Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

En lomme af lykke

I 81 år har Evald Pedersen slået sine folder på Bjørnø. Her er han født og opvokset. Her har han arbejdet og opfostret sine otte børn. Her har han ladet sig pensionere, næsten da. De seneste 15 år har han drevet Evalds Æbleplantage, måske Danmarks mindste og mest primitive campingplads, hvor øboer og turister kan få sig en forfriskning og en fortælling om ø-livet.

- Annonce -

Det første, øjet fanger, når fodfæstet forlader dækket på Lillebjørn, er Evalds Æbleplantage. Blandt et væld af æbletræer lokker røde parasoller og farvestrålede skilte de læskehungrende, eller måske bare nysgerrige, turister nærmere.

Ankommet på matriklen står det tydeligt, at der er tale om en mindre, og særdeles primitiv, campingplads. De tre små hytter, som er pladsens eneste, er klodset op på mursten, ligesom både kiosk og pølsevognen er det. Et par træstubbe og en solid jernrist har skabt en improviseret trappe op til platformen foran kiosken. Og blandt det hele emmer der af ro og hygge.

En primitiv oase

På pladsen har Evald ad flere omgange lavet tilføjelser: et stort rødt/hvidt-stribet cirkustelt, trampoliner og en karrusel til børnene, gamle både og jernskulpturer som prydsgenstande, et kombineret legetårn og shelter, og som seneste tilføjelse har samtlige tre hytter fået egen vask med rindende vand – lige udenfor hytten.

Inde i kiosken, Vejlandskiosken som der står på rapporten fra Fødevarestyrelsen, finder man Evald. Hvis han da ikke er ude at cykle. Herfra sælger han is, slik, øl og vand, og om torsdagen, når Kirsten Bjørnø på Café Pileflet holder lukket, serverer han også pølser. Gennem de seneste 15 år har han udvidet og udviklet sin forretning. Evald kan nemlig ikke sidde stille, og så elsker han at gøre noget til gavn for den ø, der har dannet rammen om hele hans liv.

– Jeg havde egentlig tænkt, at jeg som pensionist skulle sejle rundt mellem alle små-øerne, som jeg ikke havde haft tid til tidligere som landmand. Jeg var ganske både-tosset som yngre og troede at jeg skulle ud og sejle med sejl igen. Men nu ligger alle mine både på land, og jeg har bygget mig en campingplads, forklarer Evald.

I 1937 blev Evald født som den yngste af en børneflok på seks. Dengang var der meget liv på Bjørnø, mindes han, med skolegang for de ældste om formiddagen og for de yngste om eftermiddagen. På sportspladsen var der tilbage i 1945 spillere nok til at stille tre hold i håndbold, to herre- og et damehold. 

Evald, der ifølge ham selv var meget charmerende som ung, fik held af at overtale en ung pige til at flytte ind hos ham på Bjørnø. De fortsatte den børnerige tradition og fik otte børn, fire drenge og fire piger. Evald overtog gradvist driften af landbruget og sine forældres gård, hvor han stadig bor i dag.

Et dramatisk øliv

Selvom indbyggertallet er faldet gennem tiden, så har det ikke været kedeligt at bo på en lille ø. Især husker Evald tiden i halvfjerdserne, hvor medlemmerne fra Gasolin boede og øvede i den gamle skole store dele af sommeren. De ret så letpåklædte gassere pådrog sig ofte øboernes opmærksomhed.

– Franz Beckerlee og de andre boede i kollektivet hos politisøstrene Strøbech fra Faaborg. Mine børn var især vilde med Mogens Mogensen og hele den anderledes kultur, de havde. Der var vist kun en enkelt kunstner her på øen, som ville have ro og ikke kunne lide, at de øvede sig på trommerne midt om natten. Jeg kan tydeligt se for mig den dag, da Franz og Inge kom sejlende her forbi klinten, måske var de helt nøgne, og pludselig var de væk fra båden og forsvandt ind i det høje græs. 

I de senere år har der igen været hæsblæsende aktion på øen. Mest markant i hukommelsen står episoden med de to polske mænd, der begge havde øje for samme kvinde. Jalousien hos den fravalgte resulterede i et sandt drama, hvor han truede den anden med en motorsav og politiet måtte over og hente ham.

Eller da politiet i 2017 brugte øen til at træne deres rekrutter i antiterror-øvelser. Her fragtede marinehjemmeværet 15- 20 politielever til Bjørnø, hvor de rendte rundt i sorte uniformer med geværer og hjelme og fangede terrorister. 

Store forventninger til fremtiden

Hvert år besøger flere tusinde turister øen – enten med Lillebjørn eller som lystbådesejlende. For mange er det overraskende, at det er muligt at overnatte i hytter på øen, og flere år har Evald måtte tage til takke med 15 – 20 overnatninger på en sæson. Dog ser han med håbefulde øjne på dette års besøgstal.

– I år er Bjørnø kommet med på ruten i Ø-hop. Signe fra havnekontoret i Svendborg kommer en af dagene og kigger på overnatningsforholdene på øen, og vi håber meget på mange flere gæster. Hun har også lovet at give min hjemmeside et løft.

Evald har ingen planer om at forlade øen. For selvom det er koldt om vinteren, når østvinden river og rusker i det hele, så er Bjørnø Evalds hjemstavn. Evald elsker vandet og er ikke glad for biler og bilstøj. Omgivet af vand til alle sider, og med bare to biler på hele øen, er Evald i sit es midt i sin æbleplantage. Han har ingen planer om pension foreløbigt.

– Jeg er i gang hele tiden. Hvis jeg ikke er i kiosken, så kan man bare ringe, så kommer jeg cyklende i løbet af tre minutter, afslutter Evald.

Fakta om Evald Pedersen

8 børn

21 børnebørn

10 oldebørn

Havde som ung tilnavnet ’Gevaldig’, da han kunne løbe gevaldig hurtigt.