Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Georg Thuesen
Når store skibe skal navigere gennem sejlrenderne i farvandet omkring Danmark, vælger de ofte at bruge én af de 170 danske lodser. Georg Thuesen er én af dem, og hver anden uge tager han på vagt, hvor han 24 timer i døgnet kan blive kaldt ud til lodsning.
Det er vagtuge. Georg Thuesen har fået en pause i lodsningsopgaver og har haft mulighed for at overnatte i hjemmet på Bjernevej. Overnatte er måske for meget sagt, da hans seks-timersvagt sluttede hen på morgenen. Georg var hjemme klokken 6.30. En vagtuge kan ellers byde på netop dét – en uge væk fra hjemmet og med overnatninger i enten skibets lodskammer eller på lodsstationer rundt omkring i Danmark.
Klokken er nu 13, og Georg er for kort tid siden stået op for at være klar til at fortælle om sine oplevelser som lods. Kaffen er sat på bordet, og ved siden af Georg ligger vagttelefonen, som han af og til kaster et blik mod. I gangen hænger uniformsjakken klar, og på gulvet under den står oppakning til resten af ugen. Næste planlagte opgave starter klokken 19.00 i Spodsbjerg.
Indtil da kan Georg bare vente – og fortælle. Og det gør han gerne.
Altid uforusigelighed
Som lods er man tilstede på broen og vejleder kaptajnen eller styrmanden om de lokale ruter og vandforhold. Øjne og ører skal være åbne, for de danske farvande kan byde på overraskelser. Som eksempel nævner Georg Vengeangrund ud for Stigsnæs, som er en smal passage, hvor sjove ting kan ske. Om sommeren oplever de ofte, at tyske lystsejlere sejler tværs over ruten og ind foran skibene – en logik, der udspringer af deres viden om sejlads fra aftenskolenkurser, hvor de lærer, at motor viger for sejl, fortæller Georg med et lettere opgivende smil på læben.
Den netop overståede vagt bød på en anderledes og ualmindelig overraskelse. På broen af det store koreanske skib udsendte radaren pludseligt signal, og der var øjensynligt et objekt på skærmen. Ude på havet, i den retning hvorfra signalet kom, kunne de intet lys se, men der måtte jo være … noget.
Området, hvor signalet kom fra, er et trafikmeldeområde, men ingen havde meldt sin ankomst, og det store skib havde kurs direkte mod, hvad det så end kunne tænkes at være.
– Sådan et stort skib har jo ingen håndbremse. Den koreanske besætning fik besked om hurtigt at finde projektører frem, så vi kunne lyse området op. Derude midt på det dybvandssejlruten, lå en tysk lystsejler – total uden lys. Jeg fik afgivet et meget højt opmærksomhedssignal, og jeg tror han vågnede op med et sæt. Sejleren fik i hvert fald gang i sin båd og nåede at vige, men det var tæt på, fortæller Georg Thuesen.
Den koreanske besætning havde måske ikke været så opmærksomme, hvis de havde været alene om bord, for de spurgte med mistro i stemmerne: Ligger der en sejlbåd der?
Georg fik indrapporteret episoden som uhensigtsmæssig sejling og fortæller mere beroligende, at såfremt lystbåden ikke var veget, så var skaden nok ikke stor, da skibets bovbølge formodentlig ville have skubbet den væk.
– Forhåbentlig var hans kaffe så væltet, for han skal sgu da ikke ligge der midt om natten, og så uden lys endda, men jeg priser mig lykkelig, for at jeg så ham, forklarer Georg Thuesen.
Aftenens vagt byder på lodsning af et skib til Skagen. Når Georg næste eftermiddag sejler fra borde, er resten af vagten endnu ikke fastlagt. Her ringer han hjem til kontoret og spørger, hvad opgaven nu lyder på. Måske skal et skib lodses retur, måske skal han til Grenå eller Gedser. Eller hjem. Georg har lært at være omstillingsparat.
