- Annonce -

Fredag den 5. oktober er det FN’s internationale Lærerdag, og det vil skolebestyrelsen gerne have børn og forældre til at markere. Det skal ske ved at “hylde” personalet, som det hedder i en opfordring, der er udsendt til alle forældre.

Skolebestyrelsen vil gerne udvide dagen til også at omfatte pædagoger, pædagogmedhjælpere, administrativt og byggeteknisk personale samt ledelsen, da alle parter går hånd i hånd med målet om at skabe en motiverende, udviklende og læringsrig hverdag for vores børn, forklares det i skrivelsen.

En skoledag hvor der på Øhavsskolen er fokus på, at sikre de bedste betingelser, for at vores børn bliver så dygtige, som de kan og i sidste ende forlade skolen som velforberedte og livsduelige mennesker. Mennesker, der ved, hvem de selv er, og som har en mangfoldig viden om holdning til den verden, de er en del af og skal ud og være aktive medskabende af, hedder det meddelelsen.

- Annonce -

Lotte Nielsen der er forældre på skolen, og sidder i klasserådet i Hus B og 7.A, er en af dem, der bakker op om initiativet.

– Lærerne er presset i øjeblikket. Både på arbejdstider, antal børn i klassen og andre udfordringer. De er meget udskældte, og er blevet skydeskive for en skolereform, de ikke selv har ønsket, eller har indflydelse på. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at huske at påskønne lærer for den store indsats, de gør for vores børn, fortæller Lotte Nielsen overfor Det Rigtige Faaborg.

Skolebestyrelsen opfordre via skole-intra alle børn, forældre, forældreråd m.m. til at hylde personalet på Øhavsskolen fredag d. 5. oktober. Det kan være med gaver i form af frugt, blomster, kage, chokolade, med postkort eller breve, eller hvad I nu kan finde på for at anerkende personalets indsats, som det lyder i meddelelsen.

– Vi håber I vil gøre en indsats for at d. 5. oktober bliver en festdag, hvor personalet går hjem fra arbejde med et STORT smil på læben, vidende at deres indsats værdsættes af børn og forældre på Øhavsskolen, afsluttes opfordringen.