Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Den tidligere fiskerby Dyreborg består i dag af mange tilflyttere, der aktivt har valgt det, en lille landsby med omkring 200 indbyggere kan byde på: fællesskab, samhørighed og tilknytning. Her drager man omsorg for den enkelte og så er der en foreningspost til alle, der skulle have lyst. Læs mere i vores sommerreportage fra idyllen i Dyreborg.
Så snart en ny tilflytter sætter sine ben i Dyreborg, møder en velkomstkomité op med en velkomstmappe og en nærmest uendelig liste med tilbud og at deltage i fællesaktiviteter: motorcykelture, strikkeaftener, spinning, kortklub, litteraturkreds, gymnastik, meditation, akvarelmaling, kapsejlads, koncerter, hundegåture, jubilæumsfester, torskespisning og meget andet.
Kulturhuset
Som et epicenter for de fleste aktiviteter ligger Dyreborg Kulturhus, der i april i år blev stiftet af en gruppe frivillige, bl.a. Mie Busch og Hanne Wolfsberg.
– Vi besluttede at nedlægge den ti år gamle forening Dyreborg Beboer- og Kulturforening og oprette en selvejende institution. På den måde ejer beboerne selv bygningen, og vi kan sikre, at Provianten kan fortsætte som købmandsbutik, fortæller Mie Busch.
Hanne Wolfsberg har boet i Dyreborg i 45 år og kender meget af landsbyens historie. Nej, hun har boet PÅ Dyreborg, retter hun. For er der noget, der kan afsløre en tilflytter, så er det forkert brug af forholdsordet foran bynavnet. Man bor på Dyreborg. Dyreborg hørte oprindeligt under Billebrahes grevskab, hvor borgere boede til leje i huse ejet af Hvedholm. I 1890’erne forvandlede fiskeriet sig til et sandt silde-eventyr, og fiskerne fik råd til at bygge deres egne huse. Den ’nye’ bydel med de stolte, husejende fiskere fik efter en ansøgning hos kongen navnet Ny Dyreborg, inspireret af selveste New York.
En frivillig velkomst
På Dyreborg er der fortsat levn fra grevskabets storhedstid, og således bor Mie Busch fx i malkepigernes tidligere bolig. Mie Busch er også tilflytter og har boet på Dyreborg i 40 år. Hun ser det aktive frivillige liv som noget helt essentielt for landsbyen.
– Der er en flok meget ivrige bestyrelsesmedlemmer, mange lapper over i flere foreninger, og det giver en ganske god synergi-effekt. Dyreborg er drevet af Dyreborg, og ingen forholder sig ligegyldigt til det – alle synes optaget af det, fortæller Mie Busch.
Nye beboere i landsbyen bliver mødt med en velkomstmappe, hvori der også er gavekort til Provianten og foreningerne. På den måde bliver de hurtigt engageret i landsbylivet. Glæden ved fællesskabet smitter. Engagementet smitter. Optagetheden smitter. De nye bærer lidt af entusiasmen med sig, som Hanne forklarer.
– Herude har vi store drømme, og de bliver ofte indfriet, selvom det kan virke som om vi giver os i kast med umuligheder. Lidt ligesom Moseholms små tykke mænd – nogle ville sige ’det her går aldrig’, og så går det alligevel, fortsætter Hanne Wolfsberg.
På væggene i kulturhuset hænger der plancher med landsbyens historie. Om dengang en forelsket H.C. Andersen besøgte byen, om modstandsmanden Peter ’Kanin’ (der kunne spæne fra tyskerne som ingen andre), og det kendte Dyreborg badehotels historie. På Dyreborg står de på skuldrene af mange stolte fortællinger.
Provianten
Fortællingen om Provianten fx, som synes ganske unik. En købmandsbutik ejet og drevet af frivillige, en købmandsbutik, foruden hvilken de ældre beboere ville have svært ved indkøbene. Provianten holder åben hver eneste dag, hvor en gruppe på cirka 30 frivillige booker sig ind på vagter eller handler ind.Vi har ingen planer om, at det skal give overskud, det skal bare løbe rundt. Til gavn og glæde for alle i Dyreborg. Vi er også en inspiration for en del andre landsbyen, hvor vi flere gange har oplevet at få besøg og blive udspurgt om konceptet bag Provianten, forklarer Mie Busch.
Foruden almindelige købmandsvarer, så forhandler Provianten også kunsthåndværk udført af lokale kunstnere, ligesom der udenfor butikken findes en bod med lokalt avlet frugt og grønt.
En ny fortælling blomstrer op
Da enken efter den kendte bådebygger Svend Erik Hansen valgte at sælge bådebyggeriet, åbnede det for endnu en initiativrig ’umulighed’. Foreningen Bådebyggeriet opstod. I det gamle bådebyggeri vil de frivillige skabe et nyt epicenter i vandsiden af byen og. Midt i havnemiljøet skal der være kreativt værksted, sauna, butik, café og overnatningsmulighed i shelter, og der skal være kystnære aktiviteter i form af fiskeri, kano- og surfudlejning.
– Projektet har søgt og fået en del midler fra både Realdania og LAG SØM. Udvidelsen af byens tilbud ser jeg som en naturlig forlængelse af det eksisterende, og det kommer til at give en god synergi-effekt, forklarer Mie Busch.
Med det nye bådebyggeri og de nye aktivitetstilbud er håbet, at der kommer flere unge mennesker til landsbyen.
– Vi er flest 50+’ere herude, men der er en lille tendens til at der kommer nogle yngre mennesker. Vi jubler ligefrem, når vi ser et barn, og det bliver næsten båret rundt i guldstol, afslutter Hanne smilende.
Har du lyst til at læse mere om livet, historien eller foreningerne på Dyreborg, så bugner den frivilligt (naturligvis) drevne hjemmeside med informationer: www.dyreborg.nu
Faktaboks – historik
Helt tilbage i 1990 blev Dyreborg Beboerforening dannet, og de holdt til skiftende steder med deres fester, Dyreborg Kro, Bjerne Gl. Skole og Hønsehuset.
I 1992 ophørte Brugsen i Dyreborg, aktive beboere købte bygningen via andele, og Dyreborgvej 43 AMBA var skabt. De drev huset med udlejning til beboelse og købmandsforretning frem til 2007, hvor købmanden lukkede.
En butik var de nødt til at have på Dyreborg – med både fastboende, sejlere og sommerhusgæster. Så de frivillige måtte danne en ny forening. Eller faktisk to: Dyreborg Beboerforening og Dyreborg Kulturhus samt Provianten.