Erfaringen sejrer
Georg er en erfaren sømand, hele 40 års erfaring på søen, forklarer den 57-årige lods, der kommer fra en familie af skibsførere. Vejen til jobbet som lods er ualmindeligt lang. Først skal man uddanne sig til styrmand og skibsfører, og efter 10 – 15 års erfaring har man muligheden for at søge en stilling som lods.
– Det er lidt af et nåleøje at komme igennem, man skal først gennem optagelsessamtaler, og dernæst bliver man vurderet, mens man forsøger sig i en sejladssimulator. Sidste år var der fx opslået ti stillinger, og der var 150 ansøgere, forklarer Georg Thuesen.
De 13 års erfaring som lods sikrer, at der er pakket alle nødvendige ting i Georgs bagage. Der er pakket varmt tøj, så han kan holde varmen i timerne på broen, motionstøj til ventetiden mellem opgaver, og en sovepose, da den erfarne lods har dårlige erfaringer med hygiejnestandarden på nogle skibe. Og madrasserne på selv nyere skibe kan til tider minde ham lidt om vandtortur, bemærker han muntert.
De største oplevelser
I årene 2008 til 2017 var Georg havnelods i Faaborg, og her havde han nogle af karrierens største oplevelser.
I 2012 fik Georg for første gang opgaven med at lodse kongeskibet Dannebrog ind til Faaborg havn. Regentparret og deres sønner var ombord, og under indsejlingen kom Prins Henrik op på broen og var interesseret i arbejdet med lodsning.
– Jeg kan huske, at han bar en kæmpe uniform, og at han var meget hjertelig. Han grinede over, at vi blev overhalet af Carbon 3, da man reelt ikke må overhale kongeskibet, og så fik vi os en snak om ruhårede gravhunde, da jeg på det tidspunkt også havde sådan en.
Da regentparret skulle fra borde efter ankomsten til Faaborg, foregik alt efter de nagelfaste forskrifter: officererne opstillet på række, lodsen forrest. Dronningen går forbi, og til lodsen takker hun for lodsningen, og lodsen gengælder med et ‘tak for medaljen’.
Efterfølgende udfærdigede og indsendte Georg, som skikken foreskriver, sin levnedsbeskrivelse til Dronningen.
Medaljen er Dronningens fortjenstmedalje, man som lods modtager første gang, man lodser Dannebrog.
– Nogle er 40 år om at få Dronningens fortjenstmedalje, men jeg brugte bare en time, griner Georg Thuesen.
Oplevelsen med at lodse kongeskibet var også speciel, da det foregik i Georgs egen havn, hvor familien, og gravhunden naturligvis, stod og tog imod. Dagen var også ganske speciel, da Georg her for førte gang nogensinde så sin kollega havnemester Lasse Olsen med slips på.
Georg har i alt lodset for regentparret tre gange.
Gigantiske rutineopgaver
I dag er Georg Thuesen ansat hos DanPilot i Svendborg, der er Danmarks største lodsvirksomhed.
Hver uge har DanPilot 16 lodsninger af containerskibe for Maersk gennem de danske farvande og videre til Gdansk, Kaliningrad eller Gøteborg.
To af skibene er 400 meter lange og kan laste op til ikke mindre end 21.000 containere. Hele 120.000 hestekræfter driver det store skib gennem de naturlige og meget snirklede sejlrender i de danske farvand, hvorfra de fortsætter over til Putin for at få sig en tår olie, som Georg udtrykker det.
De øvrige rutineopgaver er Maersks 200 meter lange containerskibe, som DanPilots 25 lodser hver uge lodser på 14 ture, hvor de sejler pendulfart i Østersøen til og fra de store containerhavne i nordeuropa.
På Instagram kan man danne sig et endnu større indtryk af opgaven som lods, det sker under navnet danishmaritimepilot.
