Høsten har været en stor skuffelse – men dette års Høstfestival skuffer ikke.
Sådan lyder meldingen fra arrangørgruppen bag dette års Høstfestival i Svanninge-Millinge og Faldsled, der finder sted i dagene fredag d. 31. august til søndag d. 9. september.
Et tæt pakket program for 10 dage med masser af muligheder for at deltage i hyggelige, sjove, inspirerende og lærerige aktiviteter og arrangementer.
– Glæd jer til en uge med åbent hus mange steder i lokalområdet, høstpyntede huse, kunstlotteri, guidet gåtur, stegt flæsk med persillesovs, høstgudstjeneste, cykeltur, men også høstløb, foredrag med lokal forfatter, familiedag i Idrætsforeningen FS, sponsorcykelløb, og Lancier med børnehygge, sådan lyder det fra Helle Mølgaard Christensen overfor Det Rigtige Faaborg.
Se hele programmet her: