Sådan lød opgaven for Birgit Møller tirsdag morgen.
Hun var den heldige vinder af Brugsens store jubilæums konkurrence, og havde således muligheden for at fylde alle de varer i vognen, hun kunne nå på to minutter.
– Jeg glæder mig, og er spændt. Jeg har lagt en plan og en rute, det er jo ikke meget man kan nå på to minutter, smilede Birgit Møller, før hun blev sluppet løs i den menneske-tomme butik, da varejagten foregik før åbningstid.
Birgit håbede at kunne få både oksemørbrad, chokolade og en minioven i vognen.
– Sådan en ovn mangler jeg, så den håber jeg, at jeg kan nå at få med, lød det koncenteret fra vinderen, inden uddeler Flemming Munkesø satte stopuret i gang og sendte Birgit Møller afsted i hendes “hurtigste” sko, som hun udtrykte det.
Med hastige skridt over vinylgulvet fandt hun hurtig vej til en stor oksemørbrad, så blev vognen styret mod en guldæske med Toms-chokolade.
– Så er der gået et minut, brølede uddeler Munkesø.
Imens var Birgit nåede frem til hylderne med elektronik.
Her røg hurtigt en stavblender ned til kød og slik, inden hun bugserede den store kasse med den ønskede miniovn ned i vognen.
– 30 sekunder tilbage, stressede Munkesø i baggrunden.
Den sidste spurt blev sat ind, og i høj fart gik turen mod hylden med gin.
Valget faldt på en flaske med klare dråber fra Kimerud, og så var tiden stort set brugt.
De sidste 10 sekunder blev tilbagelagt i løb mod kasselinjen, hvor Flemming Munkesø hurtigt kunne opgøre “rovet” til en værdi af 1216,85 kr.
– Jeg er meget tilfreds med udbyttet, man skal løbe stærkt, det var hårdt pustede en glad vinder.
Se vores film og Jørn Ungstrups billeder fra konkurrencen her: