, der ved baren overrasket spurgte, om man virkelig godt måtte drikke en øl i kirken. Men til en koncert er man tilstede i kirken på en anden måde. Folkekirken er en af de mest rummelige instanser – den står for næstekærlighed og venlighed, og jeg tror, de fleste af os er kristne, måske uden selv at vide det. De fleste mennesker er ubevidst troende, men mangler ord til at forklare dette, og det er blandt andet dét, jeg gerne vil hjælpe folk til at sætte ord på.

Den unge menighedsrådsformand er blevet taget godt imod – selv med alle de mange nyskabende idéer.

– Alt i alt er alle åbne for idéer. De fleste kender mig jo på forhånd, og de ved, at jeg kan argumentere godt ud fra, hvad jeg ved, er rigtigt. Alle de forandringer, jeg begiver mig ud i, er funderet på viden fra de mange præster, organister og kirkesangere, som jeg har mødt i kirker rundt om i landet. Fremtidssikringen for kirken er at vise, hvad det kristen budskab er – til så mange som muligt.

Kirken som en rummelig instans
Folkekirken dømmer ikke folk. Kristne mennesker dømmer ikke sig selv og gør sig ikke til. Udover næstekærlighed, så er rummelighed en ganske essentiel kristen værdi for Thomas.

Thomas er utraditionel i sin tænkning af, hvordan man kan udbrede det kristne budskab til så mange som muligt. Men han er også utraditionel i kraft af sin seksualitet. Thomas er homoseksuel, og man kunne hævde, at netop kirkeverdenen var et svært sted at blive rummet som homoseksuel. Men det er lige omvendt, hævder Thomas, som i samme åndedrag forklarer, at kirken også kan rumme dem, der har svært ved at rumme.

– Det er fx fortsat præster, der nægter at vie homoseksulle. Og det er deres ret. Dem har vi også plads til i Folkekirken. Det kan jo også være rummeligt at sige nej.

Thomas’ kæreste, Carsten Seindal Eilertzen, læser selv teologi, og er af den overbevisning, at præster ikke har belæg til at vie to af samme køn i Folkekirken. Og selv det kan både Thomas og kirken rumme.

Thomas Patrick Ingemansen er at finde på kirkebænken hver søndag, enten i Faaborg eller et andet sted i landet. Med den planlagte renovering af kirken ser han en klar retning for sin vision.



– Efter renoveringen af kirken er mit håb, at kirken kan rumme endnu mere, end den kan i dag, og at vi kan bruge den på en anden måde. Kan jeg få folk til at få et naturligt forhold til kirken og ikke skamme sig over at gå i kirke, så har jeg gjort det, jeg gerne vil for kirken. Hvis jeg på den måde kan gøre en forskel i bare ét menneskes liv.

Faaborg kirke lukker ned under renoveringen, som er planlagt til at foregå fra efteråret 2020 frem til 1. søndag i advent 2021.