Følg EM i OK-Jolle på tætteste hold

Der bliver ikke tomt i Faaborg, når fjorden fyldes med træskibe

Fra den 25.-29. juli afholdes europa mesterskabet i OK-Jolle i Faaborg, og du kan komme helt tæt på begivenhederne.

Faaborg: Når Faaborg fra den 25-29. juli er vært for EM i Ok-Jolle, har du mulighed for at være helt tæt på begivenhederne. Det hele starter med en åbningstale 25. juli ved Faaborg Havnebad. Herefter er der livemusik med Posten, Piloten og Pianisten, ligeledes ved havnebadet.

Onsdag den 26. Juli starter sejladserne for alvor, og man kan følge med på storskærm fra Havnebadet, fra 11.00-15.00. Hvis man ønsker at komme tættere på, så kan man hoppe ombord på en tilskuerbåd, og derved opleve sejladserne på tætteste hold. Bådene sejler en gang i timen. Der vil efterfølgende være livemusik med Lars Kirkegaard og på parkeringspladsen kan interesserede prøve en blokart. (Vindrevet køretøj)

Torsdag kan man igen følge dagens sejladser fra storskærm ved Havnebadet. Derudover er der en masse aktiviteter i form ‘Stand up padling’ , ‘Jolle-Simulator’, alt imens både marinehjemmeværnet og Faaborg Marineforening holder åbent hus. Derudover er det også dagen hvor  Fyn Rundt for Bevaringsværdige skibe entrerer Faaborg , så dagen bliver helt igennem maritim.

- Annonce -

Fredag sejler træskibene igen, men du vil stadig kunne opleve den maritime stemning ved havnebadet, hvor sejladserne igen kan følges på storskærm. Der vil endnu engang være livemusik, og som afslutning på dagen, er der aften åbent i Faaborg by.

Lørdag afsluttes arrangementet og de sidste præmier skal uddeles.

Fuldt program findes her