Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup/Privat
Kildegaard
For ti år siden købte Jan og Lene Andreasen en gård i Millinge. Planen var, at de ville være selvforsynende med kød, frugt og grønt. Og når de nu alligevel skulle forsyne sig selv, så kunne de vel også passe et par grise mere og sælge kødet. Planen greb om sig, og i dag driver de en omfattende forretning, hvor de hele tiden afsøger nye retninger.
Lydene i staldbygningen blander sig. Kaglen fra hønsene, lysere pip fra vagtlerne og lyden af poter, der spæner hen over halmen i kaninburene.
I vagtelgården camouflerer de små dyr sig godt i strøelseslaget på gulvet, og de flokkes om benene på enhver, der går ind. Blandet med strøelsen ligger der frisk grønt, som de små næb hakker lystigt i, mens andre har travlt med at gemme sig i de små kasser, som står ved siden langs væggene.
Fire høns bliver til et dyrehold
På markerne bag gården i Millinge løber der en kilde, deraf navnet Kildegaard. På den 11 hektar store grund er markerne frodige, og Jan og Lene Andreasen besluttede sig for at anskaffe sig dyr til at hjælpe med at holde grunden.
Da parret købte gården i 2009, plantede de en af markerne med æbletræer. Hertil købte de fire høns og en hane, der skulle holde græsset nede omkring træerne og forsyne dem med gødning.
Æggene forærede de væk til familie og venner, men hurtigt kom der efterspørgsel fra flere sider, og de måtte anskaffe sig flere høns. Der var nu æg i overflod, og de begyndte at sælge dem ved vejboden.
Store dele af grunden var vokset godt til, og parret blev anbefalet at anskaffe sig nogle køer til at græsse markerne af, og også en gris, da grise kan komme i dybden i jorden.
– Vi ville gerne være selvforsynende med kød, så det var fint med køer og en gris. Og så tænkte vi, at der jo ikke var mere besvær med at passe tre grise frem for en, og så kunne vi sælge de to ekstra, fortæller Lene Andreasen.
Herfra gik det slag i slag. Lene, der oprindeligt er kontoruddannet, har løbende videreuddannet sig gennem nabolandmændene og google til både dyrepasser, slagter, æggepakker og mostproducent. Og gennem årene har de på Kildegaard opdrættet blandt andet får, geder, ænder og gæs.
– Vi afprøver hele tiden noget nyt: hvad er der efterspørgsel på, og hvad vi har lyst til at arbejde med. Sidste år startede vi derfor op med at producere vagtelæg, kaninkød og -skind, fortæller Lene Andreasen.
I dag er der mange beboere på Kildegaard: 250 vagtler, 250 høns, to kvier og syv alvskaniner med hver sit kuld slagtemodne unger.
Nye nicher
Ved vejboden sælger Kildegaard årstidens frugt og grønt, samt egenproducerede hønseæg. I butikken inde i gården står fem store frysere, hvorfra de sælger okse- og grisekød.
Men der sker hele tiden noget nyt på Kildegaard. Her er både udvikling og afvikling, som Lene udtrykker det. Sidste år satsede de igen på noget nyt: en nicheproduktion af vagtelæg, kaninkød og most.
– Vi afsætter primært vores varer til lokale restauranter og butikker, fx Falsled Kro, Barlebo Ost, Klinten og Brugsen, men også til de kunder og turister, der kigger forbi os i Millinge. Det har helt klart hjulpet os, at folk efterspørger mere dyrevelfærd, lokale varer og opdræt. Ikke mindst er kaninavl CO2-neutralt, klimavenligt og utroligt sundt, forklarer Lene Andreasen.
Parret var betænkelige ved, om danskere kunne lokkes til at servere kanin ved middagsbordet, men det er gået over al forventning. Især omkring påske og pinse er der så stor efterspørgsel på kanin, at de ikke kan følge med. Skindene fra kaninerne bliver garvet på et garveri og forhandles i butikken.
I haven bag stalden er der en lang løbegård. Herfra kan hønsene bevæge sig fra stalden og op til æbleplantagen. De nu ti år gamle æbletræer giver frugt nok til, at det kunne svare sig at oprette et decideret mosteri.
– Vi fik sidste år godkendt vores mosteri, hvor vi producerer æblemost, og sidste år producerede vi for første gang pæremost. Det bliver ligeledes solgt i lokale restauranter og butikker, samt her i vores butik. Pæremosten er noget, som folk ikke har smagt før, og de er vilde med den.
Det skal vi helt sikkert gå videre med til næste høst, hvis høsten bliver god, lover Lene Andreasen.
Langs løbegangen står Jan i færd med at støbe stolperne til et nyt kæmpe drivhus. Når Jan ikke er på vagt som kaptajn på Spodsbjerg-Tårs-færgen, så sørger Lene for, at der er projekter til ham derhjemme. Det nye drivhus skal bruges til at forspire og producere endnu mere grønt til næste sæson i urtehaven.
Et bureaukratisk virvar
Ved hvert eneste nyt tiltag er der nye regler. Ikke altid logiske regler, men til gengæld meget nagelfaste.
– Vi forsøgte at omlægge til økologi, og det blev vi godkendt til, men reglerne er ikke tilpasset små avlere som os. Det blev så besværligt, at vi droppede det. Men vi undgår alligevel helt genmodificeret foder og bruger så lidt sprøjtemiddel som muligt, fortæller Lene Andreasen.
Frem for at være økologisk certificeret, så vælger Jan og Lene i stedet at følge deres egen filosofi, der blandt handler om at skabe dyrevelfærd gennem mest muligt frilandsopdræt og generelt satse på kvalitet frem for kvantitet.
Det er ikke kun de driftige nicheproducenter, der bliver forvirrede over regler og krav. Når der er tilsyn fra Fødevarestyrelsen, er kompleksiteten stor.
– Vi er godkendt både som kanin- og andeslagteri, æggepakkeri og mosteri. Det havde tilsynsmyndighederne aldrig set før, så det krævede lidt tid at få kontrolleret, om vi levede op til alle regler, forklarer Lene Andreasen.
Reglerne varierer også afhængig af branche, og i Millinge er de både registreret som stalddørssalg, detailhandel, primærproducent og grossist. Hver med sit eget regelsæt, naturligvis.
Heldigvis lader Lene sig ikke afskrække af bekendtgørelser og EU-direktiver, det er jo bare at læse dem og følge reglerne, som hun forklarer det. Kildegaard modtog i oktober to elitesmileys og en autorisation på deres æggepakkeri.
Uendelige muligheder
Overalt på ejendommen er der spiselige og salgsbare afgrøder. Asparges, artiskokker, spinat, kartofler, grønkål, valnødder, hyldeblomstsaft. I kælderen under stuehuset bobler det lystigt, for Jan og Lene, der tidligere har producerer en boblende æblecider, er ved at afprøve endnu en produktion: kirsebærvin, lavet af bær fra naboen, og hvidvin, lavet af druer fra deres egne 700 vinplanter.
Om der sker flere nye tiltag på Kildegaard, kan Lene ikke sige noget om, men mon ikke.
