Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Morten Cykeltaxi Hansen
I snart femten år har Morten Hansen, bedre kendt som Morten Cykeltaxi, trådt i pedalerne i sine cykeltaxier i Faaborg. Han holder sjældent fri, og så drømmer han om at få sit eget sted, hvor der er plads til både taxier og pakkevognen.
På Tømmergården bjæffer den sorte labrador Pjevs højlydt, da vi banker på døren. Den er alene hjemme og forsvarer sit territorie. Der går en knasende lyd gennem perlestenene, og Morten ankommer i sin sorte motordrevne cykeltaxi. Iført øresnegl og regelmenteret uniform, bestående af hvid skjorte, mørke bukser og slips, melder han sin ankomst.
– Beklager forsinkelsen, jeg var lige en tur nede med Trunte, forklarer Morten.
Trunte er Inge nede fra Gåsen. Hun er en af det faste kundeklientel, der ofte ringer til Morten, når de skal en tur i byen. Retur på Tømmergården parkerer Morten den store, sorte cykel ved gavlmuren, hvor der hænger strømkabel til opladning. Han har lige en time inden næste kunde venter.
Ikke noget specielt
Morten byder indenfor i lejligheden, og vi tager plads i den grå u-formede sofa. Pjevs lægger sig under sofabordet ovenpå Mortens fødder. Med en hånd bag øret på den syv år gamle labrador fortæller Morten om sin opvækst.
Morten er faaborgenser. Født på Faaborg sygehus i 1983 af en far, der kommer fra Bjørnø og en mor fra Ærø, samlet til en familie med Morten og senere lillebror Mads. Bosat i Vester Aaby tog Morten i skolealderen hver dag til Faaborg, hvor han gik i specialklassen på Sundskolen. Senere fortsatte han sin skolegang i Svendborg, på specialskolen Byhaveskolen.
– Jeg kom også i plejefamilie hos Helge og Ingelise, da min mor bad om hjælp til mig. Jeg har altid haft svært ved at læse, regne og skrive, men jeg er blevet meget bedre til at regne, efter vi startede taxi-virksomheden.
Når Morten siger vi, mener han sig selv. Virksomheden Faaborg Cykeltaxi er en enkeltmandsvirksomhed, og det med at sige ’vi’ eller ’os’ er bare en vane, han har tillagt sig, forklarer han. Trods specialklasse og specialskole føler Morten sig ikke speciel. Han ser sig selv som et ganske almindeligt menneske, der klarer dagen og vejen.
Efter tre år på Ærø efterskole og en ungdomsuddannelse på CSV startede Morten i 2005 i skånejob hos Vester Skerninge Biler, og ved siden af jobbet kørte han cykeltaxi. Et erhverv han satte ind med på fuldt blus i 2009.
Gode kundeoplevelser
I starten var det ikke helt lovligt, når Morten kørte folk omkring på cykel. Det var nemlig kommunens sofa-cykel, han ’lånte’.
– De syntes vist, det var lidt pudsigt, at vi fx fejlmeldte gearet på sofa-cyklen, og Støttecentret repeterede flere gange, at vi ikke måtte bruge den. Vi fandt derfor en Rickshaw uden motor på nettet og købte den. Den kørte vi på frem til 2007.
Efter et banklån i 2007 fik Morten en motoriseret cykeltaxi. En rød cykel, der løbende blev renoveret og opgraderet med en motor på flere watt. Succes med cykeltaxien var så stor, at Morten i 2012 kunne investere i atter en cykel, denne gang en sort, som han fortsat kører med i dag.
– Vi har nogle kriterier. Fx sætter vi altid god tid af i kalenderen til transporten, så vi ikke skal køre som død og helvede. Vores kunder skal ikke møde en stresset chauffør. De skal have en god oplevelse.
I cykeltaxien sidder passagererne ganske komfortabelt. Er det koldt har Morten et tæppe til benene, og er kunden ikke så mobil, finder han en lille skammel frem fra bagagerummet, så det er nemmere at træde op. Er ærindet i byen af kortere varighed, så venter Morten også gerne og kører kunden retur med det samme.
Engageret og vellidt
Morten er et meget socialt menneske. Hver dag starter klokken seks om morgenen med en gåtur med Pjevs, og ruten fortsætter ind på Hotel Færgegården, hvor Morten får sin morgenkaffe og Pjevs sin pølse, og så får de vendt verdenssituationen, som han kalder det. Overalt, hvor han færdes i byen, møder han hilsende hænder og et par ordvekslinger.
Når Morten ikke kører cykeltaxi, så udvikler han også konceptet for sin virksomhed.
– Vi gør nu også rent og passer OK-tanken tre-fire gange om ugen, og så hjælper vi nogle mennesker med at handle ind. Så kommer der da et par håndører mere ind.
Og når Morten to eftermiddage og aftener om ugen holder lukket, involverer han sig gerne i de foreninger og forbund, han er en del af: Beredskabsforbundet Svendborg, veteranjernbanen, spejderne, kanonerlauget og øl-entusiasterne. På nær øl-entusiasterne, så går det uniformerede igen i Mortens interesser.
– Jeg kan godt lide uniformer, det skaber en form for autoritet. Og så mener jeg, at det hører sig til, når man skal ud til kunder, og vi har altid hvid skjorte på og pæne bukser og slips. Jeg har faktisk oplevet, at folk i byen ikke genkender mig uden uniform. Men en gang i Nordjylland genkendte en fire-årig dreng mig og råbte ’Hej, Morten Cykeltaxi!’ – og der var jeg i civilt.
Turister i byen synes også, det er sjovt med en cykeltaxi. For som Morten oplyser, så er Faaborg vist den eneste kystby med under 10.000 indbyggere, der har en cykeltaxi.
Den eneste anke, Morten har, er den konstante strøm af telefonfis og chikane, som han har oplevet. Men også det har Morten fundet en løsning på, for er det noget, der kan irritere ham, så er det respektløs opførsel.
– Det har haft den konsekvens, at man nu ikke kan ringe til os fra hemmeligt nummer, men det er rart at slippe for.
Drømmer videre
Morten er uddannet i førstehjælp og i brugen af en hjertestarter. Tidligere har der været en hjertestarter på cykeltaxien, men det blev for dyrt i abonnement. Så nu arbejder Morten på at finde en ny løsning, så der igen kan komme en hjertestarter med rundt i byens gader.
– Det er rart at have en på cyklen, og vi har også en enkelt gang haft den i brug, fortæller Morten.
Den nuværende sponsoraftale er udløbet, og Morten arbejder på at få de sidste forhandlinger afsluttet i en ny sponsoraftale. Så skal cykeltaxien om-filmes med det nye logo. Den største drøm er lige nu at finde et nyt sted at bo. Et sted med mere plads, allerhelst et lille hus med plads til det hele.
Morten kigger på telefonen, det er tid til næste tur. Pjevs får et ekstra klap på hovedet, og Morten finder kasketten, der fuldender uniformen, frem. Den sorte cykeltaxi sættes i bevægelse, og den knasende lyd i perlestenene forsvinder langsomt.
