Et liv i kontrasternes land

Julie Linn Milling Foto: Jørn Ungstrup
- Annonce -

Kontrasterne begynder allerede, når man på vej op af Østergade i Faaborg når til den hvide, mondæne bygning, der ligger tungt ved nummer 17. Her blandt blomsterhandler, Matas-forretning og boghandel findes en dør der tager en væk fra virkeligheden og i stedet giver adgang til filmens og illusionernes verden.

Af Anne Kruse, Foto: Jørn Ungstrup

Efter at have passeret en port og klaret en kort trappetur, står man i loungeagtige lokaler, hvor væggene er beklædt med indrammede filmplakater, der alle vidner om FilmFyns samarbejde med store danske filmproducenter, instruktører og skuespillere. På tredje år er executive producer Julie Linn Milling med til at sørge for at Fyn forbliver særligt attraktiv for de kreative kræfter fra, typisk, København, når nye filmproduktioner skal se dagens lys.

– Det som producenterne tit fremhæver ved Fyn er, at man kan finde mange typer af locations som er autentiske. Der er meget nemt at lave periodefilm her som foregår i 50érne, 70érne eller 80érne i modsætning til store byer, hvor alting er blevet moderne. Fyn byder blandt andet på nedlagte skoler, storslåede landskaber, slotte og herregårde. De siger allesammen at fynboer er så venlige, rummelige og imødekommende overfor filmproduktion. De fynske borger står på pinde for at fremskaffe et eller andet eller stille op som statister, fortæller 40-årige Julie Linn Milling der selv er indfødt og hjemvendt faaborggenser. Efter en årrække i både København, USA og England besluttede hun og familien at slå rødder i den fynske muld, blandt andet fordi hun med jobbet hos FilmFyn kunne få glæden ved at leve i kontrasternes land.

- Annonce -

– Jeg kan stå til en gallapremiere en aften i tårnhøje stilletter og en time forinden har jeg stået i mine gamle gummistøvler og rodet i havebedet og ordnet ved mine høns. Det ene liv gør, at jeg sætter dobbelt pris på det andet. Når jeg står og hakker i jorden derhjemme, kan jeg godt tænke, at hvor er det vildt, at mit liv også er netværksmøder på filmfestivallen i Cannes. Hvor er det spændende, hvor er jeg privilegeret med sådan et arbejdsliv. På den anden side, når jeg står på den røde løber i Cannes, så glæder jeg mig til at komme hjem, og se om der er æg ude i reden hos hønsene.

Gallapremiere på “Stille Hjerte”.
Foto: Alex Tran

Til middag med Ghita

Selvom Julie Linn Milling har mange unikke FilmFyn- oplevelser i hukommelsen, er der alligevel nogle der stikker ud. Som dengang hun efter en galla-premiere på filmen Stille Hjerte i Kerteminde blev inviteret til middag med Ghita Nørby og Bille August.

– Om jeg var nervøs? Nej, det er jo en del af mit arbejde at sørge for, at skuespillerne har det godt når de kommer her. Vi skal huske på, at de har et helt ekstremt krævende job. Jeg tænker på de kendte skuespillere som mennesker ligesom du og jeg. Det tror jeg er nøglen til ikke at blive star-struck. En anden særlig oplevelse var da Mads Mikkelsen gæstede Faaborg i forbindelse med genåbningen af kulturhuset Helios. Efter at have smuglet den kendte skuespiller ind ad bagdøren hos FilmFyn fik Julie Milling buddet om at køre med i den hvide limousine der skulle fragte Hr. Mikkelsen til Helios.

– Det var slet ikke vigtigt for mig, at få et billede af Mads Mikkelsen og mig. Det vigtige er, at jeg har løst min opgave fremfor at prale med, at jeg har kørt i limousine med ham…men det HAR jeg, griner Julie. Og afslører på sin egen ydmyg måde, at hun alligevel blev ramt af oplevelsen.

Det er ikke kun Julie Milling der kan få lov at have den nære kontakt med de store filmnavne. For hvis blot Faaborgenserne spærrede øjne en smule mere op kunne de opleve ægte stjernestøv i hverdagen.

– Jeg ved ikke om Faaborgenserne lægger mærke til det. Men mange kæmpe filmprofiler går jævnligt op igennem Jomfrulågen, for at komme og holde møde hos FilmFyn.

FilmFyn i Østergade, Faaborg. Foto: Jørn Ungstrup

Gøder jorden for fynsk talent

Film Fyn ejes af otte fynske kommuner. Regnestykket er enkelt. Kommunerne gør sig til en lækkerbisken for filmproducenterne hvad angår først og fremmest økonomisk støtte, arbejdskraft og gode locations. Til gengæld skal producenterne kunne garantere at deres film betyder en omsætning i de fynske kommuner på minimum det dobbelte af den støtte som FilmFyn putter i projektet.

– De bruger penge på fynske filmarbejdere, overnatning, leje af udstyr, transport, studier, dekorationsopbygning, håndværkere og restaurationsbesøg. Man skal tænke på filmproduktion som et cirkus. De rykker ind i 6-7 uger med et stramt hiraki, en stram tidsplan, og så bruger de en hulens masse penge på een gang. En produktion kan sagtens bruge 2 – 300.000 kr. om dagen, for at lave bare 10 sekunder på en scene, som vi tilskuere kan sidde og nyde i biografen. Udover at blive ved med at gøde jorden for at Fyn forbliver en magnet for producenterne, har Julie Linn Milling et håb om, at Fyn også en dag kan stille med et såkaldt A-hold.

– Vi har ikke nogen Susanne Bier eller Lars von Trier på Fyn, men hvem siger at vi ikke kunne have det. Vi skal have fokus på at stimulere de yngre fynske instruktører, manuskriptforfattere, skuespillere og producere så der også kommer et A- hold på Fyn.

I det hele taget ser Julie Milling fremtiden lys, ikke bare for FilmFyn men for Faaborg og omegn, som hun mener skal lade være med at lægge sig ned og græde over tabt industri.

– Faaborg skal tage fat i de mange herligheder som den har og gøre sig attraktiv både for turister og for nye borgere som gerne vil flytte hertil. Selvom det kræver at man måske skal køre i bil en time for at komme på et arbejde. Jeg har det selv sådan, og det har ungerne på bagsædet også, at ligegyldigt hvilken dag vi har haft, så er vi kistelykkelige når vi kører over bakken ved Nab