Efter vinterferien har undervisningen for Enghaveskolens elever i 7.-9.kl. været erstattet af forberedelser til årets musical.

Tre uger hvor der spilles musik, øves replikker og dans, og ikke mindst kæmpes med den store scene-opsætning.

Årets musical handler om en flok teenagedrenge, der i år 1941, under besættelsen
ikke vil acceptere, at den danske regering underlægger sig den tyske besættelsesmagt.
Derfor danner de en modstandsgruppe, hvor målet er at opnå norske tilstande, hvor
landet virkelig er besat og ikke som i Danmark, hvor man agerer som om man er på
tyskernes side.

- Annonce -

Forestillingen er baseret på de virkelige hændelser under besættelsen, men er også
inspireret af Bjarne Reuters bog: Drengene fra Sankt Petri.
Det hele kulminerer i uge 10 hvor vi onsdag, torsdag og fredag spiller både formiddage
og aftener for naboskoler, forældre, bedsteforældre og andre interesserede, fortæller Hanne Kok fra Enghaveskolen.

Der er stadig ledige pladser til forestillinger, og skolens kontor kan kontaktes for
billetbestilling på 6261 1270, hvis man har lyst til at se med.