På Faldsled/Svanninge S.G. & I’s ordinære generalforsamling for nylig, blev Gerde Høj Hansen udnævnt til æresmedlem.

Her i foråret 2018, har hun præsteret det imponerende at være aktiv træner, leder og bestyrelsesmedlem, gennem 50 år uden afbrydelser.

Gerde flyttede til Svanninge i sommeren 1967 og i foråret 1968 begyndte hun, at spille klaver til puslingegymnastikken, dette var starten på hendes aktive indsats, som frivillig leder i foreningen.

- Annonce -

Siden hen ledte hun ungpige gymnastik, voksengymnastik og ældregymnastik.

Gerde har været aktiv håndboldspiller igennem mange år, og samtidig har hun været træner og holdleder for både børn og voksne.

I midten af 80 èrne fik foreningens bestyrelse den geniale ide, at arrangere bankospil på Gelting færgen og her var Gerde også en af de ihærdige hjælpere, som uge efter uge, helt frem til færgeruten blev nedlagt i 1999, mødt op og arbejde, hyggede sig og tjente mange penge hjem til FS.

– Bestyrelse, Festudvalg og Fugleskydning, er også områder, hvor hun har lagt en masse arbejde, fortæller formand for Faldsled/Svanninge S.G & I Flemming Lunde.

Gerde var for mange år siden en af initiativtagerne til petanque-afdeling, og er fortsat afdelingens formand. Hun forstår, at få det sociale sat i højsædet og det er en stor fornøjelse, at se hvordan der hygges, i den lille oase bag ved Svanninge Hallen.

Hver tirsdag formiddag mødes 60-80 deltagere til ”Stå op til noget godt”, hvor der hygges med gymnastik, kortspil, kaffe, kage og snak, også her er det Gerde, der er primus motor.

– Vi er i bestyrelsen fulde af beundring over, at Gerde efter 50 år, fortsat har sit store engagement, og der skal lyde en kæmpe tak for den store indsats gennem årene og vi glæder os til samarbejdet de næste mange år, slutter Flemming Lunde.