Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
I februar 1744 blev Skipper-Fattig-Cassen stiftet af fremtrædende borgere og skippere i Faaborg. Med sine 275 år er det Faaborgs ældste forening, og formålet med medlemskabet er i dag måske et andet, og mere festligt.
Ved panoramavinduet i den højtliggende ejendom i Diernæs sidder bestyrelsen for Skipperkassen med udsigt over Faaborgs yndige øhav. Skibsførere og lodser af titel og gavn. Mænd med erfaring og med ret til at føre alle størrelser skibe på samtlige verdenshave. Lodsen er vigtigere end skibsføreren, mener bestyrelsesformanden og lods Harald Henningsen, men skibsfører Steffen Justesen kvitterer hurtigt med en bemærkning om, at rigtige skibsførere slet ikke tager lodser. Det her er søens folk og søens jargon.
Historien bag Skipperkassen
For 275 år siden opstod Faaborg Skipper-Fattig-Casse som en slags forsikring for skippere, sømænd og deres familier ved fx invaliditet, alderdom og død. Det var også muligt for medlemmerne at optage et mindre lån gennem skipperkassen. Kravene for medlemskab var få; man skulle være skipper, være mand og være under 50 år.
Foruden skipperkassen var der også en fattigkasse, der hvert år uddelte midler til fattige søfolk, enker og faderløse børn.
I 1797 opstod Faaborg Ny Skipperfattigkasse, hvor medlemsskaren var blevet udvidet, således at også skibsredere kunne optages. Formålsparagraffen lød: ’at støtte trængende, udelukkende henhørende til Sømandsstanden og til Skibsrhedere af Handelsstanden.’
De to skipperkasser blev lagt sammen mange år senere i 1933, hvor medlemskredsen igen blev udvidet. Det ordinære medlemskab var fortsat forbeholdt skibsførere, skibsredere, medejere, skibsmæglere, skibsbygmestre og sejlmagere. Men et ekstraordinært medlemskab blev nu tilbudt andre ’der har interesse for sømandsstanden og vil bidrage til Skipperkassen uden at kunne gøre krav på denne.’
I dag kan alle opnå medlemsskab, hvis man bliver indstillet af et eksisterende medlem. Ja, og så skal man meget gerne være festlig og kunne lide torsk, påpeger Harald.
Det festlige medlemsskab
Helt frem til Første Verdenskrig var Skipperkassens årlige skipperbal på Rasmussens hotel årets begivenhed i Faaborg. I nutiden er det Hotel Faaborg Fjord, der lægger lokaler til, når Skipperkassens 20 ordinære medlemmer og 130 ekstraordinære medlemmer afholder den årlige generalforsamling med torskespisning.
– Kan i huske for mange år tilbage, hvor der blev raflet hele natten. Nogle år sluttede vi af med morgenmad klokken ti på Trekroner, fortæller Georg Thuesen.
– Ja, og U’Peder, kan I huske ham. U’Peder og Fjer-Jensen, de kunne virkelig skændes til generalforsamlingen. Det var festligt, fortsætter Steffen Justesen.
– Festerne er ikke så vilde længere, det er ved at være småt med originaler i Faaborg, afslutter Harald Henningsen.
Men helt stille går de nu ikke af sig, generalforsamlingen. Nogle traditioner har de værnet nøje om. Når formanden ringer med klokken, skåles der i ’Faaborg-knægt’. En kop te med en god sjat rom og kandis. Her mindes medlemmerne de døde, og hvis ingen er døde i årets løb, så giver begravelseskassen en omgang snaps.
Selv med 150 medlemmer har Skipperkassen en lang venteliste. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke i tvivl om, hvorfor medlemskaber er så attraktivt:
– Skipperkassen kvindefri zone. Endnu har ingen medlemmer vovet at indstille et kvindeligt medlem. Vi er ikke kvindefjendske, men vores medlemmer nyder en årlig mandlig friaften, og deres hustruer sender dem glædeligt afsted, og de har affundet sig med den ’selskabelige overrisling’, der ofte følger med, fortæller formand Harald Henningsen.
– Og så kender vi alle hinanden, større er byen jo ikke. Vi synger viser akkompagneret af vores husorkester og der er masser af god humor, supplerer Preben Lindegaard.
Der opstod et sandt ragnarok, da Skipperkassen i 1972 inviterede kvinder med til 175-års jubilæet for den nye kasse. Nogle blev hjemme i ren protest, selvom der var enighed om, at det var en engangsforestilling med kvinder. Der skulle gå 22 år før kvinderne atter kom med til generalforsamling, denne gang på Klinten og i anledning af den oprindelige Skipperkasses 250-års jubilæum.
I år fejrer Skipperkassen deres 275-års jubilæum, og til markeringen var kvinderne for bare tredje gang inviteret med. Om der dette år var medlemmer, der blev hjemme i protest, vides ikke.
Demokrati i sømandsstil
Formanden i Skipperkassen udøver funktionelt diktatur. Indvendinger til formandens beretning har aldrig fundet sted, og når et bestyrelsesmedlem skal genvælges efter aftale med formanden, klapper øvrigheden lydigt.
– Det er min opfattelse, at diktatur er den bedste styreform, griner Harald Henningsen, enhver improvisation til generalforsamlingen er nøje tilrettelagt. Og hvis der bliver peget på et medlem til bestyrelsen, så er det ikke muligt at undslå sig.
Den nyligt afholdte generalforsamling med fejring af de 275 år forløb i fin stil, og det er nu uvist, hvornår kvinderne atter inviteres med.
