Faldsled/Svanninge SG & IF har succes med floorball.
En af de nyere aktiviteter der har fundet vej til hallen i Svanninge.
Forleden var mellem 25 og 30 børn, ungdomsspiller og forældre, til DGIs Landsmesterskaber i Frederikshavn.
Det lokale U7-hold børn nåede A-finalen, som de desværre tabte.
Ungdomsspillerne nåede B-finalen, som de desværre også tabte, men trods nederlagene er der tale om en flot indsats, set i lyset af at Faldsled/Svanninge er en ”lille” klub i floorball-regi. På Fyn er F/S en af de eneste klubber uden for Odense, som tilbyder børne og ungdomsfloorball, hedder det i en pressemeddelelse.
Lige nu er der sommerferie for floorball-afdelingen, men skulle nogen have lyst til at prøve kræfter med den hastigt voksende sport, så hold øje med https://faldsledsvanninge.dk for at se træningstider med videre.