Fra årsskiftet er det slut.
Her lukker Postnord deres distributionscenter på Banegårdspladsen i Faaborg.
Det betyder at de 25 postbude ikke længere, skal møde ind i Faaborg, inden breve og pakker skal omdeles.
De mange postbude, de fleste lokale, skal fra 1. januar tage turen til Svendborg for at hente den post, de så skal bringe ud i Faaborg.
Efter endt arbejdsdag kan de så køre tilbage til Svendborg, for at aflevere PostNords køretøjer og selv køre hjem til Faaborg.
(historien fortsætter under billedet)
Årsagen til skiftet angiver PostNord overfor Det Rigtige Faaborg som stordriftfordele, og understreger at ingen bude, mister jobbet i forbindelse med flytningen.
Der bliver også oprettet et depot et sted i Faaborg med biler og cykler, hvor nogle bude vil have udkørsel enkelte dage.
Medarbejderne i Faaborg er orienteret om situationen.
PostNord oplyser endvidere at bygningen på Banegårdspladsen, der har huset posten i mange år, inden længe bliver sat til salg.