Fredagskampe i Forum Faaborg kan noget.
Det er som om weekendstemningen og den kolde fadøl i hanerne, lige løfter både publikum og spillerene en my.
Det blev i hvert fald en flot håndboldaften, da Faaborg ØH besejrede Rækker Mølle, i det der kunne bruges som et reklamefremstød for det flotte håndboldspil.
Begge mandskaber havde taget de hurtige sko på til kampen, og stod i øvrigt rigtig godt til hinanden.
I første halvleg fulgtes de to unge hold ad, og ved pausen viste tavlen 16-14.
I opgørets anden halvdel lukkede Faaborg ØH målmand Jonas Kjærgaard godt af i målet, og endte med en redningsprocent på over 50. Det er godt. Rigtig godt.
Da Andreas Pihl og Christian Povlsen hver diskede op med 7 scoringer og Jacob Fladegaard med 6 mål, så trak de blå/hvide fra gæsterne, og vandt overlegent med 35-27.
Se Jørn Ungstrups billeder fra kampen her: