Der bliver travlhed i Brahetrolleborg kirke, når der over to dage i begyndelsen af september skal optages fire gudstjenester til DR TV. Optagelserne foregår tirsdag den 4. september fra kl. 16.00 – 17.30 og 18.30 – 20.00 og onsdag den 5. september i samme tidsrum.
Tirsdag den 4. september er det sognepræst Ole Buhl Nielsen, der forestår gudstjenesterne. Her medvirker Rasmus Fribo på saxofon, Brahetrolleborgkoret og organist Ian Heilmann samt pastoratets tre kirkesangere.
De tre præster håber, at mange fra både menigheder og lokalområder kommer, og deltager i gudstjenesterne. Det er altid festligt med mange i kirke og god salmesang, og det vil forplante sig til TV-skærmene, når gudstjenesterne vises i fjernsynet.
Det sker på DR K:
Søndag den 23. september,
Søndag den 30. september,
Søndag den 14. oktober og
Søndag den 21. oktober, alle dage kl. 14.00.